Slægtscafe 9 april

Foredrag i Slægtsforsknings Cafeen: Forretninger i Stokbrogade, Nørregade, Bassingade og Torvet 1955-1960

Det sker i Det Gamle Rådhus, Hjørring. Indgang ad hovedtrappen på Torvet. Det er gratis at deltage, og vi byder på en kop kaffe med småkager halvvejs.

Torsdag den 9. april 2026, kl. 14.30 til 16.30

Mekaniker Finn Christensen vil især fortælle om tiden fra 1955-1960. Han er vokset op i Bassingade i en børneflok på fem og var tidligt rundt i byen som bydreng.  Finn vil fortælle om de mange butikker, der lå i Nørregade, Stokbrogade, Bassingade og Torvet. Han har fundet billeder af de mange forretninger - købmænd, bagere, slagtere og maskinhandlere, cigarforretninger og vaskerier. Det som vi i dag ville kalde specialforretninger, men som dengang blot var almindelige butikker.

Venlig hilsen  Per V. Nielsen, Jens-Peter Fage Madsen og Jan Rasmussen 

Slægtsforskningscafeen - en aktivitet under Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn. 

Referat: Besøg hos Lokalhistorisk Forening for Tversted, Uggerby og Sørig

Mandag d. 23. marts  2026
Deltagere 13
Referent: Gunvor Johnsen

De mange lokalarkiver er meget forskellige og derfor spændende at besøge. Tversted Lokal Arkiv holder nu til i et dejligt stort, lyst lokale bag Klitgården. Oprindelig var det beregnet til ungdomsklub, men som der blev færre unge i byen, kunne arkivet overtage lokalerne. Det gamle arkiv var i forvejen forbilledligt organiseret: Tre forskellige farver på æskerne repræsenterede hhv. Tversted, Uggerby og Sørig. Grundlæggeren var fra Sørig, så udgangspunktet var familier fra Sørig og Sørigs historie, men var nu udvidet til de to andre sogne. I besøgslokalet var der hængt gårdmalerier og diplomer, og en lokal tømmermester havde doneret en samling gamle modeller til at lave paneler efter. Ud over hovedlokalet kunne arkivet benytte et stort lokale, som på dagen var optaget af bridgespillere, og et mindre rum til genstande. Dette så vi desværre ikke, men en af de skattede genstande er en dåbskjole fra 1848, som har været fra Sørig til USA og retur. Den er omhandlet i Vendsysselårbogen i 2012.

Der var lidt debat om, hvorfor genstandene, bl.a. dåbskjolen ikke var at se, men man fastholdt, at dette var et arkiv, ikke et museum, og man frygtede, at man ville blive overdynget af skovle, graveredskaber fra mosen og dåbskjoler. Personligt synes jeg godt, man kunne have indrammet dåbskjolen og hængt den smukt op, for den er så usædvanlig for den er smaragdgrøn! Arkivet har et godt samarbejde med lokalområdet. Der indleveres fotoalbums, og de lokale foreninger er flinke til at  aflevere deres protokoller. Udgangspunkt: Så ved man, hvor de er! 

Der var også et pænt besøg af gæster, især folk der søgte deres ungdoms historie eller deres bedsteforældre. Til kaffen og formandens uforlignelige kringle udspandt der sig en debat om, hvordan man får involveret de unge generationer, som ikke læser bøger, og som ikke synes at have så stor interesse i historie. 

Referat: Limfjordens historie

Historiker og direktør for Limfjordsmuseet Anders Bloksgaard
Tirsdag d. 10. november 2026
Antal deltagere: 40
Sted: Forsamlingsbygningen
Referent: Lise Surland

Hvor meget kan man nå at gå i dybden, når man på kun 90 minutter skal føre publikum gennem et område med 1000 km kyststrækning og 7 beboede og 84 ubeboede øer? Navnet Limfjorden er lidt misvisende. Lim betyder kridt, men definitionen på en fjord er ”en dyb, smal kystindskæring med skrænter på begge sider”, ofte med en by i bunden. Limfjorden er i dag et sund, men sådan har det ikke altid været. Da isen forsvandt, var området omkring Limfjorden et øhav, men med landhævningen efter istiden blev den vestlige ende til et øhav med brakvand, mens den østlige del fra Løgstør til Hals var et smalt sund med saltvand. I 1825 slog en kraftig storm hul i Agger Tange. Saltvand strømmede ind, og mens sild, helt og ål forsvandt, kom østers, muslinger og rødspætter til. I 1836 begyndte man at sejle gennem hullet i Agger Tange. Men det var svært at holde hullet åbent, og ud for Løgstør gjorde store sandbanker skibstrafikken vanskelig, indtil Frederik d. 7’s Kanal blev anlagt, så heste kunne trække skuderne forbi. Da en ny storm i 1862 slog et nyt, sydligere hul i tangen ved Thyborøn, valgte man at grave en kanal, som siden er blevet holdt åben ved bygning af høfder og bortgravning af sand. Den førende by i området, Aalborg, fik nu konkurrence fra fjordens øvrige købstæder, der havde naturlige havne, ligesom der opstod markeder i mindre byer med markeder 1 – 2 gange om året. At fjorden var blevet til et sund gavnede skibsfarten, der nu slap for at passere ”Verdens farligste sted”, Grenen. I dag er der kun få erhvervsfartøjer på Limfjorden, og området er blevet et rekreativt område med mange lystbåde. De mest brugte både var: Kågen, der var fladbundet, så den kunne gå ind på lavt vand. Sjægten, der kom fra Norge. Den var en kombination af sejlbåd og robåd, og den havde en dam til levende fisk. Den blev på Limfjorden primært brugt til fiskeri med snurrevod. Pennalhuset var en god fiskerbåd med motor. Med de ændrede vandforhold, da Limfjorden blev til et sund, ændredes som nævnt også fiskebestanden. Den større bestand af muslinger og skaldyr førte til oprettelsen af Østerskompagniet i Nykøbing Mors. Desværre er den europæiske østers nu stærkt truet af stillehavsøsters. Arbejdet med østers var et mandearbejde, mens arbejdet med muslinger var kvindearbejde. Der er nu opfundet maskiner, der kan sortere undermålere fra, og da muslinger kan overleve op til 5 dage, kan man nå at smide undermålerne ud igen. Faktisk er Limfjorden verdens bedste muslingefarvand. Der har været 6 færgesteder fra Salling – de fleste oprindelig besejlet med robåde, men i dag er de fleste færger erstattet med broer.

