Referat: Medlemsmøde

Samarbejdsmøde

Tirsdag d. 22.11.2022

Sted: Forsamlingsbygningen

Deltagere: 13

Referent: Lise Surland


Det er altid dejligt og inspirerende at være sammen med mennesker, man deler interesse med, og snakken gik da også livligt lige fra starten. I formandens fravær tog vi os den frihed, at sidde i caféen i stedet for den store sal. Det gav færre døre, der skulle låses op og i, og færre lamper, der skulle tændes og slukkes.

Selv om vi savnede vores formand, og hans substitut ikke var så perfekt til at huske navne, forløb mødet i god ro og orden. Mange emner kom på bordet:

Snak med de gamle, både familiemedlemmer og andre. De giver sikkert gerne tilladelse til, at man optager samtalen på sin telefon.

DNA blev berørt flere gange: Man kan bl. a. få vished for historien om oldefars sidespring -  DNA lyver ikke. Svensk TV1 har en udsendelse: DNA-jægerne.

Vendelboslægter.

Kurt og Gerda har slået deres slægtsdatabaser sammen og fjernet dubletter. Tilbage er 153.000 personer.

Den sociale arv, der ofte fortsætter gennem generationer, men også kan brydes.

Gårde i Sdr. Harritslev – fotos fundet på Kgl. Bibliotek og på Skråfoto.

Skilsmisse i 1841.

Der blev stillet spørgsmål, som vi ikke fandt svar på:

o Hvordan får man sin forskning viderebragt?

o Hvordan kommer man ind i retsprotokoller?

o Hvem har papirerne fra fallitbo? Rigsarkivet? Stadsarkiverne?

o Udvandring til Amerika.

Mange emner blev berørt, og alle var enige om, at slægtsforskning tager tid, men at den tid er godt brugt, for det er utroligt spændende.


referat. Medlemsmøde

 Tirsdag d. 8. november 2022 kl. 19.00

Arkivar Peter Korsgaard

Husmænd gennem tiderne

Sted: forsamlingshuset                       

Deltagere og gæster: 47

Referent: Gunvor Johnsen 


Så tidligt som man begyndte at tildele stemmeret og medbestemmelse, begyndte man at registrere jorde, for der var jo forskel på folk! Afhængig af sted og myndighed enedes man om, at der var huse uden jord, huse med så lidt jord, at der ikke var foder til en hest, og så var der gårdmænd til hele, halv og kvarte gårde og godsejere. Noget varierende efter bonitet defineredes en husmand derfor som ejer af mindre end 1 tdr. land, ingen hest, lønnet arbejde (kunne både være i penge eller i naturalier) og oftest med en bibeskæftigelse, der kunne være lokalt bestemt. Det kunne f.eks. være produktion af jydepotter, strikkede hoser, hønseavl, æbler, træsko eller vævning. Husmændenes familier var afhængige af arbejde for andre. Alle rettigheder og pligter var beskrevet i fæstebrevet og en hvis social opstigning og mobilitet var mulig (Stavnsbånd og vornedskab skal læses med et gran salt.) Der var sågar gårdmænd, som, i stedet for at gå på aftægt, valgte at blive husmænd for stadig at have noget at rive i.