Sommerudflugt 2025

Katastrofen i Lønstrup 1877

Tirsdag d. 13. maj kl. 19  

En kulsort sky drev i august 1877 ind over Lønstrup. Datoen er gået over i historien, fordi skyen bragte et voldsom uvejr med skybrud med sig. Et skybrud, som varede i halvanden time, og som delte den lille fiskerby i to. Per V. Nielsen, Lønstrup, vil vise os de steder i Lønstrup hvor flodbølgen hærgede.

Vi mødes ved Glashuset i Lønstrup. Der er mulighed for parkering ved Den gamle Skole, Aktivitetshuset, Bugten 4, Lønstrup. Efter turen mod havet samles vi i Madpakkehuset ved stranden til medbragt kaffe og formandens katastrofekringle.

Turen kræver nogen mobilitet, passende overtøj efter vejret og solidt fodtøj. Kørelejlighed kan arrangeres via Jan Rasmussen, jebrasmussen@gmail.com, tlf. 20296777.

Referat: Fædrene åd sure druer

Historiker Claus Bryld

Tirsdag d. 8. april 2025

Antal deltagere:52, heraf 16 fra SLFHJ

Sted: Hjørring Bibliotek

Referent: Lise Surland

Claus Bryld blev født i 1940. Hans fornavn viser hen til faderens venskab med den danske leder af DNSAP Frits Clausen. Claus Bryld er historiker og arbejdede 1969-73 ved Københavns Universitet og 1973-2007 ved Roskilde Universitet, hvor han var lektor, docent og senere professor i moderne historie. Han er søn af den danske nazist Børge Bryld, hvis 3 brødre også var aktive i det danske nazistparti under besættelsen. Bogen er en erindringsbog, der blev udgivet første gang i 1995, men er udkommet i en ny udgave i 2024. Denne udgave er en blanding af personlig erindring fra tiden 1944 til 1971 og historie, der bygger på de nu frigivne dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret. Claus Bryld er opvokset i et hjem med en meget autoritær fader. Når han var kommet i seng om aftenen, var der mange ting, han gerne ville have spurgt faderen om, bl.a.: Hvorfor blev faderen nazist? Hvordan var det at sidde i fængsel? Hvorfor rejste han sammen med familien til Tanger? Og han ville gerne naturligt kunne sige ”far” til ham, forklare ham, hvad han gjorde forkert, når han ikke kunne vinde sine børns kærlighed. Claus Bryld ville ikke dømme faderen, men gerne forstå ham. Men han fik aldrig stillet spørgsmålene, inden faderen døde, da Claus Bryld var 18 år. Claus Bryld brugte som barn og ung mange kræfter på at skjule, hvad hans far lavede, så i skolen sagde han, at faderen var landsretssagfører. Claus Bryld har brugt en stor del af sit liv til at bearbejde sin barndom og ungdom med konstant frygt for, at faderens historie skulle blive brugt imod ham. Når han som voksen beskriver den tid og sit opgør med forældregenerationen, er det ikke for at fordømme, men for at forstå, og for at forklare, hvorfor hans egen udvikling gik i en helt anden retning, både menneskeligt og politisk.

Referet: Udfludt til Det Danske Udvandrerarkiv, Aalborg

Bente Jensen og Jens-Peter Fage

Tirsdag d. 25.3.2025
Antal: 14 
Sted: Udvandrerarkivet i Aalborg
Ref. Gunvor Johnsen

Omkring århundredskiftet 1900 gik det op for flere i USA, heriblandt udvandrersønnen fra Spritfabrikken i Aalborg, Max Henius, at udvandrernes historie repræsenterede noget særligt, som var ved at forsvinde i det moderne USA. Disse iværksatte derfor en indsamling af breve, fotografier, tidsskrifter, foreningsmateriale, dagbøger og alt muligt andet, der hørte til historien om den store emigration til ”den amerikanske drøm”. I første omgang blev materialet sendt til Aalborg, hvor det fik til huse på Sohngaardsholm, siden blev det flyttet ind til byen og danner nu grundlaget for udvandrerarkivet i Arkivstræde. 

Man modtager stadig materiale fra USA og fra arvegods i Danmark. Der er ikke andre steder i Danmark, hvor det kan sendes til, heller ikke Landsarkivet eller Rigsarkivet. På et tidspunkt kunne arkivet ved kommunal beskæftigelse af 33 arbejdsløse i et par år få igangsat udskrift af politiets lister over udvandrede. Desværre må man finde andre opslagsmuligheder, hvis udvandringen er sket før 1868, hvor politiet endnu ikke var begyndt på listerne, eller hvis udvandringen er foregået over udenlandske havne.

