Referat: Generalforsamling 2025

Generalforsamling 

Tirsdag d. 21. januar 2025
Sted: Forsamlingsbygningen 
Antal deltagere: 23 
Referent: Lise Surland  

1.  Valg af dirigent: Jens-Christian Hansen. Blev valgt. Han konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indvarslet.  

2.  Formandens beretning: 
a.  Formand Jan Rasmussen aflagde beretning vedr. foreningens arrangementer i 2024.  Beretningen blev enstemmigt godkendt. 
b.  Jan Rasmussen holdt herefter en smuk mindetale om Per Maack Andersen, der var formand for SLFHJ i mere end 40 år, og afsluttede med 1 minuts stilhed.  

3.  Aflæggelse af regnskab for 2024: Kasserer Jan Rasmussen gennemgik regnskabet     Der var ingen kommentarer til regnskabet, som blev godkendt.  

4.  Behandling af indkomne forslag: Der var ingen indkomne forslag.  

5.  Budget og fastsættelse af kontingent for 2025: Jan Rasmussen gennemgik budgettet for 2025 og foreslog uændret kontingent på 175 kr. Begge dele blev godkendt.  

6.  Valg:  
a.  Bestyrelse: Kathe Larsen blev genvalgt, og Jens-Peter Fage blev valgt. 
b.  Suppleant: Neel Skovgaard blev valgt. 
c.  Revisor: Anna Lise Christoffersen blev genvalgt.  

7.  Eventuelt: 
a.  Jan Rasmussen orienterede om, at Forsamlingsbygningen har bestilt nyt lyd- og billedanlæg til montering i 1. kvartal 2025. 
b.  Spørgsmål vedr. sommerudflugt: Nord for Limfjorden.  

Kontingent, 175 kr. indbetales på   MobilePay 4179DN eller Sparekassen Danmark: Reg.nr.: 9070  Konto nr.: 1625905717   

Efter generalforsamlingen fortalte bestyrelsesmedlem Jens-Peter Fage om udvandrerskibet NORGEs forlis. Skibet, der blev bygget 1881 som kreaturskib, blev i 1889 ombygget til passagerskib og i 1898 overtaget af DFDS-Amerikaline. I 1904 blev det godkendt til ca. 800 passagerer. Skibet sejlede fra København d. 22. juni 1904. Efter opsamling i Kristianssand og Kristiania skulle skibet nu med 727 passagerer, heraf 129 danskere, og 68 besætningsmedlemmer sejle nord om Skotland. En af passagererne var Kristen Julius Nielsen fra Sindal, som havde 2 søskende i USA.  I den tætte tåge var skibet sejlet ad en sydligere rute, end det plejede, og den 28.  juni stødte det mod det undersøiske rev, Helenrevet. Da kaptajn Gundel så vragrester omkring sit skib, troede han, de var stødt på et vrag, så han gav han ordre til at slå bak for at komme fri. Det betød, at skibet tog mere vand ind end pumperne kunne klare. Det sank på kun 20 minutter.  Der var 8 redningsbåde med plads til 277 personer på et skib med 727 passagerer og 68 besætningsmedlemmer, men kun halvdelen af bådene havde udstyret i orden. Der opstod naturligvis kaos, især da kun 5 af bådene kom i vandet. Vidneudsagn tyder på, at der blev affyret varselsskud for at dæmpe gemytterne. Ved Sø- og Handelsretter blev kun besætningsmedlemmer afhørt. Ruten var forsvarlig med forsigtighed, men ikke i dårligt vejr. Kaptajn Gundel blev frikendt, men skulle betale omkostningerne, 2 x 300 kr. Rederiet og DFDS blev frikendt. Erstatning fra rederiet: 50 kr. for tabte ejendele + 10 kr. i lommepenge. Enker fik 500 kr. + 100 kr. om året pr. barn under 15 år. Grosserersocietetet gav 40 – 1800 kr. til passagerer og besætningsmedlemmer, men mange blev afvist. Kaptajn Gundel kom ikke ud at sejle igen, men forblev ansat i rederiet.
NORGEs forlis fik aldrig samme opmærksomhed, som TITANIC fik, da det 8 år senere forliste. Mon grunden skulle være, at mens NORGE var et gammelt, ombygget skib, var TITANIC et helt nybygget, luksusskib, der, skønt det ikke skulle kunne synke, kolliderede med et isbjerg og sank på sin jomfrurejse. 

Vedr. indbetaling af kontingent 2025

På generalforsamlingen d. 21, januar bliver kontingentet for 2025 endeligt fastsat (bestyrelsen foreslår uændret 175 kr.), men for dem, der ikke kan vente med at indbetale deres kontingent for dette års medlemskab af foreningen, skal det oplyses, at kontingentet skal indbetales til følgende mobile pay nummer: 4179DN

Aktivitetskalender 1. halvår 2025

Program for 1. halvår 2025

Tirsdag den 21. januar 
Generalforsamling. 
Dagsorden udsendt på mail. 