Referat: Ægteskab på sejlskibskår

Ægteskab på sejlskibskår - Mikkeline og Hydra-Christensens breve gennem 25 år, 1880-1905

Foredragsholder: forfatter Ole Sietam
Tirsdag d. 10. februar  2026
Antal: 18
Ref. Gunvor Johnsen  

I sejlskibenes tid, fra før vikingetiden til omkring år 1900, da dampskibe og senere containerskibe tog over, havde man brug for havne med særlige vindforhold og gode transportveje væk med hest ind i landet. Det var derfor helt andre ting, der bestemte, hvad der var gode havnebyer. Marstal, og i øvrigt også Svendborg på de kanter, er gode eksempler på sådanne ældgamle sejlskibshavnebyer.

I 1890 var der i Marstal indregistreret 300 fragtskibe (i Svendborg 270). Foredragsholderens oldeforældre boede der hele deres liv, han på langfart mens hun stod for alt det hjemlige med 5 børn, mens han var væk i årevis. 

Ved et held kom Ole Sietam i kontakt med en faster i Schweiz. Hun havde arvet en kasse, som havde tilhørt hendes bedsteforældre/ Oles oldeforældre med 1083 breve og kvitteringer, og som nu bare stod til ingen nytte oppe på loftet, da hverken Faster eller hendes børn kunne læse dansk. Ved Fasters død ville kassen bare være blevet smidt ud, så Faster var lykkelig over, at Ole blev så glad for at overtage den. 

I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum har Ole udgivet en bog, som dækker de første ca. 150 breve, suppleret med billeder og materiale fra museets egne samlinger og 150 fotografier, som Ole havde arvet fra sin far. En ny bog om senere breve er på vej.

Oldefar arbejdede og uddannede sig op fra sømand til kaptajn, til sidst med andel i eget skib, hvorfor der på hans gravsten i Marstal står ”redder”, selv om det kun var en lillebitte andel i barken Hydra. Derfra tog han navnet Hydra-Christensen. En bark var et lastskib, og med Hydra fragtede han alt fra petroleum til madvarer og tømmer til alle dele af verden, både syd om Afrika til Asien og over Atlanten og syd om Syd-amerika flere gange, en rute der regnes for et af verdens farligste farvande. Han havde et ry som en god og retfærdig og afholdt kaptajn. Han var kristen og accepterede ikke spiritus ombord, ligesom han, så vidt Ole kunne bedømme, ikke var Mikkeline utro. Et brev, som er fundet andetsteds, og som er skrevet af en af sømændene, fortæller, at helt så helligt var det nok ikke for mændene på orlov, men mon ikke kaptajnen har været klog nok til at acceptere det, så længe han ikke lagde navn til.

Hans kone Mikkeline, senere forbedret til Mickeline, rejste flere gange med ham, en gang i et helt år. Når de var hver for sig, skrev de kærlige og ømme breve til hinanden. Han brokkede sig dog nogle gange over, at hun brugte for mange penge - syntes han! 

Rundt om i landet er der bevaret ganske få breve skrevet af kvinderne, så Mikkelines fylder et tomrum ud om hverdagens trummerum og børnenes opvækst. Men ved opslag i lokalavisen ses også, at hun i 1915 involverede sig i kvindernes nye valgret, idet hun i avisen opfordrede de kvindelige læsere til at se på de Konservatives opstillingsliste, for her var det som det eneste sted muligt at stemme en kvinde ind. Hun involverede sig også i arbejdet med at lave indsamlinger til fordel for sømandsenker, som tit sad dårligt i det. 

Efter 40 år på søen går Hydra-Christensen på land og får arbejde i et sø-assurancefirma, for børnene savnede ham. Men lige lidt hjalp det, også der var han tit hjemmefra i lange peroder. Han døde i 1916, hun i 1927. 

Referat: Generalforsamling 2026

Ordinær generalforsamling 

Tirsdag d. 20. januar 2026 KL. 19.00  
Sted: Forsamlingsbygningen 
Antal deltagere:18  
Referent: Lise Surland 

 

1 Valg af dirigent: Jens-Christian Hansen blev valgt og konstaterede, at indkaldelse til generalforsamlingen var rettidigt udsendt d. 19.12.2025. 
Jens-Christian bad om forsamlingens godkendelse af Lise Surland som referent. 
 
