Hjælp Danske Slægtsforskere - udfyld spørgeskema

Hjælp Danske Slægtsforskere med at hjælpe dig.

Hvor går din slægtsforskning i stå? Hvad savner du hjælp til? Og hvad kunne gøre det lettere for dig at komme videre?

Danske Slægtsforskere har brug for din hjælp. Vil du udfylde et spørgeskema, hvor du endda har mulighed for at vinde en præmie?

Danske Slægtsforskere - Hjælp os med at blive bedre

Danske slægtsforskere er taknemmelige for din hjælp.

Spørgeskemaet kan udfyldes frem til og med d. 30. september 2026 kl. 23.45.

PS: Man behøver ikke at være medlem af Danske Slægtsforskere for at udfylde spørgeskemaet.

Referat: Strandinger

STRANDINGER -  SKIBSFORLIS OG MYTER OMKRING Vendsyssels kyster.

Museumsinspektør Jan Hammer Larsen, Nordjyllands Kystmuseum, Bangsbo

Tirsdag d. 8 september 2026
Antal: 48. Forsamlingshuset
Ref. Gunvor Johnsen                                                 

       En stor del Danmarks historie ligger under vand. I sejlskibenes tid var det svært at manøvrere i stormvejr, og da revlerne flyttede sig over tid, og uvejr og nattemørke hindrede udsynet, var faren for forlis stor. Man kunne grundstøde, dvs. sidde fast på en revle langt ud. Det kunne være både godt og skidt. Godt hvis det viste sig, når vejret klarede op, at skibet kunne trækkes fri med mandskab og gods, og skidt når det var for langt fra enhver redningsaktion. Strandede skibet tæt ved stranden, kunne mandskabet måske reddes. Varerne derimod flød rundt lige som dele af skibet, til strandfogedens glæde og bekymring, for det, der retmæssigt tilhørte kongen, kunne også lige så stille forsvinde ind bag gårdenes beskyttende væge. 

     En smart købmand fandt midt i 1800tallet ud af at udruste et større skib, hvormed han kunne sejle ud til de grundstødte og tilbyde at købe varerne for en ”rimelig” pris. Derved blev skibet lettere at række fri, og nogle af værdierne trods alt bevaret. Opgav man fritrækningen, kunne købmanden da også købe hele det delvis ødelagte skib? –Som han så senere fik transporteret til havns, fik repareret og solgt igen.

      Da skibene fik motorer og bedre navigationsudstyr og fyrvæsnet og korttegningen blev bedre, blev der færre strandinger. I dag er der meget få, og det er grundstødninger også. (min bemærkning: under vandet går Skagens Odde 4½ km ud, og som Odden flytter også forlængelsen sig med vind og strøm. Derfor sejler skibene også i dag i sådan en stor bue rundt om Odden, og ikke så sært, at der netop rundt om odde-spidsen er den største koncentration af gamle forlis). I træskibenes tid var fiskerbåde og små fragtskibe lavet af brædder af fyrretræ, som hurtigt går til i saltvand, så selv om vi ved, der var mange forlis, det ved vi nemlig fra de bevarede strandfoged- og politiprotokoller, der opbevares på Bangsbo, så finder vi få rester af dem. Krigsskibe og store handelsskibe derimod var bygget af egetræ, som holder meget længe, og deres materiel, som f.eks. tintallerkener og porcelæn og kanonkugler og kanoner, især dem af bronze, er meget havvandsbestandigt, så det er det, man finder. Moderne skibe derimod forgår hurtigere, da metalskrogene nedbrydes, dvs. mister tykkelse for til sidst helt at kollapse.

      Bangsbo får stadig indrapporteret fund af lokale fritidsdykkere og i forbindelse med kabellægning og bygning af havvindmøller. Det er jo danefæ! For 14 dage siden om beliggenheden af meget flot hollandsk kanon, som museet vil se nærmere på i denne uge. Den er fra Chr.4.s tid. 