Efter generalforsamlingen fortæller vores bestyrelsesmedlem Jens-Peter Fage. Da landgangsbroen hen på formiddagen den 22. juni 1904 blev monteret på udvandrerskibet NORGES skibsside, blev det med ét klart for alle de ventende passagerer på Larsens Kaj i København, at rejsen til Amerika nu for alvor blev indledt. Fra København sejlede NORGE til Kristiansand og derefter til Kristiania. Begge steder blev nye passagerer taget ombord. Den 25. juni lød skibsfløjten fra NORGE, og skibet sejlede ud af Kristianias havn. Nu med i alt 727 passagerer og 68 besætningsmedlemmer – 129 var danskere. Ingen anede på dette tidspunkt, at NORGE mindre end tre døgn senere ville blive scene for en af dansk søfartshistories allerstørste skibskatastrofer. I foredraget vil en række personer med lokal tilknytning blive inddraget. En af dem er Kristen Julius Nielsen fra Sindal.  

Tirsdag den 11. februar
Steen Ole Jørgensen: Grundtvig og folket, adel og bønder, fra adelstyre til folkestyre. 

Foredraget fokuserer på de store landboreformer sidst i 1700-tallet med ophævelsen af stavnsbåndet, den begyndende frisætning af bønderne samt Grundtvigs tanker i 1800-tallet om folket, oplysning og folkestyre. Hvor den enevældige konge baserede sin magt på adelen, blev folkestyret baseret på folket. For Grundtvig var folket lig med bønderne. Bøndernes frisætning vil blive spejlet ind i den almindelige frisætning fra kirkens åg, som for alvor tog fart fra Reformationens start i 1500-tallet. I nutidigt perspektiv lægger foredragsholderen op til debat om spørgsmålet, om folket i dag er frisat eller stadig underlagt et åg? 

Tirsdag den 11. marts 
Torben Albret Kristensen, cand.mag.: Hvad lavede præsterne udenfor kirken. (FU) 

Tidligere spillede præsterne en endnu vigtigere rolle i lokalsamfundet, end de gør i dag. Først som myndighedernes yderste forpost, senere som ankermænd i den gryende kommunale administration. De tog sig blandt andet af skatteopkrævning, folketællinger og indberetninger, og i 1800-tallet sad de som formænd i skole- og fattigkommissionerne. Alt dette har sat sig spor i arkiverne, og vi kan finde spor af præsternes arbejde mange steder. For eksempel indeholder pastoratsarkiverne meget andet end blot kirkebøger, og dette righoldige materiale er værd at se nærmere på.

Tirsdag den 25. marts 
Ekskursion til Det Danske Udvandrerarkiv, Arkivstræde 1, 9000 Aalborg. 

Ved besøget på udvandrerarkivet vil arkivar Bente Jensen give os en grundig introduktion til arkivet. Her bliver vi sat ind i hvordan og til hvad, arkivet kan bruges i forbindelse med slægtsforskning. Dernæst vil Jens-Peter Fage Madsen kort fortælle om Jacob A. Riis Leage of Patriotic Service i daglig tale kaldet JARL. Det forholder sig nemlig således, at arkivet for JARL, der består af 270 mere eller mindre omfattende læg/kasser befinder sig på udvandrerarkivet. Til vores besøg på udvandrerarkivet vil udvalgte dele af JARL-arkivet være tilgængeligt for os. Udvandrerarkivet råder ikke over egen P-plads, men man kan parkere på Frederiks Torv (mod betaling) eller på Saurs Plads (gratis).  I pausen serveres kaffe og den traditionelle arkivkringle. Kørelejlighed kan aftales via bestyrelsesmedlem Jan Rasmussen. 

Tirsdag den 8. april 2025, Hjørring bibliotek 
Claus Bryld, historiker: ”Fædrene åd sure druer”

Året 2025, der markerer 85-året for besættelsen og 80-året for befrielsen, kommer ganske givet til at rumme mange besættelses-relaterede arrangementer. I Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn har vi sammen med Hjørring bibliotek valgt at invitere Claus Bryld til at fortælle sin historie. Claus Bryld er søn af den tidligere topnazist Børge Bryld, der havde tætte forbindelser til Frits Clausen. Claus Bryld er således vokset op i skyggen af familiens nazistiske fortid. Man kan læse mere om Claus Brylds nyeste bog ”Fædrene åd sure druer” i denne artikel:   https://pov.international/clausbrydlvarjegblevetnazisthvistysklandhavdevu/.  
Foredraget foregår i bibliotekets mødesalen i Metropol. Medlemmer har gratis adgang og møder blot op. Andre køber billet. 

Tid og sted: Alm. møder kl. 19 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring. 
Aprilmødet i bibliotekets mødesal i Metropol, Østergade 30 i Hjørring kl. 19, og samme tid ved Det Danske Udvandrerarkiv, Arkivstræde 1, 9000 Aalborg. 
Øl/vand og brød kan købes i pausen ved møderne i Forsamlingsbygningen for 25 kr.  

