Viser opslag med etiketten Kalender. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kalender. Vis alle opslag

Sommerudflugt 2026

Ane Maries Hus, Vrensted 

Tirsdag d. 26. maj kl. 19.00

Rikke Egebak Vestervig og Christa Nolde vil vise os huset og fortælle husets historie. Huset er opført i 1914 af sagfører Anders Olesen, som var født og opvokset i Vrensted, efter tegninger af arkitekten V. J. Mørk-Hansen. Huset blev bygget til sagførerens mor – Ane Marie – men hun døde før det stod færdigt. Huset blev indrettet med 4 komplette lejligheder til enlige kvinder – i  princippet var det et af de allerførste alderdomshjem i Danmark og således ret nyskabende for sin tid. I en stor del af 1900-tallet beboedes huset således af enlige, ældre kvinder fra Vrensted og omegn. 

Ane Maries Hus bliver et multifunktionelt samlingssted med bolig, mulighed for overnatning, formidling af landsbykulturarv, plads til kreativ udfoldelse, kunst og kunsthåndværk og ikke mindst en åben Ane Maries Have – en landsbyhave på 3.200 kvm, som åbnes for borgere og besøgende. 

Vi mødes ved Ane Maries Hus i Vrensted. Sct. Thøgersvej 10, Vrensted, 9480 Løkken. Der er mulighed for parkering mellem Vrensted kirke og Ane Maries Hus. Efter rundvisningen kan vi samles om medbragt kaffe og formandens sommerkringle.

Kørelejlighed kan arrangeres via Jan Rasmussen,  jebrasmussen@gmail.com, tlf. 20296777. 


Slægtscafe 9 april

Foredrag i Slægtsforsknings Cafeen: Forretninger i Stokbrogade, Nørregade, Bassingade og Torvet 1955-1960

Det sker i Det Gamle Rådhus, Hjørring. Indgang ad hovedtrappen på Torvet. Det er gratis at deltage, og vi byder på en kop kaffe med småkager halvvejs.

Torsdag den 9. april 2026, kl. 14.30 til 16.30

Mekaniker Finn Christensen vil især fortælle om tiden fra 1955-1960. Han er vokset op i Bassingade i en børneflok på fem og var tidligt rundt i byen som bydreng.  Finn vil fortælle om de mange butikker, der lå i Nørregade, Stokbrogade, Bassingade og Torvet. Han har fundet billeder af de mange forretninger - købmænd, bagere, slagtere og maskinhandlere, cigarforretninger og vaskerier. Det som vi i dag ville kalde specialforretninger, men som dengang blot var almindelige butikker.

Venlig hilsen  Per V. Nielsen, Jens-Peter Fage Madsen og Jan Rasmussen 

Slægtsforskningscafeen - en aktivitet under Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn. 


Aktivitetskalender 1. halvår 2026

Program for 1. halvår 2026

Tirsdag den 20. januar 
Generalforsamling
Dagsorden vedhæftet/vedlagt. 

Efter generalforsamlingen fortæller Saliha Maria Fetteh om bogen "Med vinden som vidne - slægten fra Uggerby" (udgivet på forlaget Historia, 2024) om sin egen slægt med hovedvægt på sine kvindelige aner.  


Tirsdag den 10. februar 
Ole Sietam, forfatter: Træskibenes epoke. – FU

Tag med på en maritim rejse til Marstal og ud på de 7 verdenshave, når Ole Sietam fortæller om sine oldeforældre. Ole Sietam er forfatter og medredaktør på bogen Ægteskab på sejlskibskår. Bogen er en fortælling om hans oldeforældre - ”Hydra” Christensen og hans kone Mikkeline. ”Hydra” Christensen var langtursskipper, mens hans hustru Mikkeline stod for økonomien, hjemmet og de 5 børn i Marstal. Foredraget bygger på et udsnit af de mere end tusind breve, skrevet i årene 1878 til 1903. Brevene giver et unikt og spændende indblik i en periode, der var sejlskibenes guldalder, og fortæller om livet om bord, og ikke mindst om hvordan livet var for dem derhjemme. Sømandslivet var i den tid forbundet med hyppige forlis, havarier og pirateri. I hjemmet var glæder blandet med bekymringer: Nåede skibet mon frem? Hvornår kom manden hjem? Kunne de få last i de fremmede lande?  


