Referat: Tirsdagsmøde

Tirsdag d. 08.10. 2019 kl. 19

Marianne Hesselholt: Et lille stykke Danmark. Slægts- og lokalhistorie fra Hulsig og omegn.

Sted: Forsamlingsbygningen
Deltagere: ca. 30

Marianne er opvokset i Strandby nord for Frederikshavn, men hendes slægt har i flere generationer boet på gården Hesselholt i Hulsig i Skagen Landsogn.

Ud fra sin bog ”Hændelser ved Hulsig”, der i første del er faktion (fiktion +fakta) og i anden del er ren fakta, fortalte hun om familierne i Hulsig og om den lille by, hvis navn betyder en fugtig lavning.

Da Tronder i 1100-tallet kom til Skagen for at passe bonden Thorkel Skarpæs heste, var området frugtbart, og da Skagen i 1413 blev købstad, var den på størrelse med København, ca. 3.000 indbyggere.

I den lille istid i 1600-tallet blev skovene  fældet dels til husbyggeri og dels til brænde, og sandflugten fik folk til at flytte sydpå, bl. a. til Skagen Landsogn, et isoleret område omgivet af hav mod øst og vest og klitter mod nord og syd. Der boede i området 15 familier som helt op i 1900-tallet ikke kunne tænke sig at gifte sig med nogen udefra.

Krumtappen i historien er de fire gårde Hesselholt, Krøg, Klarup og Houkjær .
Marianne fortalte levende om sin oldefar, Lars Jensen ”Vesterla’s”, der startede som arbejdsdreng på gården Hesselholt og endte med at overtage den. Om ægteskabet med Kirsten Madsdatter fra Klarup og de to sønner, Janus og Mads. Om naturkatastrofen i 1872, hvor et pludseligt forår oversvømmede Hulsig. Det lykkedes Lars på 3 dage at fjerne isen i grøfterne, men han fik selv lungebetændelse og døde. Om bedstefar  Janus, der drømte om at blive dyrlæge, men i stedet for kom på landbrugsskole og overtog gården. Farfar Janus,der  blev gift med Lise fra Houkjær og fik fire drenge: Lars, hvis drøm om at blive dyrlæge brast, da den yngre, psykisk syge bror Karls eksperiment med en bombe ramte Lars i ansigtet, så han mistede synet på det ene øje. Lars blev lærer på Kapelborgskolen i Skagen. Otto arvede gården. Karl tilbragte en stor del af sit liv på Risskov. Magnus, Mariannes far var ordblind. Han havde forskellige jobs, inden han blev købmand i Strandby og gift med brugsuddelerens Vera.

Men tiderne ændredes. Chresten Kokholm, murer fra Harboøre, tog på valsen og mens han deltog i bygningen af redningsstationen i Kandestederne, boede han på Houkjær og forelskede sig i gårdens datter Lise. Ægteskab kunne ikke komme på tale for ”han er ikke en af vor egne”. Ved et forlis i Harboøre lovede han sig selv, at hvis han overlevede, ville han tage til Kandestederne og gifte sig med Lise. – Og det gjorde han. Ved Eratos forlis blev 10 overlevne indkvarteret på Houkjær, det senere Kokholms Hotel.

Mere end 600 sider havde Marianne skrevet, da hun en sen nattetime efter at være faldet i søvn ved tastaturet blev opsøgt af farfar Janus, der bød hende ”slette alt det slette”. Næste dag slettede hun løs og skrev et nyt slutkapitel, der bl. a. fortæller om sindets sårbarhed, der er en del af familiehistorien, især hos mændene.

De barske livsvilkår i den barske natur har givet et tæt sammenhold i den lille landsby, så hulsigboerne stadig om eftermiddagen d. 24. december samles om juletræet udenfor Den Gamle Brugs.

Referent: Lise Surland

Referat: Tirsdagsmøde

Tirsdag d. 17. 9. 2019 kl. 19.00

Besøg på Lokalhistorisk Arkiv for Thise sogn 

Sted: Multihuset, Jens Thisesvej 31, Thise
Deltagere: 11

Det er mig en evig gåde, at kommunerne har så lidt bevågenhed over for det store frivillige arbejde, der i alle lokalarkiverne gøres for at sikre vores alle sammens fælles historiske kulturarv på en betryggende måde for fremtiden. Vi har hørt det mange steder: Arkiverne flyttes til mindre og dårligere lokaler eller foreslås flyttet helt ud af lokalområdet og støtten skæres nedefter salamimetoden. Oven i ofte problemer, da ildsjæle også bliver ældre. Vi har hørt det før og det gælder også arkivet i Thise. Alligevel er der nye frivillige, der trods alle odds tager over og bruger tid og kræfter og gør, hvad der er muligt, ofte til stor glæde for og i samarbejde med de beboere, der netop bor i små lokalområder uden megen kommunal og offentlig bevågenhed. Modstand styrker sammenholdet. I Thise er der stor interesse for det lokale. Bestyrelsen arrangerer indsamlinger og udstillinger og da arkivet, som fremstod forbilledligt ordnet og katalogiseret, kom på facebook, steg både medlemstal og besøgstal betydeligt. Fotografier, skole- og konfirmationsbilleder, avisartikler, festsange, skøder og regninger afleveres jævnligt, og den årlige fest for gamle elever fra Thise, hvor der kommer omkring 600 mennesker og som arkivet står bag, giver tit ekstra tilskud, om ikke andet så efterlyste navne på fotografier. Desværre giver den nye persondatalov her som alle steder, der arbejder med slægtsforskning, store problemer.
Jens Thise, som har lagt navn til vejen, hvor multihuset ligger, er, som man kan gætte, bysbarn fra Thise, og i anledning af forfatterens 150 års fødselsdag arrangerede lokalarkivet udstilling, fest og avisartikel.
Hatten af for de frivillige i alle landets lokalarkiver.


Referent: Gunvor Johnsen