Sommerudflugt til Lønstrup den 29. maj

Byvandring i Lønstrup 

/v Allan Normann Sørensen

Fiskeriet, redningsvæsenet, naturkatastrofen og hotelbranden.

Vi mødes tirsdag d. 29. maj 2018 kl. 19.00 ved Den gamle Redningsstation, Nordre Strandvej, Lønstrup.
Efter rundvisningen samles vi ved madpakkehuset, hvor egen medbragt kaffe kan nydes.

Ønskes kørelejlighed kontakt Per Maack Andersen tlf. 98927075.

Fusion: "Danske Slægtsforskere"

For et par uger siden var Per til møde i Middelfart, hvor 4 generalforsamlinger resulterede i opløsning af SSF og stiftelse af Danske Slægtsforskere.

I den nye landsforening er medlemskab personligt, hvilket indebærer modtagelse af bladet Slægtsforskeren 4 gange årligt og fuld adgang til hele foreningens hjemmside.

Vedtægterne indeholder desuden mulighed for at lokalforeningerne kan lave en partnerskabsaftale med hovedforeningen, herunder deltagelse i et lokalforeningsråd med valg af to repræsentanter til hovedforeningens bestyrelse og som kontaktled mellem lokalforeningerne. De nærmere betingelser for partnerskabsaftalen beslutter den ny bestyrelse midt i juni. Formand for Danske Slægtsforskere blev den tidligere SSF-formand Kirsten Sanders.

Ny slægtsforskerfusion

Den 5. maj 2018 besluttede de to store, danske foreninger med slægtsforskere at fusionere under det nye navn ”Dansk Slægtsforskere”. Foreningen, der således kommer til at omfatte næsten 10.000 slægtsforskere, er en sammenlægning af DIS-Danmark Slægt og Data og Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger.

Invitation til: Slægtshistorisk Weekend 2018

Fredag den 14. til søndag den 16. september 2018


Nørgaards Højskole
Vestre Ringvej 9, 8850 Bjerringbro


Weekenden byder på følgende foredrag:

  • Michael Dupont: Arkivalier før kirkebøgerne, herunder skattemandtal og regnskaber
  • Helle Sigh: Strandinger
  • Ulrich Alster Klug: Skolevæsen og skoleholdere
  • Jacob Helmdahl Gren: DNA og Slægtsforskning (samt workshop)
  • Per Andersen: Persondataloven og slægtsforskeren
  • Michael Dupont: Sygdomme og epidemier


Efter sit foredrag holder Jacob Helmdahl Gren en workshop, hvor du har mulighed for at få
hjælp til at tolke DNA-resultater, så man måske lettere kan forstå, hvordan man kommer videre
med disse.
Derudover vil der være workshops, hvor du vil have mulighed for at få hjælp og inspiration til
brug af følgende:

  • Legacy
  • FamilySearch
  • Brothers Keeper
  • Billedbehandling
  • Slægtsforskernes Bibliotek


Endelig vil der naturligvis som sædvanlig være mulighed for socialt samvær med ligesindede,
krydret med god mad, lokkende bøger, en slægtsforskerpris og andet spændende ….

Vi glæder os til at se jer alle sammen.

Venlig hilsen

Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger og DIS-Danmark


PS: Husk computeren
- i år bliver der brug for den !