Måltidet historie: Hvad spiste vores forfædre?
v/Bettina BuhlDet Grønne Museum, tidl. Gl. Estrup
Sted: forsamlingshuset
Deltagere: Slfh og FU, 42
På 2½ time nåede vi fra stenaldermanden til Karolinepigerne. Det gik stærkt, men det var sjovt og oplysende. Ikke bare fik vi nævnt maden, men også kilderne til den viden, og også hvad der kunne have været af fødevarer men måske manglede, fordi der intet kildemateriale er overleveret. Hvornår og hvorfor blev vi agerbrugere, når tidligere tider havde en meget mere varieret kost med mindre arbejde? Svar: vi ville nok have byg til at lave øl af. Broncealderen havde fine drikkekar og plukkeområder for hver til bær, som især kunne bruges til grød og til at forbedre smagen. Jernaldermanden spiste kød, vikingerne spiste også rugbrød. Fra middelalderen findes den første kogebog (Sorø Kloster). Chr.2s hollændere på Amager indførte rodfrugter og mælkeprodukter, de første gårdmejerier hed Hollænderier. Nu indgår ærter i mange retter. Ikke bare sundt, men også nemt at opbevare, da de kan tørres. Derfor er også fisk godt til saltning og kål kan stå længe ude i vinteren. Kålgårde, abildgårde og humlehaver begynder at optræde i registrene. Øl indgik i mange retter. Da vi taler om åbne ildsteder blev kager kogt i fedt (Klejner og æbleskiver!).
Støbejernskomfuret og bageovnen ændrede totalt maden. Senere først kødhakkemaskinen, så isskab og køleskab.
Detaljer: I 1918 brugte en arbejderfamilie 70% af deres sindtægt på mad. AMO betyder Amerikansk Mel fra Odense! Pebernødder var egentlig det sidste dejskrab fra æltekaret, måske med lidt hvedemel og krydderier i.
Foredragsholderen havde også en finger med i spillet i Badehotellets køkken! En glimrende aften.
Referent: Gunvor Johnsen