2 Formandens beretning Jan Rasmussen aflagde beretning om foreningens arrangementer i løbet af 2025. 
Beretningen blev godkendt uden kommentarer. 
 
3 Aflæggelse af regnskab: 
Jan Rasmussen gennemgik regnskabet for 2025, som viste et overskud på 678,25 kr. 
Medlemstallet er uændret 102 medlemmer. Der er kommet 11 nye medlemmer, og 11 medlemmer er udmeldt eller afgået ved døden. 
95 medlemmer har betalt fuld pris, og 7 har betalt nedsat pris ved indmeldelse sidst på året. 
 
4 Indkomne forslag: Ingen. 
 
5 Budget for 2026 og fastsættelse af kontingent 
• Budgettet fog 2026 blev godkendt. 
• Kontingent: 
o Bestyrelsen foreslår uændret kontingent: 175 kr. i 2026. 
o Forslag fra salen lød på stigning til 200 kr. 
o Generalforsamlingen vedtog uændret kontingent på 175 kr. i 2026, men evt. stigning til 200 kr. i 
2027. 
• Kontingent kan indbetales på MobilePay 8000JL 
 
6 Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer i lige år 
På valg: 
• Gunvor Johnsen – blev genvalgt. 
• Lise Surland - blev genvalgt. 
• Jan Rasmussen – blev genvalgt. 
 
7 Valg af suppleant for 1 år:
Neel Skovgaard blev genvalgt. 
8  Valg af revisor for 1 år: Anna Lise Christoffersen blev genvalgt. 
 
9 Eventuelt • Karin Maegaard roste bestyrelsen for godt arbejde efter Per Maack Andersens død. 
• Dirigenten Jens-Christian Hansen fik overrakt en slægtsforskerbjæsk. 
 
Kontingent for 2026, 175 kr. indbetales på MobilePay 8000JL eller Sparekassen Danmark: Reg.nr.: 9070  Konto nr.: 1625905717 

Efter generalforsamlingen fortalte Saliha Marie Fetteh om sin bog: ”Med vinden som vidne”, 
der udkom i 2024. Her fortæller hun om sin mors slægt gennem 3-4 generationer fra 
slutningen af 1700-tallet til starten af 1900 tallet. Straks man ser indholdsfortegnelsen, bliver 
man klar over, at Saliha har koncentreret sig om kvinderne fra Østergaard, Vestergaard og 
Kjul i Uggerby Sogn. Kun i et enkelt kapitel er titlen et mandenavn. Som slægtsforsker ved 
man, hvor lidt der findes om kvinderne i arkiverne, men lige da Saliha var ved at opgive sit 
projekt, kom hun i kontakt med en gammel kone – en fjern slægtning som vidste alt om livet 
på gårdene 1750-1865. Hendes oldemor havde været gåsepige. Hun kunne fortælle om livet 
på gårdene, hvordan familierne var gift ind i hinanden, og om hvem, der klarede sig godt eller 
mindre godt. 

Aktivitetskalender 1. halvår 2026

Program for 1. halvår 2026

Tirsdag den 20. januar 
Generalforsamling

Dagsorden vedhæftet/vedlagt. 

Efter generalforsamlingen fortæller Saliha Maria Fetteh om bogen "Med vinden som vidne - slægten fra Uggerby" (udgivet på forlaget Historia, 2024) om sin egen slægt med hovedvægt på sine kvindelige aner.  

Tirsdag den 10. februar 
Ole Sietam, forfatter: Træskibenes epoke. – FU

Tag med på en maritim rejse til Marstal og ud på de 7 verdenshave, når Ole Sietam fortæller om sine oldeforældre. Ole Sietam er forfatter og medredaktør på bogen Ægteskab på sejlskibskår. Bogen er en fortælling om hans oldeforældre - ”Hydra” Christensen og hans kone Mikkeline. ”Hydra” Christensen var langtursskipper, mens hans hustru Mikkeline stod for økonomien, hjemmet og de 5 børn i Marstal. Foredraget bygger på et udsnit af de mere end tusind breve, skrevet i årene 1878 til 1903. Brevene giver et unikt og spændende indblik i en periode, der var sejlskibenes guldalder, og fortæller om livet om bord, og ikke mindst om hvordan livet var for dem derhjemme. Sømandslivet var i den tid forbundet med hyppige forlis, havarier og pirateri. I hjemmet var glæder blandet med bekymringer: Nåede skibet mon frem? Hvornår kom manden hjem? Kunne de få last i de fremmede lande?  

Tirsdag den 10. marts 
Anders Bloksgaard, historiker og museumsdirektør: Limfjordens historie. - FU

Få farvande i verden kan bryste sig af en så foranderlig historie som Limfjordens. Hvad enten man taler om historie, geografi, biologi, fiskeri, søfart eller kystkultur, så har Limfjorden og dens beboere med jævne mellemrum gennemgået heftige forandringer. Anders Bloksgaard er guide på denne 90 minutters rejse gennem Limfjordslandet, hvor fjordens forunderlige og til tider voldsomme historie foldes ud - i både ord og billeder.  

