Fødsler, jordemødre og kirkegangskoner

Medlemsmøde
Tirsdag d. 13.03.2018 kl. 19

Fødsler, jordemødre og kirkegangskoner 
v/Torben Albret Kristensen

Sted: Forsamlingsbygningen
Deltagere Slfhj og FU: 30

Hos vores aner, der primært boede på landet, var det vigtigt, at familien fik mindst én levedygtig dreng, der kunne arve gården.
Der var helt frem til år 1900 knyttet meget overtro og mange ritualer til graviditet og fødsel bl.a.: Piger med spidse knæ kan kun få piger. 
Drenge, der får sand på sig, kan ikke avle børn. 
Kønnet er pigens ansvar. 
Kan kvinden ikke avle børn, er det Guds straf, kan manden ikke, er det hekseri.     

I 1750 blev Fødselsstiftelsen i København  oprette, så ugifte piger kunne føde under ordnede forhold og barnet blive bortadopteret. De fleste kvinder fødte hjemme med erfarne nabokoner som hjælpere. Indtil langt op i 1900-tallet var fædrene ikke til stede. Efter fødslen blev der holdt barselsgilder/barselsstuer for nabokvinderne, der kom med ”barselspotter”.

Vi fik en fin beskrivelse af udviklingen fra 1537, hvor de første uuddannede jordemødre nævnes, til uddannelse, løn og pligter bliver formaliseret.


I følge Danske Lov (1683) skulle barnet døbes inden 8 dage.  Udøbte børn var lette ofre for de underjordiske. For at undgå, at barnet blev forbyttet (skifting) lagde man en salmebog i vuggen eller en saks i svøbet.
Kun svagelige børn blev hjemmedøbt.
Jordemoderen måtte kun døbe, hvis der ikke var ”en skikkelig mand” til stede.

I 1771 indførte Struense almindelig  hjemmedåb. Barnet blev derefter fremstillet i kirken, ofte samtidig med, at moderen blev introduceret.

Fra 1828 skulle børn døbes med både fornavn og faderens efternavn.

Gudmoder og huemoder var ofte betydningsfulde folk i sognet, mens de øvrige faddere i høj grad var familie.

I forbindelse med dåben blev der igen holdt stor fest. – Med de store børneflokke, må der konstant have været fest i landsbyerne.

Dåbstvangen i statskirken blev ophævet, da Grundloven 1849 indførte trosfrihed.

Moderen var efter fødslen uren og ”manden skulle holde sig udi sin hud”.

Efter 40 dage introduceres hun i kirken. Introduktion var for dydige kvinder; letfærdige fruentimmere skulle møde til offentlig absolution. I perioden 1688 – 1754 afskaffedes introduktionen gradvis, hvorved præsterne mistede gode indtægter.

Under den pietistiske Christian d. 6. blev konfirmation inden man fyldte 19 år lovpligtig. Ukonformeret kunne man hverken få skudsmålsbog, stå fadder eller blive gift. Konfirmationstvangen afskaffedes med Grundloven 1849.

Spændende at høre om al den overtro og de skikke, der var forbundet med et nyt barns ankomst.

Referent: Lise Surland