Tirsdag den 10. marts 
Anders Bloksgaard, historiker og museumsdirektør: Limfjordens historie. - FU

Få farvande i verden kan bryste sig af en så foranderlig historie som Limfjordens. Hvad enten man taler om historie, geografi, biologi, fiskeri, søfart eller kystkultur, så har Limfjorden og dens beboere med jævne mellemrum gennemgået heftige forandringer. Anders Bloksgaard er guide på denne 90 minutters rejse gennem Limfjordslandet, hvor fjordens forunderlige og til tider voldsomme historie foldes ud - i både ord og billeder.  


Mandag den 23. marts Bemærk ugedag! 
Ekskursion til Lokalhistorisk Forening for Tversted, Uggerby og Sørig. 

Adressen er Klitgården, Tversted, Østervej 10, 9881 Bindslev (indgang fra Skolevej) 

Ved besøget vil blandt andet arkivets formand Kirsten Christensen og Saliha Marie Fetteh give os en introduktion til arkivets omfattende samling. Man kan orientere sig om arkivets på dets hjemmeside, https://sites.google.com/view/tversted-uggerby-sriglokalarki/start. I pausen serveres kaffe og den traditionelle arkivkringle. Kørelejlighed kan aftales via bestyrelsens formand, Jan Rasmussen. 


Tirsdag den 14. april 
Jan Hammer, Museumsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum - afd. Bangsbo: Strandinger – skibsforlis og myter omkring Vendsyssels kyster. - FU

Vendsyssels kyst har gennem historien virket som et filter på søfartshistorien, hvori der ligger store mængder oplysninger gemt. Mange skibe er forlist på kysterne, og ligger som små tidskapsler, der fortæller hver deres unikke og drabelige historie, ofte med tragisk udgang med mange druknede søfolk som følge af forliset. Antallet af skibsforlis omkring Vendsyssel har vi ikke styr på – men vi kan gætte på et par tusinde de seneste 1000 år. Der ligger stadig spor på havbunden efter mange af disse forlis, som fortæller om et stykke dagligdag, som får sit endeligt på havbunden. Foredraget vil belyse nogle af de største forlis. Historien omkring og mange de myter, som er opstået gennem tiden. Lokkede man virkelig skibene ind på stranden for at plyndre dem? Var Børglumbispen virkelig så styg, som hans eftermæle er…     


Tid og sted; Alm. møder kl. 19 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring.
Ved arkivbesøget mødes vi samme tid ved Lokalhistorisk Forening for Tversted, Uggerby og Sørig.
Øl/vand og brød kan købes i pausen ved møderne i Forsamlingsbygningen for 25 kr.                                


Slægtsforskningscafé 

Slægtsforskningscafé afholdes den første torsdag i måneden på datoerne 8/1, 5/2, 5/3 og 9/4 kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen og lokalhistorien. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com.


Workshop for slægtsforskere 

Workshop for slægtsforskere afholdes anden og fjerde tirsdag i måneden på datoerne 13/1, 27/1, 10/2, 24/2, 10/3, 24/3, 14/4, 28/4, 12/5, 26/5, 9/6 og 23/6 kl. 9-12 på Historisk Arkiv, Hjørring. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk


Gotisk skriftlæsning

Gotisk skriftlæsning afholdes anden lørdag i måneden på datoerne 10/1, 14/2, 14/3 og 11/4 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. Alle er velkomne, kom på deltagerlisten ved at maile til skovgaardneel@gmail.com.


Samarbejde med Museumsforeningen: Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum til samme reducerede pris som Museumsforeningens medlemmer. Se henvisninger på vores hjemmeside.   

Kontingent: 175 kr. 
Hjemmeside: www.slfhj.dk
FU: i samarbejde med Folkeuniversitetet 


Bestyrelse:                                                                                                                                                     Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, Hjørring, tlf. 20296777. E: jebrasmussen@gmail.com
Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. Hjørring, tlf. 25361021. E: gunvor.johnsen@gmail.com  
Lise Surland, Westbanke 18, Skagen, tlf. 2175 3259. E: lisesurland@gmail.com 
Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, Hjørring, tlf. 24489079, E: kathe_larsen@yahoo.dk 
Jens-Peter Fage, Oslovej 18, Hjørring, tlf. 27649277. E: jens-peter@has.dk  
Webmaster: bestyrelsesmedlem Kathe Larsen                                                                                           

Sommerudflugt 2025

Sommerudflugt 2025

Katastrofen i Lønstrup 1877

Tirsdag d. 13. maj kl. 19  

En kulsort sky drev i august 1877 ind over Lønstrup. Datoen er gået over i historien, fordi skyen bragte et voldsom uvejr med skybrud med sig. Et skybrud, som varede i halvanden time, og som delte den lille fiskerby i to. Per V. Nielsen, Lønstrup, vil vise os de steder i Lønstrup hvor flodbølgen hærgede.