Mandag den 23. marts Bemærk ugedag! 
Ekskursion til Lokalhistorisk Forening for Tversted, Uggerby og Sørig. 
Adressen er Klitgården, Tversted, Østervej 10, 9881 Bindslev (indgang fra Skolevej) 

Ved besøget vil blandt andet arkivets formand Kirsten Christensen og Saliha Marie Fetteh give os en introduktion til arkivets omfattende samling. Man kan orientere sig om arkivets på dets hjemmeside, https://sites.google.com/view/tversted-uggerby-sriglokalarki/start. I pausen serveres kaffe og den traditionelle arkivkringle. Kørelejlighed kan aftales via bestyrelsens formand, Jan Rasmussen. 

Tirsdag den 14. april 
Jan Hammer, Museumsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum - afd. Bangsbo: Strandinger – skibsforlis og myter omkring Vendsyssels kyster. - FU

Vendsyssels kyst har gennem historien virket som et filter på søfartshistorien, hvori der ligger store mængder oplysninger gemt. Mange skibe er forlist på kysterne, og ligger som små tidskapsler, der fortæller hver deres unikke og drabelige historie, ofte med tragisk udgang med mange druknede søfolk som følge af forliset. Antallet af skibsforlis omkring Vendsyssel har vi ikke styr på – men vi kan gætte på et par tusinde de seneste 1000 år. Der ligger stadig spor på havbunden efter mange af disse forlis, som fortæller om et stykke dagligdag, som får sit endeligt på havbunden. Foredraget vil belyse nogle af de største forlis. Historien omkring og mange de myter, som er opstået gennem tiden. Lokkede man virkelig skibene ind på stranden for at plyndre dem? Var Børglumbispen virkelig så styg, som hans eftermæle er…     

Tid og sted; Alm. møder kl. 19 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring.
Ved arkivbesøget mødes vi samme tid ved Lokalhistorisk Forening for Tversted, Uggerby og Sørig.
Øl/vand og brød kan købes i pausen ved møderne i Forsamlingsbygningen for 25 kr.                                

Slægtsforskningscafé 

Slægtsforskningscafé afholdes den første torsdag i måneden på datoerne 8/1, 5/2, 5/3 og 9/4 kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen og lokalhistorien. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com.

Workshop for slægtsforskere 

Workshop for slægtsforskere afholdes anden og fjerde tirsdag i måneden på datoerne 13/1, 27/1, 10/2, 24/2, 10/3, 24/3, 14/4, 28/4, 12/5, 26/5, 9/6 og 23/6 kl. 9-12 på Historisk Arkiv, Hjørring. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk

Gotisk skriftlæsning

Gotisk skriftlæsning afholdes anden lørdag i måneden på datoerne 10/1, 14/2, 14/3 og 11/4 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. Alle er velkomne, kom på deltagerlisten ved at maile til skovgaardneel@gmail.com.

Samarbejde med Museumsforeningen: Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum til samme reducerede pris som Museumsforeningens medlemmer. Se henvisninger på vores hjemmeside.   

Kontingent: 175 kr. 
Hjemmeside: www.slfhj.dk
FU: i samarbejde med Folkeuniversitetet 

Bestyrelse:                                                                                                                                                     Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, Hjørring, tlf. 20296777. E: jebrasmussen@gmail.com
Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. Hjørring, tlf. 25361021. E: gunvor.johnsen@gmail.com  
Lise Surland, Westbanke 18, Skagen, tlf. 2175 3259. E: lisesurland@gmail.com 
Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, Hjørring, tlf. 24489079, E: kathe_larsen@yahoo.dk 
Jens-Peter Fage, Oslovej 18, Hjørring, tlf. 27649277. E: jens-peter@has.dk  
Webmaster: bestyrelsesmedlem Kathe Larsen                                                                                           

Referat: Den kristne jul

Foredragsholder:  Historiker og journalist Henning Frandsen

Tirsdag d. 9. november 2025

Antal deltagere:47

Sted: Forsamlingsbygningen

Referent: Lise Surland

”Gåsestegen er til bag’ren sendt”. Men hvordan kunne man være sikker på at få sin egen gås med hjem? Man kunne jo bare stikke klør konge op i gåsens rumpe. Så kunne man genkende den. I dag er det nok snarere slagteren, der steger gåsen eller anden, hvis ikke ”moder er i køkkenet” og klarer den sag. Ordet jul betød egentlig fest - solhvervsfest.

Oprindelig holdt man midvinterfest d. 13.-14. januar, hvor nordboerne drak til ære for Frej og Odin, men ca. år 950 blev den flyttet til en solhvervsfest d. 24. – 25. december, altså omkring Jesu fødsel. Så blev det lettere at få befolkningen med på at gå over til kristendommen. Men festerne ændredes ikke. De kristne vikinger skålede nu for Jomfru Maria og Kristus i stedet for Frej og Odin - man ”drak Jul”. 

Selv om skiftende konger i 16-1700-tallet forsøgte at bremse de løsslupne julestuer, lykkedes det ikke. Juleaften blev en vågeaften, hvor man ventede på Jesu fødsel julenat, og så kunne man lige så godt feste. Man åd og drak, og man legede bl.a. sanglege, blindebuk, som i min barndom var almindelige børnelege, men i dag næsten er forsvundet. Efterhånden gled juleskikke fra vores nabolande ind i danskernes jul. Således kendte grevinden på Holsteinborg mellem Næstved og Skælskør skikken med et pyntet juletræ fra Tyskland, så i 1808 blev det første juletræ i Danmark tændt i hendes hjem. I 1811 tændtes Københavns første juletræ i Orla Lehmanns hjem. I starten stod juletræerne kun i de mere velhavende hjem, men skikken bredte sig efterhånden til hele befolkningen. 