Slægtsforskningscafé

Den første torsdag på datoerne 2.1., 6.2., 6.3.og 3.4. kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen og lokalhistorien. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com .  

Workshop for slægtsforskere

To tirsdage i måneden på datoerne 14/1, 28/1, 11/2, 25/2, 11/3, 25/3, 15/4, 29/4, 13/5, 27/5, 10/6, 24/6  kl. 9-12 på Historisk Arkiv, Hjørring. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk   

Gotisk skriftlæsning

Lørdage på datoerne 11.1, 8.2, 8.3 og 12.4 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. Alle er velkomne, kom på deltagerlisten ved at maile til skovgaardneel@gmail.com .             

Samarbejde med Museumsforeningen Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum. Se henvisninger på vores hjemmeside.  

Kontingent 175 kr.
Hjemmeside: www.slfhj.dk    
(FU) i samarbejde med Folkeuniversitetet   

Bestyrelse:                                                                                                                                                    Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, Hjørring, tlf. 20296777. E: jebrasmussen@gmail.com
Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. Hjørring, tlf. 25361021. E: gunvor.johnsen@gmail.com  
Lise Surland, Westbanke 18, Skagen, tlf, 2175 3259. E: lisesurland@gmail.com    
Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, Hjørring, tlf.  24489079, E: kathe_larsen@yahoo.dk   
Jens-Peter Fage, Oslovej 18, Hjørring, tlf. 27649277. E: jens-peter@has.dk       
Webmaster bestyrelsesmedlem Kathe Larsen                                                                                        

Referat: Det danske postvæsens jubilæum

Lars Kjærgaard, Aarhus

Tirsdag d. 10. december 2024
Antal: 30
Forsamlingsbygningen
Ref. Gunvor Johnsen

Den 24. december 1624 underskrev Christian d. 4. en reces om et regulært postvæsen med faste ruter gennem landet. En reces var nærmest en lille dellov blandt mange andre, og det var selvfølgelig ikke Christian selv, der udfærdigede loven, men det fremgår af det oprindelige forslag til ruter og de endeligt vedtagne, at han her, som i alt andet, blandede sig. Bl.a. ønskede han ruten til Holsten og op gennem de Skånske lande udvidet, men en rute gennem Vendsyssel syntes han ikke var nødvendigt. Vendelboerne, som i øvrigt alle vestjyder, kunne ved lejlighed dukke op på kontoirerne (udtales på fransk) for at se, om der skulle være post til dem. Herremændene og andre med behov, f.eks. de store skudehandlere, udnævnte derfor en ”opsamler” til jobbet. Fra Vendsyssel måtte opsamleren til Aalborg. Posten blev bragt frem med ryttere eller åbne vogne, men da posten ofte nåede frem, tilsølet, regnvåd og også stærkt forsinket, fordi kuskene tog passagerer med, fabrikerede man allerførst i 1800-tallet den berømte gule kuglevogn, hvor brevene lå beskyttede, ikke gned mod hinanden, og hvor der ikke kunne fragtes mennesker i. Betaling foregik ved afsendelse for noget af ruten og modtageren betalte for resten ved modtagelsen. Over lange afstande måtte der jo skiftes heste og ved f.eks. bælterne også vogn, og kuglen kunne derfor spændes af og flyttes over på nyt køretøj. Dette flerdelte betalingssystem var overordentlig upraktisk for post til udlandet, så i 1840 dukker engangsbetalingen i form af frimærkerne op i England. På det tidspunkt forsvinder også behovet for den hestetrukne transport og udbringningen overtages af først tog, siden bil. En 400 år gammel bog med denne postreces har altid tilhørt familien ved Ledet i Skøttrup øst for Løkken. Hvorfor bogen har det, står hen i det uvisse, for familiegården var bestemt ikke af en sådan størrelse, at de havde behov for at vide noget om posten. Måske snarere de recesser, der handlede om landbrug, for i flere generationer har familien været temmelig veluddannet, kunnet læse og skrive og hjulpet andre i lokalsamfundet, når der var behov for hjælp. En af dem kunne ovenikøbet latinsk, dvs. læse de latinske bogstaver, som brugtes om stednavne og embedshandlinger i officielle papirer midt i den gotiske håndskrift. Her i Vendsyssel er Larsen-Ledet et velkendt navn fra den offentlige debat først og midt i 1900-tallet. Foredragsholderens mor var en Ledet. Når den nuværende ejer dør, skal Lokalarkivet i Hjørring arve bogen.

Referat: En usædvanlig livshistorie

Charlotte Juhl, Vejle

Tirsdag d. 12. november 2024
Antal deltagere:17
Sted: Forsamlingsbygningen, Hjørring
Referent: Lise Surland

Jan indledte aftenen med at læse en tak til SLFHJ fra Pers enke Lilly.
Charlotte Juhl mindedes et godt samarbejde med Per.