Bente Jensen, arkivar på Aalborg Stadsarkiv, viste med illustrative overheads, hvor stor udvandringen var. Fra 1828-1931 udvandrede 333.021danskere til USA. Fra Resten af Europa 33.338.255 og fra resten af verden 5.520.896. I 1828 var der formentlig 4 millioner amerikanere (+ indianerne). De største indvandrerår var 1860erne til 80erne, men den store indvandring fra Danmark sluttede først omkring  1920. I 1862 kom homestead-loven, hvor selvstændige landmænd billigt kunne erhverve sig 60 hektar uopdyrket land. Det er derfor ikke mærkeligt, at 93% af de indvandrede danskere var landbrugsarbejdere. 26% var tyende eller arbejdere fra byerne, mens 19% var håndværkere og lærlinge. Og de 20-29-årige mænd var i stort overtal. Størstedelen af materialet på arkivet er fra USA, for langt den største udvandring foregik hertil. Push-pull-effekten dækker over, hvad der ”skubbede folk ud” af Danmark, og hvad der ”trak ind” i modtagerlandet. En af de store pull-effekter var, hvor man allerede kendte nogen. Det kunne være naboer, søskende eller arbejdskammerater, og det er derfor ikke mærkeligt, at der er ganske bestemte områder i USA, hvor man finder hovedparten af danskerne. Udvandringen til Argentina og Canada og New Zealand toppede senere, og udvandringen dertil var derfor ikke så stor. De, der ville rejse, var allerede taget afsted til USA.

Under 1. verdenskrig opstod der i USA en modvilje mod, hvad der kaldtes bindestregsamerikanere. Var man nu også en rigtig amerikaner, som ærligt ville gå ind i krigen som amerikaner, hvis man fastholdt, at man også var noget andet? Især gik denne mistro ud over tysk-amerikanere, hvor endog to blev lynchet. Også en stakkels finne, som mente, at hvis han skulle i krig, kunne han lige så godt tage hjem og kæmpe i den finske hær, måtte lade livet. Han var endda ærlig nok til at frabede sig det amerikanske statsborgerskab, men i tjære og fjer og op i galgen måtte han.  Og dansk-amerikanerne? Vile de ikke bare med for at få Sønderjylland tilbage til Danmark? Var det ikke bare ”snavset af danskerne”, der var udvandret osv. osv. Jens-Peter Fage fortalte om 270 kasser med alt muligt, der befinder sig på arkivet, og som han har kigget i. De er formentlig hjemsendt af Max Henius, som i øvrigt også var med bag Rebildkøbet. Det er materiale, der tilhørte en organisation, der kun bestod i eet år fra 1917 til 18: Jacob Riis Leage of Patriotic Service, opkaldt efter den i USA meget kendte, danske fotograf, der var ven med Roosevelt. Foreningens formål var at være bindeled mellem de danske foreninger og de amerikanske myndigheder, for at overbevise disse om amerikanske loyalitet.  Dette kunne jo bl.a. ske ved opkøb af krigsobligationer og krigs-sparemærker. Kun amerikanske statsborgere kunne være medlemmer!       

 Også var der fotografier af udvandrerliv og arkivkringle

Referat: Præsterne uden for kirkerne

Torben Albret Kristensen

Tirsdag d. 13.3. 2025
Antal: 27
Sted: Forsamlingsbygningen
Ref. Gunvor Johnsen

I mange århundreder var sognepræsterne den yderste, akademiske forpost ud i havet af ”menigmand”. Alle under ham kunne mest sandsynligt ikke læse eller skrive. Det var derfor logisk, at beskeder nedad i systemet kom til alles kundskab fra prædikestolen. Folketællingerne i 1787 og 1801  blev således også foretaget af præsten. Først kom gårdmændene til præstegården en bestemt dag, og de blev bare skrevet op, efter hånden som de mødte op, og derefter husmændene på samme måde. Der er derfor ikke nogen  geografisk systematik i disse to tællinger andet end, at alle bor indenfor samme sogn. Efterhånden som administrationen ville have mere kontrol med befolkningen, hvem, hvor og hvad de lavede, og da der kom flere og flere forordninger, der blev uddelegeret til sognene, var det derfor heller ikke mærkeligt, at sognepræsten sad i alle sognets kommissioner, hvor han som den skrivekyndigste ofte var både formand og sekretær. Havde han flere sogne, måtte han sidde som formand og sekretær i hvert sogn, for hvert sogn skulle have deres egen kommission. Så ud over kirkebøger, kirkehandlinger og prædikener havde præsten rigeligt at lave. For udover kommissionsarbejdet skulle han besøge syge og mægle, hvis nogen ville skilles; han skulle føre til- og afgangslister og udlevere skudsmålsbøger; han skulle kontakte lægdsrullerne, når mandfolkene flyttede eller der var nogen, der var gammelmandssøn. (Dvs. hvis ens far var så ringe, at han ikke længere kunne passe bedriften, og man var eneste søn. Så kunne man nemlig blive fritaget for  militærtjeneste. Det skulle præsten attestere). Også politiets kontakt var han. Først med sognerådenes indførelse i 1840erne blev der lidt aflastning, men også her var der i mange år adskillige medlemmer, som ikke var for gode til det boglige. 