Gårdboen = gårdnissen har været kendt siden vikingetiden som en lille gammel mand, der i det skjulte hjalp til på gården, hvis han altså fik sin sødgrød (kogt på sødmælk). Fik han ikke den, kunne han blive en drillenisse. I 1898 smeltede julemanden (den kristne helgen Skt. Nikolaus) og nissen sammen til et væsen, der kommer med gaver til artige børn. 

Fra slutningen af 1800-tallet, hvor skikken med at sende julekort kom hertil fra England, er julefejringen gradvis vokset til at vare det meste af december: Julemærker, hvis overskud oprindelig gik til tuberkulosehospitaler, men nu til julemærkehjemmene. Sprællemænd, kravlenisser, lågekalendere, kalenderlys, adventskranse, juleudstillinger, pakke-kalendere, TV-julekalendere, julefrokoster med julesnaps og egnsbestemte juleretter. I 1992 blev juleaftensgudstjenesten gjort officiel, og den har siden været den mest besøgte gudstjeneste. Nu til dags består julemiddagen i Danmark nok af gås, and eller flæskesteg, efterfulgt af ris a la mande med en hel mandel i. Trods sit franskklingende navn er desserten pæredansk. 

Rigtig god jul og godt nytår til alle!!

Referat: Slægtens myter

Foredragsholder: Per Hundevad Andersen, leder af  Danskernes historie Online
Tirsdag d. 11.11.2025
Antal: 24
Ref. Gunvor Johnsen

Der er fakta, der er historier og der er myter i slægten.

Fakta er det, vi læser i kirkebøger, folketællinger og domsudskrifter. Historier eksisterer i de fleste familier. De udspringer oftest af rigtige hændelser om én bestemt person. De er helt sikkert nok blevet pyntet lidt op, 1 fjer kan let blive til 5 høns, i tidens løb, men de giver fælles sammenhold og identitet i slægten. De findes ikke i andre familier. Og så er det myter! Det er ufatteligt, så mange familier der mener, de har fået deres brune øjne efter de få spanske soldat, som kun var her i 5½ måned. Det er også ufatteligt, så mange børn danske konger har efterladt sig overalt. Og det er helt utroligt så mange grever, der har forgrebet sig på ikke bare stue- og høstpiger, men også på brude på brudenatten. Gentest har vist vrøvl.

Foredragsholderen var fuld af gode historier, og det blev en vældig sjov aften. 

De mørke slægtninge: Fra et stykke tyggegummi af birkebej, fundet på Lolland, og som er 5700 år gammelt, har vi fået bekræftet gennem dna, at de oprindelige jæger-samlere i Danmark havde mørk hud. De indvandrede landbrugere havde brune øjne, og den sidste indvandringsbølge havde lys hud. Da alle menneskets genomer nu er kortlagt, og de gener, der bestemmer øjen-, hud- og hårfarve fordeler sig over hele 6 gener, er det ikke spor mærkeligt, at de mørke farver kan dukke op igen ud af det blå. Det ligger derfor også nu fast, at Mendel ikke havde ret: 2 blåøjede kan godt få et brunøjet barn, selv om det er sjældent. Der var bevisligt kun 18 spansk-fædrede børn, og deraf overlevede kun de 13 konfirmationsalderen. En stor synder, set med slægtsforskerøjne, er St. St. Blicher. Han har skrevet mange noveller om de omrejsende tatere og andre spændende mørkemænd på heden, som skulle være rendt fra faderværdigheden. Novellen Kæltringeliv er blevet faktatjekket og er totalt fiktiv. Han har ikke skrevet om de omrejsende tyske navere eller de franske soldater, som var her i meget større tal og i  meget længere tid end de spanske! Da Napoleon tabte krigene, var der ikke noget glamourøst ved at  have franske, sortøjede og sorthårede aner. Også hollænderne, kartoffeltyskerne og huguenotterne bragte flere mørke gener, men hvad sjovt er der ved det, hvis ikke slægten er blevet i Dragør, i Fredericia eller ved Kongenshus? Der er ingen fakta, der beviser, at sigøjnere fik børn uden for deres egne, lukkede cirkler.

Og så er der alle kongebørnene. Selv hvis det er helt tilbage til Gorm den gamle, bliver man næsten selv kongelig med tiara og guldstøv og det hele. Og myter er umulige at slå ihjel. Bare kig på Facebooks sider om slægtsforskning og i DS’s forum og se, hvor mange, der tror det. Der er endog de, som alene hægter deres slægtskab op på, at de præcis ligner dronning Margrethe. (Ikke noget opfundet eksempel!). Der er også folk der tror, at hvis en konge optræder blandt fadderne, er det nok, fordi han var faderen. Nej! Man kunne søge om økonomisk hjælp til familien ved at søge om fødselshjælp, og i taknemlighed opkaldt man ofte barnet efter kongen, og han kunne endda påtage sig rollen som fadder. Rygterne om  Frederik d. 9’s tvillinger, gerne med en præstedatter fra Århus, er blevet faktatjekket. Vrøvl og sludder. De havde endda aldrig selv hørt rygtet. Et godt eksempel er myten om H. C. Andersens kongelige ophav. Med en navngiven grevinde. Hvis historien var sand, skulle hun dagen efter fødslen have stået som 16 årig og have sunget i kirkekoret, og ingen skulle nogensinde have opdaget, at hun var gravid som 15-årig.