Den usædvanlige historie handler om Charlottes farmor, Nielsine Marie Nielsen, kaldet Maria, der blev født på Børglum Mark i 1891 af en ugift mor. Maria kom i pleje på et husmandssted, inden hun ca. 3 år gl. kom på fattiggården. I 1898 blev hun adopteret af et barnløst ægtepar i Hjørring, bankbud Lars Christian og Martha. Marias morfar var smed i Aalborg og mormoderen var hjemmegående. Hendes farfar var præst fra Koldingegnen, og farmoderen var ligesom mormoderen hjemmegående. Forskning i slægten viser, at også Marias mor, der kom fra Hjørring, var uægte barn. Charlotte kender ikke meget til Marias slægt, mens hendes farfars, Hans Oluf Juhls, kan føres tilbage til 1771. Maria startede i pogeskole og efter 2 år kom hun på en pigeskole (betalingsskole). Senere gik hun på aftenskole, kom på dommerkontor og var senere i huset i Ørsted præstegård. Hun tog præliminæreksamen i 1912. Hun mødte sin mand, Hans Oluf, inden hun i Leeds fik en sygeplejerske-uddannelse. Hun blev dog kaldt hjem, da hendes mor var syg. Hun havde lyst til at komme ud i verden, så hun tog en 2-årig uddannelse på en missionsskole i Hellerup, inden hun sammen med lægemissionæren Christian Frimodt-Møller rejste med Stavangerfjord til Amerika. Hun rejste på tværs af USA til San Francisco, videre til Indien, hvor Hans Oluf pr. brev friede til hende, mens han selv var hjemme i Danmark. Langt om længe kom Hans Oluf til Kina, i 1920 blev de gift. De fik 3 børn, hvoraf det ene døde. Efter 7 år som missionærer i Kina vendte de i 1926 p.gr.a. Marias helbred hjem til Danmark. Maria skrev senere, at der var et godt venskab blandt missionærerne, men de fik ikke omvendt ret mange, dog flest de steder, hvor der blev bygget kirker. Maria mødte aldrig sin biologiske mor, men havde brevkontakt med sin moster. Efter hjemkomsten blev Hans Oluf præst i Føvling. Senere kom de til Hobro, og efter Hans Olufs pensionering flyttede de til Sjælland og senere til København, hvor Hans Oluf døde i 1965. Maria døde i 1977, 86 år gl. Ingen havde vist forestillet sig, at den lille uægte pige, der blev født på Børglum Mark i 1891 skulle få et så spændende og indholdsrigt liv.

Referat: Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner

Registrator i Rigsarkivet Peter Wodscou Christensen

Tirsdag d. 22. oktober 2024
Antal:24
Forsamlingsbygningen
Ref. Gunvor Johnsen

Foredragsholderen havde valgt at belyse dagens emne gennem 4 historier fra hans egen familie. Først og fremmest viste foredraget, hvor meget man kan finde om vores aner, hvis bare man er flittig nok og især sætter sig ind i, hvor mange forskellige arkiver, der findes, hvad de indeholder, og hvor de befinder sig. Men under alle omstændigheder kræver det tålmodighed, vedholdenhed på grænsen til stædighed, fantasi og tid. Og så hjælper det jo helt utroligt i den forbindelse at være ansat i rigsarkivet. 

Peter Wodskous første historie handlede om Lars Pedersen Ranum. Lars var en ordentlig mand, der klarede sig godt i samfundet, indtil det gik galt. Til den senere retssag blev der indhentet skudsmål fra hans tidligere arbejdsgivere som karl (fra 1825 og frem), og alle husker ham som arbejdsom, trofast og til at stole på. En husker endda, at han på et tidspunkt lånte penge, som han punktligt betalte tilbage. Lars arbejder sig op, og på et tidspunkt i hans voksenliv bliver han forpagter af Bleggården i Aalborg. Men den kan han ikke få til at løbe rundt, bl.a. fordi konerne finder andre steder at blege deres linned. Men  så brænder Bleggården heldigvis, efter at den er blevet forsikret! Held og held! Ja, Lars har et (tyndt) alibi, men adskilligt ved branden ser mystisk ud, og i sidste ende går karlen og pigen til bekendelse og indrømmer, at de er blevet betalt af Lars for at sætte ild til huset. 1842 dømmes alle tre langvarige straffe. Denne historie medførte en del debat om kilder. 

Den anden historie handlede indirekte om foredragsholderens efternavn. Sognefogedens søn i Vodskov, Anders Jensen, blev lærer på den lokale skole som meget ung mand. Han fik adskillige børn og klagede derfor ustandseligt over lønnen. I 1822  fik han tilladelse til at aflægge prøve, så han kunne opnå skolelærereksamen uden om seminariet. Dermed kunne han få et rigtigt kald (på samme skole) og dermed opnå en bedre løn. Ved hans død efter 41 år som lærer viste det sig, at han var ganske velhavende. Debatten om emnet drejede sig om denne skolelærereksamen, og hvorfor han i første omgang blev ansat overhovedet. 