       Museet vender selv tilbage med års mellemrum til kendte vrag for at tage undervandsbilleder af tilstanden. Nogle år er vragene dækket af op til 4 m sand, pt. er mange af dem helt sandfri, så det er om af benytte lejligheden. Foredragsholderen viste mange interessante billeder af, hvad man kan se med moderne udstyr ned gen-nem vandet, og hvad dykkere havde været nede at fotografere. Et kuriosum var, at den entreprenante købmand allerede i 1847 havde haft en dykker nede at kigge. Det var en mand med en omvendt spand på hovedet. Han fortalte også om at få historie ud af et enkelt kanonfund. De hollandske skibe havde været i Kbh. for at tilbyde Chr.4. hjælp i en tåbelig tysklandskrig, men han sagde nej tak. På vej hjem måtte de rundt om Skagen, men da hele Jylland var tysk besat, havde tyskerne slukket fyret! Nogle af kanonerne, som man finder, er spanske, men et samarbejde med hollandsk marinarkæologi afslørede, at det ikke var spanske skibe, men at hollænderne købte noget af deres udstyr i Spanien.

     Hvad så med rygterne om Stygge Krumpens falske lys? Af en eller anden mærkelig grund er alle onde handlinger blevet tillagt Stygge, måske pga. hans navn. Det var ikke ham, men en forgænger ved navn Tyge Bisp, som var en virkelig skurk og tyveknægt, men ham har alle glemt.

     I Fastlandstiden, for en 10.000 år siden, var Læsø Rende en fjordmunding ind i fastlandet og Læsø derfor bare et tilfældigt jordstykke. På lavt vand omkring Læsø findes stadig træ og endog gammel skovbund fra de store skove, der dækkede landet dengang.

Slægtscafe 3. september 2026

Foredrag i Slægtsforsknings Cafeen

Torsdag den 3. september 2026, kl. 14.30 til 16.30

Det sker i Det Gamle Rådhus, Hjørring. Indgang ad hovedtrappen på Torvet.

Det er gratis at deltage, og vi byder på en kop kaffe med småkager halvvejs.

Hvordan holder slægtsforskeren styr på sine indsamlede data

Anna Lise Christoffersen vil med udgangspunkt i sin egen slægtsforskning fortælle om, hvorfor og hvordan hun for mange år siden kom i gang med slægtsforskning. Herunder hvordan hun holder styr på sine mange indsamlede data, samt hvilke data hun i skrivende stund mangler at få styr på. Hun vil blandt meget andet komme ind på udfordringer og muligheder ved søgning i blandt andet kirkebøger, folketællinger og skrifter. Endelig vil Anna Lise gøre rede for hvilke andre kilder, hun har gjort brug af ved forskning i sin families historie. Det vi kan glæde os til er en spændende eftermiddag med fokus på metode.

Venlig hilsen

Per V. Nielsen, Jens-Peter Fage Madsen og Jan Rasmussen

jebrasmussen@gmail.com Tlf. 20224642 tlf. 27649277 tlf. 20296777

Slægtsforskningscafeen - en aktivitet under Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn.

Program 2. halvår 2026

Program for 2. halvår 2026

Tirsdag den 8. september

Jan Hammer, Museumsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum - afd. Bangsbo: Strandinger – skibsforlis og myter omkring Vendsyssels kyster. (FU)

Vendsyssels kyst har gennem historien virket som et filter på søfartshistorien, hvori der ligger store mængder oplysninger gemt. Mange skibe er forlist på kysterne, og ligger som små tidskapsler, der fortæller hver deres unikke og drabelige historie, ofte med tragisk udgang med mange druknede søfolk som følge af forliset. Antallet af skibsforlis omkring Vendsyssel har vi ikke styr på – men vi kan gætte på et par tusinde de seneste 1000 år. Der ligger stadig spor på havbunden efter mange af disse forlis, som fortæller om et stykke dagligdag, som får sit endeligt på havbunden. Foredraget vil belyse nogle af de største forlis. Historien omkring og mange de myter, som er opstået gennem tiden. Lokkede man virkelig skibene ind på stranden for at plyndre dem? Var Børglumbispen virkelig så styg, som hans eftermæle er…   