Myter dukker op igen og igen. Det gælder også historiske myter: Chr. 2.s tommelfingerrille i bordet på Sønderborg slot. At det var Marsk Stig, der slog kong Erik Klippinge ihjel i Finderup Lade. Dannebrog faldt helt sikkert ned fra himmelen. Vi har næsten selv set det. Der er interessant, at mange af disse  myter ofte har rod i malerier fra 1800-tallet, hvor nationalromantikken var i fuldt flor. Blicher er også en del af denne periode.

Der er kun én ting at gøre: Tjek dine fakta!

Referat: Samarbejdsaften 2025

Tirsdag d. 21. oktober 2025
Antal deltagere: 13
Sted: Forsamlingsbygningen
Referent: Lise Surland

På den årlige samarbejdsaften er der ikke indkaldt en foredragsholder, men deltagerne får mulighed for at fortælle om, hvad der for tiden optager dem, eller hvor langt de er nået med deres forskning siden sidste år. Emnerne er meget forskellige:
- Der arbejdes stadig på ”Bedstefar fortæl”, som nu kan få undertitlen ”Oldefar fortæl”. Er det tid at udlevere 1. del nu? 
- Portrætbilledets udvikling fra silhuetter i papirklip > sølvplader > glasplader > fotos på papir.
- En indviklet historie affødt af et postkort fra Minnesota handlende om Niels Christian Larsen Frost. Han havde ingen børn med sin kone, men via alimentationsprotokoller er der fundet 8 børn med andre kvinder, bl. a. en polsk pige.
- Præsentation af et fint slægtstræ.
- Hvem har boet på egnens forskellige gårde? En god træning i at læse gotisk håndskrift.
- Minder om hvordan høsten var i gamle dage. Tankerne blev sat i gang, da de unge i familien begyndte at spørge.
- Finpudsning af mormors slægt. I bogen ”Øster Snede Sogn” er der fundet mange slægtninge.
- Under finpudsning, også af mormors slægt, dukkede tipoldemors storebror op – i en protokol fra Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, hvorfra han flygtede gennem kaminen og skorstenen. Han meldte sig dog selv næste dag, uden at have lavet nogen forbrydelser.
- Fortsættelse af arbejdet med metaldetektor og Skadeslægten.
- Arbejdet med at finde ud af løgn og sandhed i familiefortællingerne.
- Om bogen ”Udvandrere i krig”, samt om ”Norges” forlis i 1904, hvor 635 ud af 1795 personer omkom.

Referat: Professoren, købmanden og tjenestepigen. Om livet i 1600-tallet

Historiker Jakob Ørnbjerg, Museum Silkeborg
Tirsdag d. 7.10.2025
Antal: 24 med FU
Ref. Gunvor Johnsen

Det er efterhånden relativt nemt at finde vore aners data, men vi vil også så gerne vide, hvordan de levede. Der kommer efterhånden en del litteratur om almindeligt dagligliv, især i byerne. Landbrugerne var der ingen, der specifikt skrev om, med mindre de kom i forbindelse med retsvæsnet. En grund til, at vi begynder at vide så meget, skyldes ”papirrevolutionen” omkring 1600, hvor papir erstattede pergament. Det nye materiale var både meget, meget billigere, let at anvende og let at opbevare. Derfor er der fra da af opbevaret tonsvis af materiale om administrationens, kirkens og retsvæsnets arbejde, og også private borgeres regnskaber og dagbøger kan findes. Foredragsholderen havde bidraget med sådan oplysninger om dagligdag og dagligt liv i bogen ”Danmarks byer fra Renæssance til Enevælde”, der udkom i 2023. Herfra havde han udvalgt 3 personer, som havde levet hver deres liv på forskellige niveauer i bysamfundet. 

I begyndelsen af 1600-tallet begyndte de europæiske byer for alvor at vokse. Det skyldtes, at befolkningsvæksten steg efter pestepidemierne i de tidligere århundreder. Europa voksede fra 80 mio. til 110 mio. i løbet af 200 år. Det betød, at der blev en større efterspørgsel på f.eks. mad og byggematerialer, som igen betød større transport og handel og behov for håndværkere, også over landegrænser. Det betød også dyrere varer, så nogle klarede sig dårligere, mens andre skabte helt ny eliter i byerne, først og fremmest købmændene, som ofte også selv ejede transportmidlerne i form af skibe.

Rasmus Pedersen Thestrup var en af disse købmænd. Egentlig kom han fra små kår, men flid og dygtighed og muligheder gjorde ham til en særdeles velhavende mand i Århus. Rasmus har efterladt sig en familieoversigt/dagbog, hvor han bl.a. fortæller om fire af sine børns død.  Heller ikke velhavere kunne beskytte sig mod børnepokker, hvid pest og lungebetændelse. Ikke uden grund at sundhedsvæsenet i disse år begyndte en udvidelse i form af flere læger og apoteker, om end det meste måske var slangeham og mumiestøv. Den meget tætte bebyggelse af stærkt brandbare materialer gav anledning til mange store bybrande, så der kom også nogle steder et begyndende brandkorps og forordninger om brandslukningsmateriel. Slutningen af 1600-talllet var hårde i Danmark. For først kom de svenske soldater og tog alt, hvad der kunne fjernes, og siden kom den danske konges polske og tyske lejesoldater og tog resten. Rasmus beretter, at han fik tvangsindkvarteret en adelsmand med 31 soldater og 16 heste! Som en rigtig købmand beretter han selvfølgelig i sine erindringer, hvor mange penge det kostede ham!