Marie Kirstine Johannesdatter Nordby, f. 1803, er hovedpersonen i tredje historie. Marie er gift 2 gange og får i alt 10 børn. Den anden mand banker både kone og børn så meget, så den lokale præst hjælper hende med at blive skilt, hvorefter hun må være eneforsørger. På et tidspunkt anklages hun for tyveri af rest-uldgarn fra Usserød Militære Klædefabrik. Hun vedkender straks, at hun har købt uld af nogle af de kvinder, der arbejder på fabrikken, men at hun ikke var klar over, at det var hæleri. Hun idømmes 1 års forbedringshus, men da hun bliver ved at kæmpe for sin ret som uskyldig, nedsættes straffen til 6  x 5 dage på vand og brød. (Man er nødt til at dele vand-og-brød op for overhovedet at overleve den straf!)  Derudover skal hun betale sagsomkostningerne og for fængselsopholdet. Og sandheden i historien var, at det var en af lederne, en Moldrup, på fabrikken, som stjal og solgte det meste, men det gik man let henover. I avisen ”Folkets Nisse” fortæller Marie hele historien, hvorefter Moldrup anklager hende for injurier, hvilket giver yderligere 3 måneders fængsel + flere sagsomkostninger. Ikke mærkeligt, at  Marie går fallit. Hun lever derefter hos sin datter og svigersøn, indtil hun dør af kronisk brystsyge. Den store fisk slap, og den lille, modige fisk blev straffet. Debat om straffe og livsvilkår for kvinder og børn på den tid. Vi kan nok gå ud fra, at Maries børn kom tidligt ud at tjene. Kun den yngste var med i arresten. 

Peters oldemor, Dagmar Löfvall, hovedpersonen i fjerde historie, var uægte barn og født på Fødselsstiftelsen. Dvs. når der var overbelægning, blev jordemødrenes private hjem også brugt som fødestuer. Derfor kan der nemt være uforståelige henvisninger i protokollerne. Dagmars mor var en fattig svensk tjenestepige, og Dagmar blev hurtigt tvangsfjernet og flyttet rundt med. Heldigvis for Dagmar ender hun på et børnehjem i Tarm, hvor en plejemor med hjertet på rette sted giver sine børn tryghed og kærlighed og følger dem, også når de har forladt hendes hjem.  Dagmars far vil ikke kendes ved hende, men dømmes til bidrag. Påstår at en soldaterkammeret må have udgivet sig for ham.  I alimentationssagen findes mange gode oplysninger, f.eks. er Dagmars mors breve til faderen vedlagt. Her især debat om kilder.

Peter Wodskou har sammen med Peter Duetoft udgivet Forbrydelsens ansigt 1850-1920. https://slaegtsbibliotek.dk/900368.pdf 
I Personalhistorisk Tidsskrift s.92 en artikel om fam.Wodscou.

Referat: Samarbejdsaften

Samarbejdsaften 
Tirsdag den 8.oktober 2024
Antal: 14
Forsamlingsbygningen
Ref. Gunvor Johnsen

Alle bidrager denne aften med stort og småt fra årets arbejde. Nogle har taget fat på nye projekter, andre samler stadig tråde i en uendelig historie og atter andre er gået lidt i stå. Men at høre på de flittige giver lysten tilbage og tit falder der gode råd af.  Denne aften hørte vi om:
- Slægten Skade, hvis lange historie trak tråde mellem Horsens og Vendsyssel gennem århundreder.
- Glæden ved at arbejde med detektor, og hvad gør man med fundene?
- At lede efter gravsten på nettet, og hvad man så kan være heldig at få af oplysninger den vej om de afdøde slægtninge. 
- At turde kaste sig over svenske aner i svenske kirkebøger og de spændende” husforhør”.
- Glæden ved at opsøge kirkegårde, især hvis man kan tage et familiemedlem med, som måske kan huske personerne.
- Det kan være sjovt at hjælpe andre med at starte op.
- Morsomme kort, hvor slægterne var indtegnet på sognekort. Der var altid en enkelt langvejs fra, men utrolig meget ”indgifte” inden for få sogne. At finde en forlovet gjorde man så langt væk, som man kunne nå til hest! Og så bliver det ekstra interessant at opsøge slægtens få kirker.
- SS Norges forlis ud for Skotland i 1904. Her blev der lagt en dæmper på fortælleglæden, for det skal vi høre mere om til generalforsamlingen.
- Sdr. Harritslevs gårdhistorie. Hvem ejede hvad og hvornår. Mageskifter og bytte gør ikke dette nemt at finde ud af.
- Hvor mon man kan finde mere om den emigrerede tiptipoldefar? 
- Vendsysselslægter udvides stadigt og tirsdagsworkshoppen er meget velbesøgt, sidst 26 personer.
- Glæden ved at hjælpe arkiver med at sætte navne og historie på deres billeder og fotografier i gemmerne. Her Ingstrup og Saltum.
- Der arbejdes videre på ”Bedstefar fortæller”, 18års fødselsdagsgaver i form af slægtstavler og Vendsysselårbogen. 

Hjælp til emigrationshistorie. Måske er du heldig: Send mail til Kathe Larsen for at få tilsendt vejledning.