Foredragsholderen gennemgik følgende emner, og ved hvert angav han, hvor man kunne lede efter sagsakter om det pågældende emne:

• Præsten og skolevæsenet. Præsten havde tilsyn med både lærere og elever helt til 1933. Ved elevfravær skulle der betales mulkt, som præsten også stod for at indkræve, og fravær var der meget af, når landbrugsarbejdet krævede det.
• Præsten og fattigvæsenet. Præsten havde opsyn med fattighuse og fattiggårde. Penge til værdigt trængende opkrævedes hos bønderne, og han kunne søge legater til arbejdet. Nogle havde også anvisningsret over stiftelser.
• Præsten og skattevæsenet. Præsten var pligtig at holde mandtalslister. Sammen med udvalgte lokale blev de enkelte i sognet sat i skat efter hartkorn og evt. andre forhold, og det blev bestemt, hvad hver især skulle bidrag med til fattigkassen. Der kunne være en ære i at være den største betaler! Mandtalslisterne var især vigtige, når der skulle udskrives ekstra skatter. 
• Præsten og sundhedsvæsenet. I løbet af 1700- & 1800-tallet blev landet inddelt i lægedistrikter. Én læge pr. købstad med stort landareal. Præsterne havde pligt til straks at indberette udbrud af smitsomme sygdomme. Da koppevaccine blev godkendt, kunne personer uden attest eller uden kokoppe-ar ikke blive konfirmerede, dvs ikke få en skudsmålsbog (=ikke få et arbejde hos andre) eller blive gift. Dette skulle præsten derfor have styr på, og det kender vi jo fra bemærkningerne i kirkebøgerne. I 1810 var der opstået en pukkel af uvaccinerede. Præsterne fik derfor et lynkursus i selv at vaccinere. Samme år blev der indført jordemoderdistrikter, som der også skulle føres kontrol med. Præsterne kunne evt. indstille lokale kvinder til uddannelsen, som kun foregik på Den Kgl. Fødselsstiftelse i Kbh., så det var jo en stor ære. Der skulle  også indberettes årligt til stiftsfysikus, hvor mange apotekere og kvaksalvere, der var i området!

Undervejs fik referenten styr på to private ting. Hvorfor giftede studenten på teologistudiet sig som 21-årig med en rædselsfuld kvinde, som han havde gjort gravid? JO, en uddannet præst måtte ikke have gjort sig skyldig i usædelige forhold. I så fald kunne han ikke få arbejde de første to år og aldrig ikke i det sogn, hvor lejermålet var foregået. Han blev senere, uden eksamen, skuespiller. Og: Tårnby sogn på Amager, med de fede bønder, var et endog meget rigt sogn, som betalte præsterne godt. Ovennævnte students barnebarns ægtemand fik sit allerførste arbejde i Tårnby. Havde han gode forbindelser? Næh, han havde bare flotte eksamenskarakterer. Han blev senere først domprovst i Holmens Kirke og så biskop i Ribe. 1 1787 fik førstekaraktererne de job, der gav mere end 900 rdl. i årlig løn, 2. karakterer kunne søge 700-900 rdl.-jobbene og 3. karakter kunne så søge de job, der gav under 700 rdl. –og de lå praktisk talt alle sammen i Vest- og Nordjylland.

Referat: Grundtvig og folket, adel og bønder, fra adelsstyre til folkestyre

Steen Ole Jørgensen

Tirsdag d.11. februar 2025
Antal deltagere:17
Sted: Forsamlingsbygningen
Referent: Lise Surland

Steen Ole Jørgensen er uddannet journalist og lærer, og har arbejdet ved Danmarks Radio, været freelance journalist, lærer og leder af en friskole. Han har skrevet en serie på 5 bøger om demokratiets udvikling. Siden 2015 har han holdt foredrag om demokratiets udvikling. Efter at have boet 50 år i Århus er han nu vinbonde i Morild.