Tirsdag 13. oktober: 
Anne Katrine Holm Pedersen: Kriminalitet og straf – fra middelalder til retsplejereform i 1919 (FU)

Tag med til en spændende foredragsaften, når vi dykker ned i noget af det kildemateriale, der beretter om lov- og normbryderne i Danmark, og hvordan de blev forsøgt kontrolleret tilbage fra middelalderen og frem til retsplejereformen af 1919. I dette foredrag præsenteres nogle af de mennesker, der af den ene eller anden årsag kom på kant med loven, og der rejses spørgsmål om, hvem de var forinden deres kriminelle gerning, hvilken form for kriminalitet de begik, og hvad straffen var herfor. Foredraget belyser også de begivenheder og ideologiske strømninger, der formede det danske retssamfund. Hvilken betydning fik Reformationen? Hvorfor oprettedes de første fængsler, og hvilke idealer banede vej for isolationsfængslet Vridsløselille i 1859 - siden udødeliggjort af Egon Olsen i Olsenbanden-filmene. Foredraget holdes af Anne Katrine Holm Pedersen, Ph.D. studerende ved Stockholm Universitet i Sverige. Hun forsker i sammenhængen mellem klima og kriminalitet med særlig orientering mod vinterperioder i svenske byer i perioden ca. 1400-1660.

Tirsdag den 20. oktober
Samarbejdsaften 

Vi udveksler erfaringer fra det sidste års arbejde med slægtshistorie.

Tirsdag den 17. november
Poul Duedahl: Minutmillionærer

Gullaschgrever og børsbaroner. Storsvindlere, spritsmuglere og stjernespioner. Mens det store drama udspillede sig på Første Verdenskrigs slagmarker, flød strømme af guld ind over grænserne til det neutrale Danmark. Med et blev Københavns gader fulde af initiativrige, hensynsløse og risikovillige spekulanter, som solgte fordærvet mad til tyskerne og spillede sig til svimlende formuer på Børsen. Fortjenesterne soldede de op på store strandvejsvillaer og smarte sportsvogne og på kunstværker, juveler og pelsværk. De førte sig frem i nattelivet, indtog byens fineste restaurationer og lod sig barbere i champagneskum og klippede flere centimeter af kjolelængden og kønsmoralen. Den løsslupne og støjende livsstil bevægede en kendt borgerfrue til at skrive en guidebog om takt og tone og regeringen til at skabe en stat med en mere ligelig fordeling af goderne. Da krigen sluttede, brast den gyldne boble, og alligevel fortsatte den ekstravagante livsstil – og de nyrige satte gang i de brølende 1920’ere med fest, fart og frisind. Men til sidst slap pengebeholdningerne op, og de forsvandt igen som dug for solen. Nogle ved egen hånd, og andre ind bag landets fængselsporte eller ud af riget på en enkeltbillet. Foredraget går i fodsporene på krigsspekulationens centrale skikkelser. Opsøger deres tilholdssteder, optrevler deres netværk og afdækker deres lyssky affærer – og tager deltagerne med på rundtur i en by præget af morfinsprøjter, revolverdramaer og spillebuler.

Foredragsholderen er Poul Duedahl. Han er professor i historie på Aalborg Universitet. Foredraget, der er arrangeret sammen med Hjørring Bibliotekerne, finder sted på Hjørring Bibliotek kl. 19.00

Tirsdag den 8. december
Ivan Kondrup: Ejendomshistorie (FU)

Når man som slægtsforsker når tilbage i 1700 årene, begynder kildemængden at tynde ud og udfordringerne med at finde slægten bliver større. I tiden før de første folketællinger, hvor der også er mange huller i rækkerne af kirkebøger, bliver ejendomshistoriske kilder vigtige og ofte eneste mulighed, hvor man med god sikkerhed kan følge sin slægt. Med baggrund i min forskning i Støvring og Nørhald herreder deles mere end 40 års erfaringer med at lave ejendomshistorie i slægtshistorisk perspektiv. Med udgangspunkt i matriklen 1688 følges gårde og huse, med skiftende fæstere og ejere, så langt tilbage i tiden som muligt og frem til perioden med de første folketællinger.