Referat: Arkivbesøg i Vrensted

Besøg i Lokalhistorisk arkiv i Vrensted

Tirsdag d. 24. september 2024

Deltagere: 10 + 4 lokale

Sted: Byens Hus, Vrensted

Referent: Lise Surland

Vi blev i Slyngelstuen i ”Byens Hus” budt velkommen af Christa Nolde og Rikke Egebak Vestervig, der i fællesskab bestrider posterne som formand og næstformand for arkivet. Dette er blevet flyttet rundt mange gange, inden det havnede i ”Byens Hus”, den nedlagte skole, som stadig ejes af Hjørring Kommune. Her kan foreninger leje sig ind, og der foregår en masse aktiviteter, bl. a. fredagsbar. Rikke og Christa fortalte om Vrensted, der oprindelig var en rimeligt stor landsby, større end fiskerlejet Løkken, ja den havde endda et emigrationskontor. I dag er der ca. 300 indbyggere, som er stolte af, at de i modsætning til de fleste landsbyer, endnu har en købmand. I den lille by er der en lokalhistorisk forening med 200 medlemmer, men kontingentet er da også kun 25 kr. pr. år.

Arkivet får et kommunalt tilskud, der dog ikke dækker driften, selv om arbejdskraften udelukkende er frivillige. Christa og Rikke er i gang med at undersøge lovgivning vedr. arkiver og registrering, og de er så småt i gang med at registrere på Arkiv.dk. Men det er for dem lige så vigtigt, at der er skiftende udstillinger ud fra de ønsker og spørgsmål, de får fra besøgende. Vi fik historien om Ane Maries Hus, opført at sagfører Anders Olesen. Det blev i 1914 bygget til hans mor, som imidlertid døde, inden det var færdigt. I stedet blev det bolig for enlige ældre damer i Vrensted. Senere har det været børnehave, og arkivet har også i en periode holdt til her. Det var spændende at høre om, hvor mange aktiviteter, der foregår i ”Byens Hus”, selv om arkivet endnu kun fyldte en lille del af, hvad vi så og hørte. Efter en rundvisning i huset blev kaffen serveret i Slyngelstuen, og til alles store lettelse havde Jan traditionen tro medbragt hjemmebagt arkivkringle.

Referat: Den store indvandring til Danmark 1850-1920 og kilderne hertil

Historiker Henning Bender, Neksø: Den store indvandring til Danmark 1850-1920 og kilderne hertil

Tirsdag 10. september 2024
Deltagere: 28
Sted: Forsamlingsbygningen, Hjørring
Referent: Lise Surland

 
Gunvor Johnsen bød velkommen til de fremmødte, hvoriblandt der var mange gæster med svenske aner, samt til aftenens foredragsholder, Henning Bender. Gunvor bad deltagerne sende en tanke til vores formand gennem mere end 40 år, Per Maack Andersen, der er alvorligt syg. Derefter oplyste Gunvor om, at bestyrelsen er blevet suppleret med Jens-Peter Fage.
 
Indtil ca. 1850 bestod indvandrerne primært af norske og tyske håndværkere, handelsmænd og embedsmænd. Men på det tidspunkt var hungersnøden og uroen i Sverige så stor, at mange, især sydsvenskere, ville prøve lykken i Danmark eller rejse via Danmark til USA. De mere velstillede klarede sig hjemme i Sverige, mens underklassen prøvede lykken i Danmark. De var ikke just populære, for ganske vist fik de dobbelt så meget i løn som i Sverige, men lønnen var kun det halve af det, en dansker tjente.
Integrationen blev vanskelig, for danskerne mente, at svenskerne var dumme og beskidte, mens svenskerne mente, at danskerne var griske og umoralske, og at maden og boligerne var dårligere i Danmark. De fleste blev landarbejdere og piger på de store gårde. Hvad skulle man så bruge den sparsomme fritid til? Det skete ikke sjældent, at en pige blev gravid. I den situation var det en fordel at bo i Danmark, for her fandtes Fødselsstiftelsen i København og senere Fødselsanstalten i Århus, hvor også svenske kvinder kunne føde anonymt.
Men hvordan finder man sine svenske aner?
Ved nogle eksempler fortalte Henning Bender om besværlighederne ved at finde sine svenske aner:
Man kan lede i danske og svenske kirkebøger. Fra 1814 skulle præsterne føre til- og afgangslister, men det blev ikke gjort konsekvent, ligesom Politiets Registerblade heller ikke er komplette. I Danmark førtes folketællinger hvert 5/10 år. I Sverige førtes systematisk ind- og udflytning.
https://www.ddd.dds.dk er ikke fuldt udbygget, men i Hjørring Amt er alle folketællinger frem til 1901 ført ind.
www.ancestry.se/search/collections/61607  er en meget fin database.
Men selv med de bedste databaser, kan det være følge at følge en person, f. eks.
Janne Petersson Törngren, f. i Blekinge 1856, død i Gudhjem 1931:
Janne Petersson Törngren > Janus Peter Torngren > Jan Pedersen Thorngren > Janne Thorngren > Janne Petersson Tørngren> Janne Thorngreen > Janne Petersen Tørngreen.
Fatalt blev fejl i oplysninger for Andreas Bengtsson, der var født i Sverige, men var dansk statsborger og siden 1855 havde boet i Danmark. Han skulle besøge sin svigersøn i South Dakota i 1902. Da han d. 20. oktober 1902 ankom til Ellis Island, blev han afvist p. gr. a. uoverensstemmelser ved navn Andreas Bengtsson > Andrew Benson, og nationalitet dansk statsborger/svensk.
I 1871 blev jernbanen ført helt til Frederikshavn, dog med en omvej over Hjørring, da landskabet var mindre kuperet den vej. Til dette arbejde kom så mange svenskere, at det blev annonceret, at der ikke måtte komme flere. Selv til Hirsholmene kom de. Ved folketællingen 1880 var øerne det sted i Hjørring Amt, hvor der procentuelt var flest svenskere (9,2 %).
Trods uvilje mod ”de fremmede” forløb integrationen hurtigt og vellykket.
 
