Find spor af slægten og lokalhistorien

Tirsdag d. 3. april (FU) kl. 19.00

Jørgen Thomsen, stadsarkivar i Odense: Find spor af slægten og lokalhistorien på vore lokal- og stadsarkiver og på arkiv.dk


 Lokal- og stadsarkiverne har gennem de sidste generationer opbygget store samlinger af arkiv- og billedmateriale, der kan belyse lokalsamfundenes historie. I foredraget er der fokus på, hvad det er for et materiale, og hvordan man som slægts- og lokalhistoriker finder ind til det, som er særligt relevant i relation til ens interesser. En del af foredraget vil være helliget arkivernes fælles søgedatabase, Arkiv.dk, som blandt andet rummet over 1,9 millioner billeder og henvisninger til store dele af arkivernes øvrige samlinger.