Kilderne bliver præsenteret og der gives eksempler på, hvordan de anvendes. Der gives ligeledes eksempler på, hvordan ejendomshistorie kan formidles og bruges af slægtsforskeren i jagten på aner. Eksemplerne, som alle er fra sognene i de to østjyske herreder, kan bruges som inspiration til søgning af tilsvarende kilder andre steder.

Alle møder (med undtagelse af 17. november) foregår i Forsamlingsbygningen, Østergade 9, Hjørring kl. 19.00. der kan i pausen købes brød og øl/vand for 25 kr.

ØVRIGE AKTIVITETER

Slægtsforskningscafé

Slægtsforskningscafé afholdes den første torsdag i måneden på datoerne 3/9, 1/10, 5/11 og 3/12 kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen og lokalhistorien. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com .

Workshop for slægtsforskere

Workshop for slægtsforskere afholdes anden og fjerde tirsdag i måneden på datoerne 25/8, 8/9, 22/9, 13/10, 27/10, 10/11, 24/11, 8/12, 22/12 kl. 9-12 på Historisk Arkiv, Hjørring. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk

Gotisk skriftlæsning 

Gotisk skriftlæsning afholdes anden lørdag i måneden på datoerne 12/9, 10/10, 14/11 og 12/12 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. Alle er velkomne, kom på deltagerlisten ved at maile til skovgaardneel@gmail.com .

Samarbejde med Museumsforeningen

Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum til samme reducerede pris som Museumsforeningens medlemmer. Medlemmer af Museumsforeningen har adgang til Slægtshistorisk Forenings arrangementer til en pris på kun 75. kr. Se henvisninger på vores hjemmeside.

OM FORENINGEN

Hjemmeside: www.slfhj.dk

Kontingent: 175 kr. årligt

FU - Foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetet

Bestyrelse

Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, Hjørring, tlf. 20296777. E: jebrasmussen@gmail.com 
Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. Hjørring, tlf. 25361021. E: gunvor.johnsen@gmail.com
Lise Surland, Westbanke 18, Skagen, tlf. 21753259. E: lisesurland@gmail.com
Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, Hjørring, tlf. 24489079, E: kathe_larsen@yahoo.dk
Jens-Peter Fage, Oslovej 18, Hjørring, tlf. 27649277. E: jens-peter@has.dk
Webmaster: Bestyrelsesmedlem Kathe Larsen

Referat: Sommerudflugt 2026

Sommerudflugt til Ane Maries Hus i Vrensted

Tirsdag d. 26. maj 2026
Antal deltagere:37
Referent: Lise Surland

Ved ankomsten blev vi modtaget af to sande ildsjæle, Rikke Egebak Vestervig og Christa Nolde, som med stor entusiasme førte os gennem husets historie og de fremtidige planer med det.

Huset er bygget af sagfører Anders Olesen efter tegning ag arkitekt V. J. Mørk-Hansen. Anders Olesens forældre var fæstebønder. Anders var den ældste af 13 børn, men alligevel lykkedes det ham at blive jurist i 1877 og sagfører i Nørresundby. 

Han byggede huset til sin mor, Ane Marie, men inden det i 1914 stod færdigt, var hun død, så i stedet blev det en stiftelse til minde om hende. Stiftelsen indeholdt 4 komplette lejligheder med gratis bolig for livstid inkl. lys, tørv og brænde. De blev tildelt 4 værdigt trængende enlige kvinder – ugifte eller enker med eller uden børn. Det var dog et krav, at de kunne klare sig selv. Stiftelsen var i princippet et af landets første alderdomshjem.