Professor Holger Jacobsen repræsenterede en højere stand. Hans far var biskop i Århus, og han selv  endte både som professor i medicin, højesteretsdommer og rektor for universitetet i København. Han var et højt begavet menneske med stor viden om mange forskellige emner. Han rejste meget, og overalt målte han og talte op og søgte historiske oplysninger. Således ved vi fra hans jyllandsrejse meget om, hvad der var at se i de besøgte byer, om deres vejbelægning, byggestil, om deres kendteste handelsvarer (handsker i Randers; skydevåben og øl i Aalborg!) og larm. Han havde også øje for snavs. Ikke kun det personlige og snavs i gaderne, men også urent vand og brønde for tæt ved møddinger. På den tid var de danske byer nærmest landsbyer med grise og køer og høns og kålhaver og alt deres affald inden for bymuren.

På bunden af samfundet finder vi stakkels Maren Pedersdatter fra Stenum. Som 43-årig, ugift tjenestepige kommer hun i huset i Ålborg, og sjovt har det ikke været, for på et tidspunkt beslutter hun på meget dramatisk vis at slå den 15-årige barnepige ihjel, hvorefter hun går rundt i Ålborg og fortæller det til alle, hun møder, hvorefter hun går hjem igen og slår liget endnu engang med øksen og går rundt i byen igen. Helt uforståeligt for vore dage, men da hele hendes retssag findes med hendes udførlige beskrivelse af sagens kendsgerninger, ved vi, at hun er en ”selvmordsmorder”. Det var aldrig særligt kendt i Danmark men tankegangen bag var, at hvis man begik selvmord kom man i helvede. Begik man mord, var det nogle andre der slog en ihjel og hvis man angrede først, kom man i himmelen. Imens retssagen fandt sted, var man omgivet af præster, der elskede en angrende synder, så aldrig har hun været så elsket som da. For sin sjæls salighed blev hun halshugget. 

Referat: Sygehusjournaler som kilde

• Historiker Erik Kann
  Tirsdag d. 9.9.2025
  Antal: 32 incl. nogle seminarielelever og Aalborgmedlemmer
  Referant: Gunvor Johnsen 
• 
  
• Det var foredragsholderens overbevisning, at hvis vi først havde lært at tænke som en rigsarkiver, så var det meget nemt at finde alt, hvad vi måtte drømme om, også sygejournaler. Alt ville være på rette plads. Problemet for os er så at vide, hvordan en arkivar tænker!
• Før 1806 blev syge, med enkelte undtagelser, passet i hjemmet. Hvis man er heldig kan præsten have indført noget om sygdom ved dødsfald. Ellers må man tjekke, om der i området evt. var klostre eller et af de få sygehuse i området, som har bevarede arkiver. Her blev man kun indlagt, hvis man regnede med, at patienten kunne overleve. 
• Det første lokale sygehus var i Esbønderup 1755 (med fint bevarede arkiver). Frederiks Hospital i København kom i 1757. Med bondereformerne og herremændenes mistede rettigheder og dermed  også godsarkivernes berettigelse ændres samfundsstrukturen totalt, og staten påbegyndte et offentligt sygehusvæsen. Efter 1806 fik alle amter påbudt ved lov, at der skulle bygges amtssygehuse med 24-30 senge. Op til 1840 blev der kun bygget 30 sygehuse, men derefter tog det fart, også med et større sengetal. Ikke bare amterne, men også kommunerne byggede hospitaler og enkelte specialiserede sygehuse kom også til. Her må man søge i amtsarkiverne for de første, i kommunearkiverne for de kommunalt betalte og for staten for de sidste (Blinde, åndssvageforsorgen, epidemisygehuse og lign.). Man kan måske også finde noget i fattigvæsnets lokale arkiver. Som oftest må vi selv gætte, om vores aner har været på hospitalet. Lidt hjælp kan findes fleres steder, efter 1891 skriver præsterne, i de nye skemaer, hvor en person er afgået ved døden, og der kan så stå På amtssygehuset/På Kommunehospitalet eller andet brugbart. Er de ikke døde på sygehuset, må man finde, hvilke sygehuse, der ligger i lokalområdet, og tjekke dem alle. Om vores aner overhovedet har været syge uden at dø af det, kan være rent gætværk. Også folketællingerne kan være en hjælp. Før 1860 optælles folk de jure, dvs. der hvor de hører hjemme, uanset hvor de befinder sig pt. Efter 1860 opskrives man de facto, og hvis man så er på hospitalet, opskrives man i det fraværende sogn på tillægslisterne, som vi tit overser! Man må så finde det pågældende hospitals’ plads i folketællingen (efter 1870) og kan der se de indlagte. 
• For de nørdede, for her opgav sekretæren at finde rundt i, hvordan man fandt hvad: Lægdsrullernes bogstavkoder og militærets Rapportbøger informerer om medfødte skavanker og sygdomme. Hospitalernes Medicinalberetninger kan findes frem. Her er skrevet dagbogsrapport fra dag til dag og om hver enkelt patient. Endelig har AO fået en rubrik, der hedder Arkivalier og datasæt, hvor meget kan findes frem. Denne rubrik vil formentlig erstatte Daisy en dag.
• 
  
• Slides fra foredraget kan fås ved henvendelse til webmaster Kathe Larsen.

