Tirsdag den 31. maj kl. 19
 |
| Fra Hjemmesiden http://www.svmpastorat.dk/Historie-208879 |
Jan Rasmussen fortæller om kirke, kirkegård og Klangshøj.
Efter besøget kører vi til Lønstrup, hvor arkivkringle serveres til medbragt kaffe i madpakkehuset ved siden af redningshuset.
Kørelejlighed kan arrangeres via Per Maack Andersen
per.maack@andersen.mail.dk
tlf. 98927075
Medlemsmøde
Onsdag d. 29. marts 2022 kl. 19.00
Sted: Skagen
Deltagere og gæster: 13
Referent: Gunvor Johnsen
Tirsdag d. 5. april 2022 kl. 19.00
Sted: Forsamlingsbygningen
Deltagere: 28 med stemmeret og 4 uden stemmeret
1. Valg af dirigent: Mogens Thøgersen, som konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt, og sikrede sig, at dagsordenen kunne godkendes.
27. april 2022 kl. 19.00 - 21.00
Aalborg Universitet, Badehusvej 21, Aud. 7, 9000 Aalborg
Ulrich Alster Klug: Internetbaseret forskning i ejendomshistorie.
Kilder og metoder
Ulrich Alster Klug fortæller om kilder til ejendomshistorie.
Slægtsforbindelser, formueforhold, sociale forhold mm.
Vi vil glæde os til at se jer.
30. marts 2022 kl. 19:00
Historien om mit hus – og hvordan du skriver din egen v/Lene Høg
Lokal- og kulturhistorie fortalt gennem minder om et hus.
Har du nogensinde tænkt over, hvem der har boet i dit hus før dig? Hvilke liv er her blevet levet? Hvilke fester, samtaler, skænderier har væggene lagt øre til?
Lene Høg, kommunikationsmedarbejder hos Hjørring Bibliotekerne, har undersøgt historien bag sit eget 90 år gamle hus i Aalborg, som hun flyttede til i 2004. I foredraget fortæller hun om de tidligere beboere, hun har mødt, og den historiske udvikling, som deres fortællinger afspejler. Og så giver hun opskriften på, hvordan du selv kan udforske og skrive sin hushistorie – uanset, hvor du bor.
Det er gratis at deltage, men du skal bestille billet på forhånd
Læs mere her:
https://hjbib.dk/arrangementer/foredrag-debat/historien-om-mit-hus-og-hvordan-du-skriver-din-egen-v/lene-hoeg
Onsdag d. 16. februar 2022 kl. 14.30
Historieprofessor Jørgen Elsøe Jensen.
Sted: forsamlingshuset
Deltagere og gæster: 51
Referent: Gunvor Johnsen
I 1100-tallet forandrede verden og dermed også det danske samfund sig totalt. Fra relativt isolerede, selvforsynende landsbyer og berigende sørøvertogter til udlandet, blev der fred og handel mellem voksende byer. Flere mennesker levede af service og måtte købe mad, de ikke selv havde tid til at producere.
En af de centrale varer var jern, som krævedes i større mængder til den nyopfundne hjul-plov. Nu var der ikke noget særligt landbrug på Skagen, men byen lå som et pitstop for trafikken fra Østersøområdet til Nederlandene. Al handel da og de næste 700 år foregik indtil dampmaskinens opfindelse med skibe. I Skagen kunne hentes fisk og frisk vand, og man kunne ligge i ly for storme. De sidste gav skagboerne en værdifuld ekstraindtægt ved skibbrud. Dels fik man bjærgeløn for materialer og mennesker og skibe, dels stjal de med hænder og fødder af de bjærgede laster.
Hvis ikke der var en kaptajn, der gjorde krav på lasterne, tilhørte alt ”ejerløst” Kronen, men kongen var langt væk og hans embedsmand på stedet kunne nok skræmmes til at holde sig væk, når fiskerne var mange nok på stedet. At det var store mængder gods fremgår af, at Skagen fik købstadsstatus og den forbløffende store, nu tilsandede kirke formentlig blev bygget af dronning Margrethe d.1 som lagerplads. Tårnet skulle tjene som sømærke og signalere HER ER EN STOR BY.