Stiftelsen fungerede som bolig for kvinder indtil 1983, hvor huset blev overtaget af Hjørring kommune, der brugte den til børnehave. For få år siden blev huset overtaget af støtteforeningen, som nu er i gang med en grundig restaurering. Den røde stue er det eneste rum, der skal møbleres som på Ane Maries tid. De øvrige rum skal bruges til foredrag og forskellige kreative aktiviteter. Restaureringen sinkes gang på gang af krav fra myndighederne, som f. eks. kræver brandsikring af Anders Olesens stue, der er beklædt med meget træ. Her må de originale træpaneler tages ned og senere sættes på plads igen.

Det kunne være spændende at gense huset, når man er længere fremme eller måske færdig med at restaurere det, og man måske har fundet nogle oplysninger om de kvinder, der har boet i Ane Maries hus.

En spændende aften sluttede med den medbragte kaffe og Jans dejlige udflugts-kringle.

Sommerudflugt 2026

Ane Maries Hus, Vrensted 

Tirsdag d. 26. maj kl. 19.00

Rikke Egebak Vestervig og Christa Nolde vil vise os huset og fortælle husets historie. Huset er opført i 1914 af sagfører Anders Olesen, som var født og opvokset i Vrensted, efter tegninger af arkitekten V. J. Mørk-Hansen. Huset blev bygget til sagførerens mor – Ane Marie – men hun døde før det stod færdigt. Huset blev indrettet med 4 komplette lejligheder til enlige kvinder – i  princippet var det et af de allerførste alderdomshjem i Danmark og således ret nyskabende for sin tid. I en stor del af 1900-tallet beboedes huset således af enlige, ældre kvinder fra Vrensted og omegn. 

Ane Maries Hus bliver et multifunktionelt samlingssted med bolig, mulighed for overnatning, formidling af landsbykulturarv, plads til kreativ udfoldelse, kunst og kunsthåndværk og ikke mindst en åben Ane Maries Have – en landsbyhave på 3.200 kvm, som åbnes for borgere og besøgende. 

Vi mødes ved Ane Maries Hus i Vrensted. Sct. Thøgersvej 10, Vrensted, 9480 Løkken. Der er mulighed for parkering mellem Vrensted kirke og Ane Maries Hus. Efter rundvisningen kan vi samles om medbragt kaffe og formandens sommerkringle.

Kørelejlighed kan arrangeres via Jan Rasmussen,  jebrasmussen@gmail.com, tlf. 20296777. 

AFLYSNING

Grundet sygdom er foredraget om strandinger tirsdag 14. april 2026 aflyst.

Slægtscafe 9 april

Foredrag i Slægtsforsknings Cafeen: Forretninger i Stokbrogade, Nørregade, Bassingade og Torvet 1955-1960

Det sker i Det Gamle Rådhus, Hjørring. Indgang ad hovedtrappen på Torvet. Det er gratis at deltage, og vi byder på en kop kaffe med småkager halvvejs.

Torsdag den 9. april 2026, kl. 14.30 til 16.30

Mekaniker Finn Christensen vil især fortælle om tiden fra 1955-1960. Han er vokset op i Bassingade i en børneflok på fem og var tidligt rundt i byen som bydreng.  Finn vil fortælle om de mange butikker, der lå i Nørregade, Stokbrogade, Bassingade og Torvet. Han har fundet billeder af de mange forretninger - købmænd, bagere, slagtere og maskinhandlere, cigarforretninger og vaskerier. Det som vi i dag ville kalde specialforretninger, men som dengang blot var almindelige butikker.

Venlig hilsen  Per V. Nielsen, Jens-Peter Fage Madsen og Jan Rasmussen 

Slægtsforskningscafeen - en aktivitet under Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn. 