Program 2. halvår 2025

Program for 2. halvår 2025

Tirsdag den 9. september
Erik Kann, historiker, cand. mag. : Syge journaler som kilde. (FU). 

Kan jeg finde den kirurgiske journal fra dengang min oldemor var indlagt på Kommunehospitalet? Er der spor efter min oldefars indlæggelse på Sct. Hans? Hvad må jeg overhovedet se? Er der noget bevaret, og hvor er det i givet fald? Foredraget giver dig et overblik over kildematerialet fra dette kæmpe område. Gennem en række praktiske eksempler får du indblik i en række menneskeskæbner, ligesom foredraget forklarer, hvordan du finder frem til kilderne.   

Tirsdag den 7. oktober
Jakob Ørnbjerg, historiker, cand. mag. Museum Silkeborg: Professoren og tjenestepigen. (FU). 

Med udenrigshandel, velstand og nybyggeri spillede 1600-tallets byer en afgørende rolle i skabelsen af det moderne Danmark, men hvordan var det egentligt at bo i en sådan by for 400 år siden? Med udgangspunkt i professor Holger Jacobsens og tjenestepigen Maren Pedersdatters rejser og oplevelser skal vi i dette foredrag på besøg i 1600-tallets byer. Hvem boede i byerne og hvordan levede og færdes man her i det daglige? Og hvad skete der, når mere ekstraordinære begivenheder som krige, ildebrande og epidemiske sygdomme ramte bybefolkningen? Foredraget vil tage udgangspunkt i foredragsholderens kapitler om handel, håndværk, fødevarer, forbrug og dagligliv i bogen ”Danmarks Byer Fra Renæssance Til Enevælde”, der udkom på Aarhus Universitetsforlag i 2023.   

Tirsdag den 21. oktober
Samarbejdsaften.

Vi udveksler erfaringer fra det sidste års arbejde med slægtshistorie.   

Tirsdag den 11. november
Per Hundevad Andersen, leder af Danskernes Historie Online: Slægtens myter. (FU)  

Mange er stødt på spændende fortællinger om slægten, som f.eks involverer spanske soldater, tatere, omrejsende folk, rige gårdmænd, uægte adels- eller kongebørn og meget andet. Men hvad er fakta, og hvad er fiktion.  Per  Hundevad  ser  på,  hvordan sådanne  myter opstår,  og  hvordan  man  undersøger virkeligheden bag myterne og forklarer, hvordan de er opstået. Foredraget indeholder eksempler, som f.eks. historien om den rige jomfru i Stockholm og hendes uægte barn med en skibskaptajn!                       

                                                                                       

Tirsdag den 9. december
Henning Frandsen, historiker: Den Kristne Jul. (FU) 

De gamle nordboer drak jul til Frej og Odins ære – og det gjorde de i januar ved midvintertid.  Senere fik julen karakter af karneval præget af druk og vold, og det fik kongemagten til at reagere. Skiftende konger – bakket op af fromme kristne – greb i 16-1700-tallet flere gange ind over for de populære julestuer, som havde det med at udarte til sviregilder med erotiske eskapader og fråseri.  I begyndelsen af 1800-tallet blev grunden lagt til den kristne danske familiejul med god mad, dans om juletræet og gavegiveri som det centrale. Kunstnerne tog julen til sig og begyndte at tegne julenisser, skrive juleeventyr, julesange og julesalmer.  Industrivirksomheder så julen som en chance til at masseproducere julegaver, julekalendere, julepynt, juleøl og julesnaps.  Og vi tog juleskikke fra Sverige, USA, Tyskland og England til os og glemte helt, at det er importvarer. 

Tid og sted: Alm. møder kl. 19 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring. 
Øl/vand og brød kan købes i pausen ved møderne for 25 kr.    

Slægtsforskningscafé 

Den første torsdag i måneden på datoerne 4/9, 2/10, 6/11 og 4/12 kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle Rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen og lokalhistorien. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com .  

Workshop for slægtsforskere  

To tirsdage i måneden på datoerne 26/8, 9/9, 23/9, 14/10, 28/10, 11/11, 25/11 og 9/12 kl. 9-12 på Historisk Arkiv, Hjørring. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk   

Gotisk skriftlæsning 

Lørdage på datoerne 13/9, 11/10, 8/11 og 13/12 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. Alle er velkomne. Kom på deltagerlisten ved at maile til skovgaardneel@gmail.com .              

Samarbejde med Museumsforeningen:
Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum til samme reducerede pris som Museumsforeningens medlemmer.  Se henvisninger på vores hjemmeside.   

Kontingent: 175 kr.
Hjemmeside:  www.slfhj.dk  
(FU): i samarbejde med Folkeuniversitetet

Bestyrelse:                                                                                                                                                     Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, Hjørring, tlf. 20296777. E: jebrasmussen@gmail.com
Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. Hjørring, tlf. 25361021. E: gunvor.johnsen@gmail.com
Lise Surland, Westbanke 18, Skagen, tlf. 2175 3259. E: lisesurland@gmail.com 
Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, Hjørring, tlf. 24489079. E: kathe_larsen@yahoo.dk 
Jens-Peter Fage, Oslovej 18, Hjørring, tlf. 27649277. E: jens-peter@has.dk  
Webmaster bestyrelsesmedlem Kathe Larsen