I 1769 var der 5.000 landsbyer i Danmark. Gårdene var samlet omkring gadekæret, og markerne var fordelt i små strimler, så alle fik lige meget af den gode og den dårlige jord, og man måtte dyrke markerne i fællesskab. De fleste gårde var fæstegårde, og meget af den bedste arbejdstid gik med hoveri hos herremanden. Foruden arbejdskraft skulle fæstebonden også levere redskaber til arbejdet på herregården. Landet blev styret af den enevældige konge og adelen. De store landbrugsreformer, der blev startet i slutningen af 1700- tallet var grundigt forberedt og forløb fredeligt. Kodeordene var: Effektivisering (udskiftningen gjorde, at gårdens jord blev samlet og gården flyttet ud til sine marker), bedre vilkår, selveje, socialhjælp, fri mobilitet (opgør med stavnsbåndet). Bønderne blev ikke rigere, for i stedet for fæsteafgift, skulle der betales afdrag og renter, men man arbejdede nu for sig selv. Med denne fredelige revolution opstod  der flere sociale klasser: godsejere, gårdejere, husmænd, landarbejdere og tyende samt landsbyerhverv (f.eks. smed). Ved jordlovene i 1919 afgav kirken og staten jord, så der blev oprettet 28.000 statshusmandsbrug. Struense var kommet til Danmark som livlæge for Christian d. 7, men fik hurtigt politisk magt. I sin korte tid ved magten arbejdede han for en ændring af magtstrukturen: Adelens og kirkens magt blev forringet, og folket (= bønderne) fik flere rettigheder. I 1814 blev skolepligten indført for alle børn. Den er senere ændret til undervisningspligt. Med grundloven 1849 indførtes konstitutionelt (indskrænket) monarki, en mere demokratisk styreform - dog ikke i hertugdømmerne, selv om kongen var hertug dernede. Grundtvig var fra starten modstander af det spirende demokrati, som han kaldte pøbelvældet, men efter at have deltaget i Stænderforsamlingen i Roskilde skiftede han mening, så han endte med at være en del af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Hans største fortjeneste er dog oplysningsarbejdet og oprettelsen af højskoler. I 1901 indførtes parlamentarismen: Det regerende parti må ikke have flertallet imod sig. 1915 fik også kvinder og tyende valgret. Valgretten gjaldt for personer fra 25 år, der havde indfødsret og fast bopæl i Danmark.

Bestyrelse m.m.

Formand og kasserer: Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, 9800 Hjørring, 2029 6777. 

jebrasmussen@gmail.com

Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. 9800 Hjørring, 2536 1021. 

gunvor.johnsen@gmail.com

Lise Surland, Westbanke 18, 9990 Skagen, 2175 3259. 

lisesurland@gmail.com

Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, 9800 Hjørring, 2448 9079

kathe_larsen@yahoo.dk

Jens-Peter Fage, Oslovej 18, 9800 Hjørring, 27649277

jens-peter@has.dk

Referat: Generalforsamling 2025

Generalforsamling 

Tirsdag d. 21. januar 2025
Sted: Forsamlingsbygningen 
Antal deltagere: 23 
Referent: Lise Surland  

1.  Valg af dirigent: Jens-Christian Hansen. Blev valgt. Han konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indvarslet.  

2.  Formandens beretning: 
a.  Formand Jan Rasmussen aflagde beretning vedr. foreningens arrangementer i 2024.  Beretningen blev enstemmigt godkendt. 
b.  Jan Rasmussen holdt herefter en smuk mindetale om Per Maack Andersen, der var formand for SLFHJ i mere end 40 år, og afsluttede med 1 minuts stilhed.  

3.  Aflæggelse af regnskab for 2024: Kasserer Jan Rasmussen gennemgik regnskabet     Der var ingen kommentarer til regnskabet, som blev godkendt.  

4.  Behandling af indkomne forslag: Der var ingen indkomne forslag.  

5.  Budget og fastsættelse af kontingent for 2025: Jan Rasmussen gennemgik budgettet for 2025 og foreslog uændret kontingent på 175 kr. Begge dele blev godkendt.  

6.  Valg:  
a.  Bestyrelse: Kathe Larsen blev genvalgt, og Jens-Peter Fage blev valgt. 
b.  Suppleant: Neel Skovgaard blev valgt. 
c.  Revisor: Anna Lise Christoffersen blev genvalgt.  

7.  Eventuelt: 
a.  Jan Rasmussen orienterede om, at Forsamlingsbygningen har bestilt nyt lyd- og billedanlæg til montering i 1. kvartal 2025. 
b.  Spørgsmål vedr. sommerudflugt: Nord for Limfjorden.  

Kontingent, 175 kr. indbetales på   MobilePay 4179DN eller Sparekassen Danmark: Reg.nr.: 9070  Konto nr.: 1625905717   