Det har været svært at få alt med fra det spændende foredrag, men hele Henning Benders power-point findes på https://henningbender.dk

Bestyrelse m.m.

Konstitueret formand og kasserer: Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, 9800 Hjørring, 2029 6777. 

jebrasmussen@gmail.com

Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. 9800 Hjørring, 2536 1021. 

gunvor.johnsen@gmail.com

Lise Surland, Westbanke 18, 9990 Skagen, 2175 3259. 

lisesurland@gmail.com

Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, 9800 Hjørring, 2448 9079

kathe_larsen@yahoo.dk

Jens-Peter Fage, Oslovej 18, 9800 Hjørring, 27649277

jens-peter@has.dk

Program for 2. halvår 2024

Program for 2. halvår 2024 

Tirsdag den 10. september (FU) 

Henning Bender, historiker, Neksø: Den store svenske indvandring til Danmark 1850-1920 og kilderne hertil.  

Den svenske indvandring til Danmark 1850-1920 var den første store indvandringsbølge, vi kender. 

Mere end 100.000 svenske arbejdere slog sig ned i alle dele af landet. Først i Jylland siden på øerne. 

Som det beskrives i Pelle Erobreren blev de placeret på samfundets bund, men blev hurtigt en vigtig 

arbejdskraft i en tid, hvor så mange danske udvandrede. Jönsson eller Månsson blev hurtigt til 

Jensen eller Mogensen, så hurtigt at mange næppe ved, at de har svenske aner. Om dette, hvor 

svenskerne kom fra og hvor de slog sig ned, fortæller Henning Bender og gennemgår med eksempler, 

hvordan det bliver stadig lettere i stadig bedre svenske og danske søgedatabaser. 

Tirsdag den 24. september 

Ekskursion til Vrensted lokalhistoriske Arkiv. 

Arkivet ligger i Byens Hus, Stationsvej 12 i Vrensted et par hundrede meter nord for kirken. Vi skal 

høre om arkivets indhold, historie og drift og får mulighed for at kigge i arkivalierne. 

Kaffe og arkivkringle er en fast tradition på arkivturene. 

Tirsdag den 8. oktober  

Samarbejdsaften. 

Vi udveksler erfaringer fra det sidste års arbejde med slægtshistorien. 

Tirsdag den 22. oktober (FU) 

Peter Wodskou Christensen, Registrator, Rigsarkivet: Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner.                                                                                                                                                        

Foredraget tager udgangspunkt i egen slægtsforskning med aner, som i første omgang synes umulige 

at komme videre med. Men ved ihærdig søgen i mindre benyttede arkivalier er det lykkedes at finde 

nye både spændende og bevægende oplysninger. 

Tirsdag den 12. november  

Charlotte Juhl, Vejle: En usædvanlig livshistorie 

Nielsine Marie Nielsen blev født i Børglum sogn i 1891 af en ugift mor. Via fattiggården kom hun i 

pleje og blev adopteret af et barnløst par i Hjørring. Uddannet på missionsskole i Hellerup og udsendt 

til Indien efter en 5 måneder lang rejse omkring 1. Verdenskrigs afslutning. I 1920 blev hun gift med 

Hans Oluf Juhl, der var missionær i Kina, men hun måtte pga. sygdom rejse tilbage til Danmark i 

1926 med sine to børn. Hun blev derefter præstefrue, idet manden fik præstekald i Sydjylland og 

senere i Hobro. Efter pensionering boede parret på Sjælland og i København, hvor han døde i 1965. 

Maria, som hustruen blev kaldt, døde i 1977 i en alder af 86 år. 

Foredragsholderen er barnebarn af Maria og Hans Oluf og fortæller om sin farmors begivenhedsrige 

liv. 

Tirsdag den 10. december (FU) 

Lars Kjærgaard, Århus: Dansk postvæsen 1624-2024. 

Juleaften er det 400 år siden Christian IV’s lovbog med forordning om post-budde blev udsendt. 