Referat: Besøg hos Lokalhistorisk Forening for Tversted, Uggerby og Sørig

Mandag d. 23. marts  2026
Deltagere 13
Referent: Gunvor Johnsen

De mange lokalarkiver er meget forskellige og derfor spændende at besøge. Tversted Lokal Arkiv holder nu til i et dejligt stort, lyst lokale bag Klitgården. Oprindelig var det beregnet til ungdomsklub, men som der blev færre unge i byen, kunne arkivet overtage lokalerne. Det gamle arkiv var i forvejen forbilledligt organiseret: Tre forskellige farver på æskerne repræsenterede hhv. Tversted, Uggerby og Sørig. Grundlæggeren var fra Sørig, så udgangspunktet var familier fra Sørig og Sørigs historie, men var nu udvidet til de to andre sogne. I besøgslokalet var der hængt gårdmalerier og diplomer, og en lokal tømmermester havde doneret en samling gamle modeller til at lave paneler efter. Ud over hovedlokalet kunne arkivet benytte et stort lokale, som på dagen var optaget af bridgespillere, og et mindre rum til genstande. Dette så vi desværre ikke, men en af de skattede genstande er en dåbskjole fra 1848, som har været fra Sørig til USA og retur. Den er omhandlet i Vendsysselårbogen i 2012.

Der var lidt debat om, hvorfor genstandene, bl.a. dåbskjolen ikke var at se, men man fastholdt, at dette var et arkiv, ikke et museum, og man frygtede, at man ville blive overdynget af skovle, graveredskaber fra mosen og dåbskjoler. Personligt synes jeg godt, man kunne have indrammet dåbskjolen og hængt den smukt op, for den er så usædvanlig for den er smaragdgrøn! Arkivet har et godt samarbejde med lokalområdet. Der indleveres fotoalbums, og de lokale foreninger er flinke til at  aflevere deres protokoller. Udgangspunkt: Så ved man, hvor de er! 

Der var også et pænt besøg af gæster, især folk der søgte deres ungdoms historie eller deres bedsteforældre. Til kaffen og formandens uforlignelige kringle udspandt der sig en debat om, hvordan man får involveret de unge generationer, som ikke læser bøger, og som ikke synes at have så stor interesse i historie. 

Referat: Limfjordens historie

Historiker og direktør for Limfjordsmuseet Anders Bloksgaard
Tirsdag d. 10. november 2026
Antal deltagere: 40
Sted: Forsamlingsbygningen
Referent: Lise Surland

Hvor meget kan man nå at gå i dybden, når man på kun 90 minutter skal føre publikum gennem et område med 1000 km kyststrækning og 7 beboede og 84 ubeboede øer? Navnet Limfjorden er lidt misvisende. Lim betyder kridt, men definitionen på en fjord er ”en dyb, smal kystindskæring med skrænter på begge sider”, ofte med en by i bunden. Limfjorden er i dag et sund, men sådan har det ikke altid været. Da isen forsvandt, var området omkring Limfjorden et øhav, men med landhævningen efter istiden blev den vestlige ende til et øhav med brakvand, mens den østlige del fra Løgstør til Hals var et smalt sund med saltvand. I 1825 slog en kraftig storm hul i Agger Tange. Saltvand strømmede ind, og mens sild, helt og ål forsvandt, kom østers, muslinger og rødspætter til. I 1836 begyndte man at sejle gennem hullet i Agger Tange. Men det var svært at holde hullet åbent, og ud for Løgstør gjorde store sandbanker skibstrafikken vanskelig, indtil Frederik d. 7’s Kanal blev anlagt, så heste kunne trække skuderne forbi. Da en ny storm i 1862 slog et nyt, sydligere hul i tangen ved Thyborøn, valgte man at grave en kanal, som siden er blevet holdt åben ved bygning af høfder og bortgravning af sand. Den førende by i området, Aalborg, fik nu konkurrence fra fjordens øvrige købstæder, der havde naturlige havne, ligesom der opstod markeder i mindre byer med markeder 1 – 2 gange om året. At fjorden var blevet til et sund gavnede skibsfarten, der nu slap for at passere ”Verdens farligste sted”, Grenen. I dag er der kun få erhvervsfartøjer på Limfjorden, og området er blevet et rekreativt område med mange lystbåde. De mest brugte både var: Kågen, der var fladbundet, så den kunne gå ind på lavt vand. Sjægten, der kom fra Norge. Den var en kombination af sejlbåd og robåd, og den havde en dam til levende fisk. Den blev på Limfjorden primært brugt til fiskeri med snurrevod. Pennalhuset var en god fiskerbåd med motor. Med de ændrede vandforhold, da Limfjorden blev til et sund, ændredes som nævnt også fiskebestanden. Den større bestand af muslinger og skaldyr førte til oprettelsen af Østerskompagniet i Nykøbing Mors. Desværre er den europæiske østers nu stærkt truet af stillehavsøsters. Arbejdet med østers var et mandearbejde, mens arbejdet med muslinger var kvindearbejde. Der er nu opfundet maskiner, der kan sortere undermålere fra, og da muslinger kan overleve op til 5 dage, kan man nå at smide undermålerne ud igen. Faktisk er Limfjorden verdens bedste muslingefarvand. Der har været 6 færgesteder fra Salling – de fleste oprindelig besejlet med robåde, men i dag er de fleste færger erstattet med broer.