Efter generalforsamlingen fortalte bestyrelsesmedlem Jens-Peter Fage om udvandrerskibet NORGEs forlis. Skibet, der blev bygget 1881 som kreaturskib, blev i 1889 ombygget til passagerskib og i 1898 overtaget af DFDS-Amerikaline. I 1904 blev det godkendt til ca. 800 passagerer. Skibet sejlede fra København d. 22. juni 1904. Efter opsamling i Kristianssand og Kristiania skulle skibet nu med 727 passagerer, heraf 129 danskere, og 68 besætningsmedlemmer sejle nord om Skotland. En af passagererne var Kristen Julius Nielsen fra Sindal, som havde 2 søskende i USA.  I den tætte tåge var skibet sejlet ad en sydligere rute, end det plejede, og den 28.  juni stødte det mod det undersøiske rev, Helenrevet. Da kaptajn Gundel så vragrester omkring sit skib, troede han, de var stødt på et vrag, så han gav han ordre til at slå bak for at komme fri. Det betød, at skibet tog mere vand ind end pumperne kunne klare. Det sank på kun 20 minutter.  Der var 8 redningsbåde med plads til 277 personer på et skib med 727 passagerer og 68 besætningsmedlemmer, men kun halvdelen af bådene havde udstyret i orden. Der opstod naturligvis kaos, især da kun 5 af bådene kom i vandet. Vidneudsagn tyder på, at der blev affyret varselsskud for at dæmpe gemytterne. Ved Sø- og Handelsretter blev kun besætningsmedlemmer afhørt. Ruten var forsvarlig med forsigtighed, men ikke i dårligt vejr. Kaptajn Gundel blev frikendt, men skulle betale omkostningerne, 2 x 300 kr. Rederiet og DFDS blev frikendt. Erstatning fra rederiet: 50 kr. for tabte ejendele + 10 kr. i lommepenge. Enker fik 500 kr. + 100 kr. om året pr. barn under 15 år. Grosserersocietetet gav 40 – 1800 kr. til passagerer og besætningsmedlemmer, men mange blev afvist. Kaptajn Gundel kom ikke ud at sejle igen, men forblev ansat i rederiet.
NORGEs forlis fik aldrig samme opmærksomhed, som TITANIC fik, da det 8 år senere forliste. Mon grunden skulle være, at mens NORGE var et gammelt, ombygget skib, var TITANIC et helt nybygget, luksusskib, der, skønt det ikke skulle kunne synke, kolliderede med et isbjerg og sank på sin jomfrurejse. 

Vedr. indbetaling af kontingent 2025

På generalforsamlingen d. 21, januar bliver kontingentet for 2025 endeligt fastsat (bestyrelsen foreslår uændret 175 kr.), men for dem, der ikke kan vente med at indbetale deres kontingent for dette års medlemskab af foreningen, skal det oplyses, at kontingentet skal indbetales til følgende mobile pay nummer: 4179DN

Aktivitetskalender 1. halvår 2025

Program for 1. halvår 2025

Tirsdag den 21. januar 
Generalforsamling. 
Dagsorden udsendt på mail. 

Efter generalforsamlingen fortæller vores bestyrelsesmedlem Jens-Peter Fage. Da landgangsbroen hen på formiddagen den 22. juni 1904 blev monteret på udvandrerskibet NORGES skibsside, blev det med ét klart for alle de ventende passagerer på Larsens Kaj i København, at rejsen til Amerika nu for alvor blev indledt. Fra København sejlede NORGE til Kristiansand og derefter til Kristiania. Begge steder blev nye passagerer taget ombord. Den 25. juni lød skibsfløjten fra NORGE, og skibet sejlede ud af Kristianias havn. Nu med i alt 727 passagerer og 68 besætningsmedlemmer – 129 var danskere. Ingen anede på dette tidspunkt, at NORGE mindre end tre døgn senere ville blive scene for en af dansk søfartshistories allerstørste skibskatastrofer. I foredraget vil en række personer med lokal tilknytning blive inddraget. En af dem er Kristen Julius Nielsen fra Sindal.  

Tirsdag den 11. februar
Steen Ole Jørgensen: Grundtvig og folket, adel og bønder, fra adelstyre til folkestyre. 

Foredraget fokuserer på de store landboreformer sidst i 1700-tallet med ophævelsen af stavnsbåndet, den begyndende frisætning af bønderne samt Grundtvigs tanker i 1800-tallet om folket, oplysning og folkestyre. Hvor den enevældige konge baserede sin magt på adelen, blev folkestyret baseret på folket. For Grundtvig var folket lig med bønderne. Bøndernes frisætning vil blive spejlet ind i den almindelige frisætning fra kirkens åg, som for alvor tog fart fra Reformationens start i 1500-tallet. I nutidigt perspektiv lægger foredragsholderen op til debat om spørgsmålet, om folket i dag er frisat eller stadig underlagt et åg? 

Tirsdag den 11. marts 
Torben Albret Kristensen, cand.mag.: Hvad lavede præsterne udenfor kirken. (FU) 

Tidligere spillede præsterne en endnu vigtigere rolle i lokalsamfundet, end de gør i dag. Først som myndighedernes yderste forpost, senere som ankermænd i den gryende kommunale administration. De tog sig blandt andet af skatteopkrævning, folketællinger og indberetninger, og i 1800-tallet sad de som formænd i skole- og fattigkommissionerne. Alt dette har sat sig spor i arkiverne, og vi kan finde spor af præsternes arbejde mange steder. For eksempel indeholder pastoratsarkiverne meget andet end blot kirkebøger, og dette righoldige materiale er værd at se nærmere på.

Tirsdag den 25. marts 
Ekskursion til Det Danske Udvandrerarkiv, Arkivstræde 1, 9000 Aalborg. 