I løbet af 14-15tallet forværredes klimaet og sandflugten tog til. Husene blev bygget, så de kunne flyttes, og veje kunne slet ikke anlægges. Helt op til slutningen af 1700tallet var de alm. huse i Skagen bygget af vragtømmer og tørv, og især da handelen med varer fra kolonierne i 17-18tallet voksede, fik det en sjov effekt for skagboerne. De var totalt isolerede fra resten af Danmark og viste knap, hvad der foregik, men inde i deres usle rønner var der pyntet op med eksotiske, ostindiske vaser, porcelæn og fine natpotter. Også krydderier og kaffe fandt den vej. Verden uden om Danmark fandt vej til Skagen.
Desværre medførte det ændrede klima en forringelse af den eneste anden indtægtskilde, fiskeriet. Folk flyttede væk og fiskeriet blev næsten kun til selvforsyning morgen, middag og aften. Der fiskedes fra stranden, som vi kender det fra malernes billeder, eller med krog, kaldet ”bakkefiskeri”. Livet var hårdt, fejlernæringen markant og dødeligheden stor. Der skulle fødes mange børn, 12-14 stykker for at to overlevede til voksenalder og den alm. levetid for over 5-årige var 35 år.
Fra et samfund med flere tusinde i 1200tallet, faldt indbyggertallet til færre end 650 i 1600tallet. Og på disse usle vilkår fortsatte livet til dampmaskinen ændrede livsvilkårene på Skagen i slutningen af 1800tallet. I det gamle liv havde man været nødt til at samarbejde i små grupper, både til at trække nettene på land, til at rense dem, tjære dem og til at lave de håndlavede net. Nu kunne en lille motor trække nettene op, og snart kom fiskerne i voldsom konkurrence med de svenske fiskere, som meget tidligere end skagboerne fik større både med motor. Trafikken rundt om Skagen formindskedes med jernbanenettets udbygning og måske allerværst set med skagboøjne: skibe med dampkraft kan styres uanset vejret, så forlisene stoppede.
Denne hendøende levevis blev ”opdaget ” af malerne i protest mod guldalderens skønmalerier, og her var ægte helte som landet trængte til efter 1864. Og med dampmaskinen, togdriften, den første bølge af malere og den anden af turister, som opførte sig og klædte sig helt anderledes end de lokale, døde den gamle levevis.
 |
| Historisk Arkiv's hjemmeside |
To tirsdage i måneden på datoerne 11.1., 25.1., 8.2., 22.2., 8.3., 22.3., 12.4., 26.4., 10.5., 24.5. og 14.6. kl. 9-12 på Historisk Arkiv.
Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen.
Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk
Den første torsdag på datoerne 6.1., 3.2., 3.3., og 7.4. kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen, spørgsmål og diskussion.
Onsdag d. 10.11.2021 kl. 19
Sted: Hjørring bibliotek
Antal deltagere: ca. 25
Hans Bonde er historiker, dr. phil. på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han forsker især i maskulinitet og sport. Har 3 gange været danmarksmester i judo. Hans Bonde tog i foredraget udgangspunkt i sin bog ”Sundhedsapostlen J. P. Müller, bd. 1: Det kropslige gennembrud.” Han viste et klip fra filmen ”Kroppen er mit tempel” (filmen kam downloades på dr.dk). J. P. M., der er født i 1864, begyndte at læse teologi, men stoppede hurtigt. I sin ungdom skifter han mellem forskellige studier, arbejde og arbejdsløshed. Han gør op med victorianismens sexualangst, den tilknappede beklædning og angst for berøring af kroppen. Onani var både skadeligt og strengt forbudt. Han er inspireret af den nye sundhedsbølge og foragter bondegymnastikken på rad og række. Han hylder den fleksible, afspændte krop. I 1904 udgav han bogen ”Mit System”, hvor han forklarer, hvordan man, ved at bruge 15 minutter om dagen kan forbedre sin sundhedstilstand. I bogen giver han anvisning på gode øvelser, ligesom han er fortaler for god renlighed, frisk luft, også i boligen, fornuftig påklædning, sund kost og mener, at Niels Bukhs lukkede gymnastiksale er sundhedsskadelige. Følger man disse forskrifter, skulle man kunne blive 150 år (han blev selv 72 år). Bogen er udkommet i 1,5 mill. eksemplarer på 26 sprog.