Referat: Ægteskab på sejlskibskår

Ægteskab på sejlskibskår - Mikkeline og Hydra-Christensens breve gennem 25 år, 1880-1905

Foredragsholder: forfatter Ole Sietam
Tirsdag d. 10. februar  2026
Antal: 18
Ref. Gunvor Johnsen  

I sejlskibenes tid, fra før vikingetiden til omkring år 1900, da dampskibe og senere containerskibe tog over, havde man brug for havne med særlige vindforhold og gode transportveje væk med hest ind i landet. Det var derfor helt andre ting, der bestemte, hvad der var gode havnebyer. Marstal, og i øvrigt også Svendborg på de kanter, er gode eksempler på sådanne ældgamle sejlskibshavnebyer.

I 1890 var der i Marstal indregistreret 300 fragtskibe (i Svendborg 270). Foredragsholderens oldeforældre boede der hele deres liv, han på langfart mens hun stod for alt det hjemlige med 5 børn, mens han var væk i årevis. 

Ved et held kom Ole Sietam i kontakt med en faster i Schweiz. Hun havde arvet en kasse, som havde tilhørt hendes bedsteforældre/ Oles oldeforældre med 1083 breve og kvitteringer, og som nu bare stod til ingen nytte oppe på loftet, da hverken Faster eller hendes børn kunne læse dansk. Ved Fasters død ville kassen bare være blevet smidt ud, så Faster var lykkelig over, at Ole blev så glad for at overtage den. 

I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum har Ole udgivet en bog, som dækker de første ca. 150 breve, suppleret med billeder og materiale fra museets egne samlinger og 150 fotografier, som Ole havde arvet fra sin far. En ny bog om senere breve er på vej.

Oldefar arbejdede og uddannede sig op fra sømand til kaptajn, til sidst med andel i eget skib, hvorfor der på hans gravsten i Marstal står ”redder”, selv om det kun var en lillebitte andel i barken Hydra. Derfra tog han navnet Hydra-Christensen. En bark var et lastskib, og med Hydra fragtede han alt fra petroleum til madvarer og tømmer til alle dele af verden, både syd om Afrika til Asien og over Atlanten og syd om Syd-amerika flere gange, en rute der regnes for et af verdens farligste farvande. Han havde et ry som en god og retfærdig og afholdt kaptajn. Han var kristen og accepterede ikke spiritus ombord, ligesom han, så vidt Ole kunne bedømme, ikke var Mikkeline utro. Et brev, som er fundet andetsteds, og som er skrevet af en af sømændene, fortæller, at helt så helligt var det nok ikke for mændene på orlov, men mon ikke kaptajnen har været klog nok til at acceptere det, så længe han ikke lagde navn til.

Hans kone Mikkeline, senere forbedret til Mickeline, rejste flere gange med ham, en gang i et helt år. Når de var hver for sig, skrev de kærlige og ømme breve til hinanden. Han brokkede sig dog nogle gange over, at hun brugte for mange penge - syntes han! 