Ved besøget på udvandrerarkivet vil arkivar Bente Jensen give os en grundig introduktion til arkivet. Her bliver vi sat ind i hvordan og til hvad, arkivet kan bruges i forbindelse med slægtsforskning. Dernæst vil Jens-Peter Fage Madsen kort fortælle om Jacob A. Riis Leage of Patriotic Service i daglig tale kaldet JARL. Det forholder sig nemlig således, at arkivet for JARL, der består af 270 mere eller mindre omfattende læg/kasser befinder sig på udvandrerarkivet. Til vores besøg på udvandrerarkivet vil udvalgte dele af JARL-arkivet være tilgængeligt for os. Udvandrerarkivet råder ikke over egen P-plads, men man kan parkere på Frederiks Torv (mod betaling) eller på Saurs Plads (gratis).  I pausen serveres kaffe og den traditionelle arkivkringle. Kørelejlighed kan aftales via bestyrelsesmedlem Jan Rasmussen. 

Tirsdag den 8. april 2025, Hjørring bibliotek 
Claus Bryld, historiker: ”Fædrene åd sure druer”

Året 2025, der markerer 85-året for besættelsen og 80-året for befrielsen, kommer ganske givet til at rumme mange besættelses-relaterede arrangementer. I Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn har vi sammen med Hjørring bibliotek valgt at invitere Claus Bryld til at fortælle sin historie. Claus Bryld er søn af den tidligere topnazist Børge Bryld, der havde tætte forbindelser til Frits Clausen. Claus Bryld er således vokset op i skyggen af familiens nazistiske fortid. Man kan læse mere om Claus Brylds nyeste bog ”Fædrene åd sure druer” i denne artikel:   https://pov.international/clausbrydlvarjegblevetnazisthvistysklandhavdevu/.  
Foredraget foregår i bibliotekets mødesalen i Metropol. Medlemmer har gratis adgang og møder blot op. Andre køber billet. 

Tid og sted: Alm. møder kl. 19 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring. 
Aprilmødet i bibliotekets mødesal i Metropol, Østergade 30 i Hjørring kl. 19, og samme tid ved Det Danske Udvandrerarkiv, Arkivstræde 1, 9000 Aalborg. 
Øl/vand og brød kan købes i pausen ved møderne i Forsamlingsbygningen for 25 kr.  

Slægtsforskningscafé

Den første torsdag på datoerne 2.1., 6.2., 6.3.og 3.4. kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen og lokalhistorien. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com .  

Workshop for slægtsforskere

To tirsdage i måneden på datoerne 14/1, 28/1, 11/2, 25/2, 11/3, 25/3, 15/4, 29/4, 13/5, 27/5, 10/6, 24/6  kl. 9-12 på Historisk Arkiv, Hjørring. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk   

Gotisk skriftlæsning

Lørdage på datoerne 11.1, 8.2, 8.3 og 12.4 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. Alle er velkomne, kom på deltagerlisten ved at maile til skovgaardneel@gmail.com .             

Samarbejde med Museumsforeningen Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum. Se henvisninger på vores hjemmeside.  

Kontingent 175 kr.
Hjemmeside: www.slfhj.dk    
(FU) i samarbejde med Folkeuniversitetet   

Bestyrelse:                                                                                                                                                    Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, Hjørring, tlf. 20296777. E: jebrasmussen@gmail.com
Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. Hjørring, tlf. 25361021. E: gunvor.johnsen@gmail.com  
Lise Surland, Westbanke 18, Skagen, tlf, 2175 3259. E: lisesurland@gmail.com    
Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, Hjørring, tlf.  24489079, E: kathe_larsen@yahoo.dk   
Jens-Peter Fage, Oslovej 18, Hjørring, tlf. 27649277. E: jens-peter@has.dk       
Webmaster bestyrelsesmedlem Kathe Larsen                                                                                        