Foredragsholderen fortæller om postvæsnets udvikling i Danmark, lokalt i Vendsyssel og Løkken

området, samt den slægtsmæssige baggrund for at lovbogen gennem arv er havnet hos ham, så den 

kan vises for de fremmødte. 

Tid og sted 

Alm. møder kl. 19 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring og samme tid ved arkivet i 

Vrensted. Øl/vand og brød kan købes i pausen for 25 kr.  

Slægtsforskningscafé 

Den første torsdag på datoerne 5.9., 3.10., 7.11.og 5.12. kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med 

korte oplæg om emner fra slægtsforskningen og lokalhistorien. Gratis adgang for alle. Få reminder 

forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com . 

Workshop for slægtsforskere  

To tirsdage i måneden på datoerne 27.8., 10.9., 24.9., 8.10., 22.10., 12.11., 26.11., og 10.12. kl. 9-12 

på Historisk Arkiv. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær 

over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. Kontaktadresser: 

kc@teka.dk eller gerda@logy.dk  

Gotisk skriftlæsning 

Lørdage på datoerne 12.10, 9.11 og 14.12 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes 

egne dokumenter. Alle er velkomne, kom på deltagerlisten ved at maile til 

skovgaardneel@gmail.com .             

Samarbejde med Museumsforeningen 

Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved 

Vendsyssel Historiske Museum. Se henvisninger på vores hjemmeside.                                                                    

Kontingent: 175 kr. 

Hjemmeside: www.slfhj.dk                     

 (FU): i samarbejde med Folkeuniversitetet                     

Bestyrelse:

Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, Hjørring,  20296777. E: jebrasmussen@gmail.com  

Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. Hjørring,  25361021. E: gunvor.johnsen@gmail.com  

Lise Surland, Westbanke 18, Skagen,  2175 3259. E: lisesurland@gmail.com   

Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, Hjørring,  24489079. E: kathe_larsen@yahoo.dk  

Jens-Peter Fage, Oslovej 18, Hjørring,  27649277. E: jens-peter@has.dk 

Webmaster bestyrelsesmedlem Kathe Larsen 

Referat: Summerudflugt til Bunkermuseet i Hirtshals

Bunkermuseet i Hirtshals, Fyret 2, 9850 Hirtshals

Sommerudflugt
Tirsdag d. 28. maj 2024
Deltagere: 20
Referent: Lise Surland

En kølig, blæsende forårsaften mødtes vi i madpakkerummet ved Hirtshals Fyr med formanden for Bunkergruppen Hirtshals,  Flemming Hammer, som, inden vi gik ud i området, fortalte om museets start. Ligesom vi oplever det, når vi er på arkivbesøg, var det også her lokale ildsjæle, der satte gang i tingene. I 1980’erne var Hanstholm det eneste sted i Danmark, der havde et bunkermuseum. I Hirtshals kendte man til de mange bunkers i området omkring fyret, men fyrmesteren ville ikke give tilladelse til, at de blev åbnet. I ventetiden fik de 3 ildsjæle lov til at åbne den mindste bunker. Den lå nemlig ikke på Fyrets område, men på Hotel Fyrklits jord. I starten af 1990’erne blev Bunkergruppen Hirtshals dannet, og 4 bunkerentusiaster påbegyndte udgravningen af  de mange bunkere. I starten gik arbejdet langsomt, men Susanne Fibiger fik udvirket, at de penge, kommunen om vinteren havde sparet på snerydning, kunne bruges på en rendegraver, så de ca. 3,5 km løbegrave kunne blive udgravet. Gruppen brugte ca. 10 år på at få åbnet de 52 bunkers. Den drev selv museet og stod for de guidede ture. I 2008 overtog Vendsyssel Historiske Museum driften og formidlingen, men Bunkergruppen er i dag VHM’s officielle arbejdsgruppe i bunkermuseet og står for vedligeholdelse og reparationer af bunkerne m.m. Flemming Hammer er formand for en lille eksklusiv skare af ligesindede bunkerinteresserede, der bruger efteråret og vinteren til at klargøre området til næste sæson. Hirtshals Bunkermuseums 10. batteri er i dag Danmarks eneste komplette tyske forsvarsanlæg fra 2. verdenskrig, der er åbent for publikum. De mange bunkers ved Hirtshals var en del af Hitlers Atlantvold, der gik fra det sydlige Frankrig til Nordkap. D. 9. april 1944 kom 130 tyskere Hirtshals for at finde og klippe telefonkablet til England. Undervejs spurgte de den 16-årig Knud om vej til skuret. Drengen var kvik og viste den modsatte vej. Desværre fandt de alligevel kablet og klippede det. Arkivmateriale vedr. batterierne findes på loftet på Hirtshals Fyr. Efter Flemming Hammers spændende oplæg tog han os med gennem en del af området, mens han fortalte om radar, de forskellige kanoner og viste os bl.a. sygestuen. Efter denne spændende tur i blæsevejret vendte vi tilbage til madpakkerummet til den medbragte kaffe, Pers batterikringle og Pias porsesnaps.