Hans Bonde beskriver forskellige forfatteres holdning til Müllers tanker.
Jeg tror ikke, der er mange, der i dag kender Jørgen Peter Müller, men mon ikke mange af os kan huske hans elev Kaptajn Jespersen, der i 25 år styrede ”Morgen-gymnastikken”.
J. P. M. havde nok ikke forestillet sig, at hans sunde kropsfrigørelse skulle ende i dels en ekstrem nøgenkultur, der deles på nettet, og dels en utrolig angst for den nøgne krop, der gør, at man i dag ikke tør gå i fælles brusebad efter gymnastik.
Referent: Lise Surland
Tirsdag d. 26.10. 2021 kl. 19.00
Sted: forsamlingshuset
Deltagere:17
Vi sidder alle og nørkler med hver vores, og meningen med traditionen for dette møde er dels at medlemmerne kan få mulighed for at komme af med, hvad de lige sidder og nørkler med (=brænder for) lige i tiden, dels at man måske kan få et godt råd eller en ide til at komme videre med. Derfor er også medlemmer, der ikke lige har noget at fortælle, meget velkomne.
Tirsdag d. 28. september 2021 kl. 19.00
Sted: Det tidligere rådhus, Jørgen Fibigersgade 26, Hirtshals.
Deltagere: 6
5 af arkivets 10 frivillige ildsjæle var mødt op for at fortælle om arkivet.
Arkivleder Sigrid Nedergaard fortalte om arkivet og dets omtumlede tilværelse.
I 1976 blev arkivet oprettet i det lille stenhus.
I 1979 dannedes Lokalhistorisk Selskab med arkiv-, økonomi- og skriftudvalg.
I 1986 var Vestre Strandfogedgård blevet istandsat og arkivet flyttede dertil med en aftale om, at kommunen stod for den udvendige vedligeholdelse, mens arkivet skulle bekoste den indvendige.
I løbet af årets sidste tre måneder vil du kunne snuse til medlemsfordelene i landsforeningen, idet du vil modtage to numre af bladet Slægtsforskeren og får sendt link til tre online foredrag (om rytterskolerne, om kirkens sociale tilsyn og om bødlens historie).
Du modtager desuden som velkomstgave hæftet Ny i slægtsforskning, bogen Sogn Herred Amt 2021 samt en række info-foldere.
Er du blevet fristet? Du kan melde dig ind via Bliv medlem på slaegt.dk.
Vælg ”Danske Slægtsforskeres landsforening” øverst i listen over foreninger, og udfyld oplysninger om dig selv nederst på siden.
Vi håber, du bliver glad for dit medlemskab!
Tirsdag d. 14.09. 2021 kl. 19.00
Sted: forsamlingshuset
v/Preben Brandt
Deltagere: 29
Foredragsholderen var sandelig ikke en hr. Hvem-som-helst i sammenhæng med aftenens emne. Oldemor havde sagt nej tak til fattiggården, hvor man nok fik et værelse og rimelig kost, men man skulle arbejde. Hun foretrak de usle vilkår i fat-tighuset, hvor man dog havde sin frihed. Også hans mormor og hans mor havde døjet dårlige tider, mens han selv var blevet samlet op af velfærdssamfundet og kiggede skarpt rundt på alle os forsamlede bedsteborgere, der også så ud til at havde klaret os godt i livet.