Referat: Det danske postvæsens jubilæum

Lars Kjærgaard, Aarhus

Tirsdag d. 10. december 2024
Antal: 30
Forsamlingsbygningen
Ref. Gunvor Johnsen

Den 24. december 1624 underskrev Christian d. 4. en reces om et regulært postvæsen med faste ruter gennem landet. En reces var nærmest en lille dellov blandt mange andre, og det var selvfølgelig ikke Christian selv, der udfærdigede loven, men det fremgår af det oprindelige forslag til ruter og de endeligt vedtagne, at han her, som i alt andet, blandede sig. Bl.a. ønskede han ruten til Holsten og op gennem de Skånske lande udvidet, men en rute gennem Vendsyssel syntes han ikke var nødvendigt. Vendelboerne, som i øvrigt alle vestjyder, kunne ved lejlighed dukke op på kontoirerne (udtales på fransk) for at se, om der skulle være post til dem. Herremændene og andre med behov, f.eks. de store skudehandlere, udnævnte derfor en ”opsamler” til jobbet. Fra Vendsyssel måtte opsamleren til Aalborg. Posten blev bragt frem med ryttere eller åbne vogne, men da posten ofte nåede frem, tilsølet, regnvåd og også stærkt forsinket, fordi kuskene tog passagerer med, fabrikerede man allerførst i 1800-tallet den berømte gule kuglevogn, hvor brevene lå beskyttede, ikke gned mod hinanden, og hvor der ikke kunne fragtes mennesker i. Betaling foregik ved afsendelse for noget af ruten og modtageren betalte for resten ved modtagelsen. Over lange afstande måtte der jo skiftes heste og ved f.eks. bælterne også vogn, og kuglen kunne derfor spændes af og flyttes over på nyt køretøj. Dette flerdelte betalingssystem var overordentlig upraktisk for post til udlandet, så i 1840 dukker engangsbetalingen i form af frimærkerne op i England. På det tidspunkt forsvinder også behovet for den hestetrukne transport og udbringningen overtages af først tog, siden bil. En 400 år gammel bog med denne postreces har altid tilhørt familien ved Ledet i Skøttrup øst for Løkken. Hvorfor bogen har det, står hen i det uvisse, for familiegården var bestemt ikke af en sådan størrelse, at de havde behov for at vide noget om posten. Måske snarere de recesser, der handlede om landbrug, for i flere generationer har familien været temmelig veluddannet, kunnet læse og skrive og hjulpet andre i lokalsamfundet, når der var behov for hjælp. En af dem kunne ovenikøbet latinsk, dvs. læse de latinske bogstaver, som brugtes om stednavne og embedshandlinger i officielle papirer midt i den gotiske håndskrift. Her i Vendsyssel er Larsen-Ledet et velkendt navn fra den offentlige debat først og midt i 1900-tallet. Foredragsholderens mor var en Ledet. Når den nuværende ejer dør, skal Lokalarkivet i Hjørring arve bogen.

Referat: En usædvanlig livshistorie

Charlotte Juhl, Vejle

Tirsdag d. 12. november 2024
Antal deltagere:17
Sted: Forsamlingsbygningen, Hjørring
Referent: Lise Surland

Jan indledte aftenen med at læse en tak til SLFHJ fra Pers enke Lilly.
Charlotte Juhl mindedes et godt samarbejde med Per.

Den usædvanlige historie handler om Charlottes farmor, Nielsine Marie Nielsen, kaldet Maria, der blev født på Børglum Mark i 1891 af en ugift mor. Maria kom i pleje på et husmandssted, inden hun ca. 3 år gl. kom på fattiggården. I 1898 blev hun adopteret af et barnløst ægtepar i Hjørring, bankbud Lars Christian og Martha. Marias morfar var smed i Aalborg og mormoderen var hjemmegående. Hendes farfar var præst fra Koldingegnen, og farmoderen var ligesom mormoderen hjemmegående. Forskning i slægten viser, at også Marias mor, der kom fra Hjørring, var uægte barn. Charlotte kender ikke meget til Marias slægt, mens hendes farfars, Hans Oluf Juhls, kan føres tilbage til 1771. Maria startede i pogeskole og efter 2 år kom hun på en pigeskole (betalingsskole). Senere gik hun på aftenskole, kom på dommerkontor og var senere i huset i Ørsted præstegård. Hun tog præliminæreksamen i 1912. Hun mødte sin mand, Hans Oluf, inden hun i Leeds fik en sygeplejerske-uddannelse. Hun blev dog kaldt hjem, da hendes mor var syg. Hun havde lyst til at komme ud i verden, så hun tog en 2-årig uddannelse på en missionsskole i Hellerup, inden hun sammen med lægemissionæren Christian Frimodt-Møller rejste med Stavangerfjord til Amerika. Hun rejste på tværs af USA til San Francisco, videre til Indien, hvor Hans Oluf pr. brev friede til hende, mens han selv var hjemme i Danmark. Langt om længe kom Hans Oluf til Kina, i 1920 blev de gift. De fik 3 børn, hvoraf det ene døde. Efter 7 år som missionærer i Kina vendte de i 1926 p.gr.a. Marias helbred hjem til Danmark. Maria skrev senere, at der var et godt venskab blandt missionærerne, men de fik ikke omvendt ret mange, dog flest de steder, hvor der blev bygget kirker. Maria mødte aldrig sin biologiske mor, men havde brevkontakt med sin moster. Efter hjemkomsten blev Hans Oluf præst i Føvling. Senere kom de til Hobro, og efter Hans Olufs pensionering flyttede de til Sjælland og senere til København, hvor Hans Oluf døde i 1965. Maria døde i 1977, 86 år gl. Ingen havde vist forestillet sig, at den lille uægte pige, der blev født på Børglum Mark i 1891 skulle få et så spændende og indholdsrigt liv.

Referat: Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner

Registrator i Rigsarkivet Peter Wodscou Christensen

Tirsdag d. 22. oktober 2024
Antal:24
Forsamlingsbygningen
Ref. Gunvor Johnsen

Foredragsholderen havde valgt at belyse dagens emne gennem 4 historier fra hans egen familie. Først og fremmest viste foredraget, hvor meget man kan finde om vores aner, hvis bare man er flittig nok og især sætter sig ind i, hvor mange forskellige arkiver, der findes, hvad de indeholder, og hvor de befinder sig. Men under alle omstændigheder kræver det tålmodighed, vedholdenhed på grænsen til stædighed, fantasi og tid. Og så hjælper det jo helt utroligt i den forbindelse at være ansat i rigsarkivet. 