Rundt om i landet er der bevaret ganske få breve skrevet af kvinderne, så Mikkelines fylder et tomrum ud om hverdagens trummerum og børnenes opvækst. Men ved opslag i lokalavisen ses også, at hun i 1915 involverede sig i kvindernes nye valgret, idet hun i avisen opfordrede de kvindelige læsere til at se på de Konservatives opstillingsliste, for her var det som det eneste sted muligt at stemme en kvinde ind. Hun involverede sig også i arbejdet med at lave indsamlinger til fordel for sømandsenker, som tit sad dårligt i det. 

Efter 40 år på søen går Hydra-Christensen på land og får arbejde i et sø-assurancefirma, for børnene savnede ham. Men lige lidt hjalp det, også der var han tit hjemmefra i lange peroder. Han døde i 1916, hun i 1927. 

Referat: Generalforsamling 2026

Ordinær generalforsamling 

Tirsdag d. 20. januar 2026 KL. 19.00  
Sted: Forsamlingsbygningen 
Antal deltagere:18  
Referent: Lise Surland 

 

1 Valg af dirigent: Jens-Christian Hansen blev valgt og konstaterede, at indkaldelse til generalforsamlingen var rettidigt udsendt d. 19.12.2025. 
Jens-Christian bad om forsamlingens godkendelse af Lise Surland som referent. 
 
2 Formandens beretning Jan Rasmussen aflagde beretning om foreningens arrangementer i løbet af 2025. 
Beretningen blev godkendt uden kommentarer. 
 
3 Aflæggelse af regnskab: 
Jan Rasmussen gennemgik regnskabet for 2025, som viste et overskud på 678,25 kr. 
Medlemstallet er uændret 102 medlemmer. Der er kommet 11 nye medlemmer, og 11 medlemmer er udmeldt eller afgået ved døden. 
95 medlemmer har betalt fuld pris, og 7 har betalt nedsat pris ved indmeldelse sidst på året. 
 
4 Indkomne forslag: Ingen. 
 
5 Budget for 2026 og fastsættelse af kontingent 
• Budgettet fog 2026 blev godkendt. 
• Kontingent: 
o Bestyrelsen foreslår uændret kontingent: 175 kr. i 2026. 
o Forslag fra salen lød på stigning til 200 kr. 
o Generalforsamlingen vedtog uændret kontingent på 175 kr. i 2026, men evt. stigning til 200 kr. i 
2027. 
• Kontingent kan indbetales på MobilePay 8000JL 
 
6 Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer i lige år 
På valg: 
• Gunvor Johnsen – blev genvalgt. 
• Lise Surland - blev genvalgt. 
• Jan Rasmussen – blev genvalgt. 
 
7 Valg af suppleant for 1 år:
Neel Skovgaard blev genvalgt. 
8  Valg af revisor for 1 år: Anna Lise Christoffersen blev genvalgt. 
 
9 Eventuelt • Karin Maegaard roste bestyrelsen for godt arbejde efter Per Maack Andersens død. 
• Dirigenten Jens-Christian Hansen fik overrakt en slægtsforskerbjæsk. 
 
Kontingent for 2026, 175 kr. indbetales på MobilePay 8000JL eller Sparekassen Danmark: Reg.nr.: 9070  Konto nr.: 1625905717 

Efter generalforsamlingen fortalte Saliha Marie Fetteh om sin bog: ”Med vinden som vidne”, 
der udkom i 2024. Her fortæller hun om sin mors slægt gennem 3-4 generationer fra 
slutningen af 1700-tallet til starten af 1900 tallet. Straks man ser indholdsfortegnelsen, bliver 
man klar over, at Saliha har koncentreret sig om kvinderne fra Østergaard, Vestergaard og 
Kjul i Uggerby Sogn. Kun i et enkelt kapitel er titlen et mandenavn. Som slægtsforsker ved 
man, hvor lidt der findes om kvinderne i arkiverne, men lige da Saliha var ved at opgive sit 
projekt, kom hun i kontakt med en gammel kone – en fjern slægtning som vidste alt om livet 
på gårdene 1750-1865. Hendes oldemor havde været gåsepige. Hun kunne fortælle om livet 
på gårdene, hvordan familierne var gift ind i hinanden, og om hvem, der klarede sig godt eller 
mindre godt.