Peter Wodskous første historie handlede om Lars Pedersen Ranum. Lars var en ordentlig mand, der klarede sig godt i samfundet, indtil det gik galt. Til den senere retssag blev der indhentet skudsmål fra hans tidligere arbejdsgivere som karl (fra 1825 og frem), og alle husker ham som arbejdsom, trofast og til at stole på. En husker endda, at han på et tidspunkt lånte penge, som han punktligt betalte tilbage. Lars arbejder sig op, og på et tidspunkt i hans voksenliv bliver han forpagter af Bleggården i Aalborg. Men den kan han ikke få til at løbe rundt, bl.a. fordi konerne finder andre steder at blege deres linned. Men  så brænder Bleggården heldigvis, efter at den er blevet forsikret! Held og held! Ja, Lars har et (tyndt) alibi, men adskilligt ved branden ser mystisk ud, og i sidste ende går karlen og pigen til bekendelse og indrømmer, at de er blevet betalt af Lars for at sætte ild til huset. 1842 dømmes alle tre langvarige straffe. Denne historie medførte en del debat om kilder. 

Den anden historie handlede indirekte om foredragsholderens efternavn. Sognefogedens søn i Vodskov, Anders Jensen, blev lærer på den lokale skole som meget ung mand. Han fik adskillige børn og klagede derfor ustandseligt over lønnen. I 1822  fik han tilladelse til at aflægge prøve, så han kunne opnå skolelærereksamen uden om seminariet. Dermed kunne han få et rigtigt kald (på samme skole) og dermed opnå en bedre løn. Ved hans død efter 41 år som lærer viste det sig, at han var ganske velhavende. Debatten om emnet drejede sig om denne skolelærereksamen, og hvorfor han i første omgang blev ansat overhovedet. 

Marie Kirstine Johannesdatter Nordby, f. 1803, er hovedpersonen i tredje historie. Marie er gift 2 gange og får i alt 10 børn. Den anden mand banker både kone og børn så meget, så den lokale præst hjælper hende med at blive skilt, hvorefter hun må være eneforsørger. På et tidspunkt anklages hun for tyveri af rest-uldgarn fra Usserød Militære Klædefabrik. Hun vedkender straks, at hun har købt uld af nogle af de kvinder, der arbejder på fabrikken, men at hun ikke var klar over, at det var hæleri. Hun idømmes 1 års forbedringshus, men da hun bliver ved at kæmpe for sin ret som uskyldig, nedsættes straffen til 6  x 5 dage på vand og brød. (Man er nødt til at dele vand-og-brød op for overhovedet at overleve den straf!)  Derudover skal hun betale sagsomkostningerne og for fængselsopholdet. Og sandheden i historien var, at det var en af lederne, en Moldrup, på fabrikken, som stjal og solgte det meste, men det gik man let henover. I avisen ”Folkets Nisse” fortæller Marie hele historien, hvorefter Moldrup anklager hende for injurier, hvilket giver yderligere 3 måneders fængsel + flere sagsomkostninger. Ikke mærkeligt, at  Marie går fallit. Hun lever derefter hos sin datter og svigersøn, indtil hun dør af kronisk brystsyge. Den store fisk slap, og den lille, modige fisk blev straffet. Debat om straffe og livsvilkår for kvinder og børn på den tid. Vi kan nok gå ud fra, at Maries børn kom tidligt ud at tjene. Kun den yngste var med i arresten. 

Peters oldemor, Dagmar Löfvall, hovedpersonen i fjerde historie, var uægte barn og født på Fødselsstiftelsen. Dvs. når der var overbelægning, blev jordemødrenes private hjem også brugt som fødestuer. Derfor kan der nemt være uforståelige henvisninger i protokollerne. Dagmars mor var en fattig svensk tjenestepige, og Dagmar blev hurtigt tvangsfjernet og flyttet rundt med. Heldigvis for Dagmar ender hun på et børnehjem i Tarm, hvor en plejemor med hjertet på rette sted giver sine børn tryghed og kærlighed og følger dem, også når de har forladt hendes hjem.  Dagmars far vil ikke kendes ved hende, men dømmes til bidrag. Påstår at en soldaterkammeret må have udgivet sig for ham.  I alimentationssagen findes mange gode oplysninger, f.eks. er Dagmars mors breve til faderen vedlagt. Her især debat om kilder.

Peter Wodskou har sammen med Peter Duetoft udgivet Forbrydelsens ansigt 1850-1920. https://slaegtsbibliotek.dk/900368.pdf 
I Personalhistorisk Tidsskrift s.92 en artikel om fam.Wodscou.