Vi mødes ved Glashuset i Lønstrup. Der er mulighed for parkering ved Den gamle Skole, Aktivitetshuset, Bugten 4, Lønstrup. Efter turen mod havet samles vi i Madpakkehuset ved stranden til medbragt kaffe og formandens katastrofekringle.

Turen kræver nogen mobilitet, passende overtøj efter vejret og solidt fodtøj. Kørelejlighed kan arrangeres via Jan Rasmussen, jebrasmussen@gmail.com, tlf. 20296777.

Aktivitetskalender 1. halvår 2025

Program for 1. halvår 2025

Tirsdag den 21. januar 
Generalforsamling. 

Dagsorden udsendt på mail. 

Efter generalforsamlingen fortæller vores bestyrelsesmedlem Jens-Peter Fage. Da landgangsbroen hen på formiddagen den 22. juni 1904 blev monteret på udvandrerskibet NORGES skibsside, blev det med ét klart for alle de ventende passagerer på Larsens Kaj i København, at rejsen til Amerika nu for alvor blev indledt. Fra København sejlede NORGE til Kristiansand og derefter til Kristiania. Begge steder blev nye passagerer taget ombord. Den 25. juni lød skibsfløjten fra NORGE, og skibet sejlede ud af Kristianias havn. Nu med i alt 727 passagerer og 68 besætningsmedlemmer – 129 var danskere. Ingen anede på dette tidspunkt, at NORGE mindre end tre døgn senere ville blive scene for en af dansk søfartshistories allerstørste skibskatastrofer. I foredraget vil en række personer med lokal tilknytning blive inddraget. En af dem er Kristen Julius Nielsen fra Sindal.  


Tirsdag den 11. februar
Steen Ole Jørgensen: Grundtvig og folket, adel og bønder, fra adelstyre til folkestyre. 

Foredraget fokuserer på de store landboreformer sidst i 1700-tallet med ophævelsen af stavnsbåndet, den begyndende frisætning af bønderne samt Grundtvigs tanker i 1800-tallet om folket, oplysning og folkestyre. Hvor den enevældige konge baserede sin magt på adelen, blev folkestyret baseret på folket. For Grundtvig var folket lig med bønderne. Bøndernes frisætning vil blive spejlet ind i den almindelige frisætning fra kirkens åg, som for alvor tog fart fra Reformationens start i 1500-tallet. I nutidigt perspektiv lægger foredragsholderen op til debat om spørgsmålet, om folket i dag er frisat eller stadig underlagt et åg? 


Tirsdag den 11. marts 
Torben Albret Kristensen, cand.mag.: Hvad lavede præsterne udenfor kirken. (FU)
 

Tidligere spillede præsterne en endnu vigtigere rolle i lokalsamfundet, end de gør i dag. Først som myndighedernes yderste forpost, senere som ankermænd i den gryende kommunale administration. De tog sig blandt andet af skatteopkrævning, folketællinger og indberetninger, og i 1800-tallet sad de som formænd i skole- og fattigkommissionerne. Alt dette har sat sig spor i arkiverne, og vi kan finde spor af præsternes arbejde mange steder. For eksempel indeholder pastoratsarkiverne meget andet end blot kirkebøger, og dette righoldige materiale er værd at se nærmere på.


Tirsdag den 25. marts 
Ekskursion til Det Danske Udvandrerarkiv, Arkivstræde 1, 9000 Aalborg.
 

Ved besøget på udvandrerarkivet vil arkivar Bente Jensen give os en grundig introduktion til arkivet. Her bliver vi sat ind i hvordan og til hvad, arkivet kan bruges i forbindelse med slægtsforskning. Dernæst vil Jens-Peter Fage Madsen kort fortælle om Jacob A. Riis Leage of Patriotic Service i daglig tale kaldet JARL. Det forholder sig nemlig således, at arkivet for JARL, der består af 270 mere eller mindre omfattende læg/kasser befinder sig på udvandrerarkivet. Til vores besøg på udvandrerarkivet vil udvalgte dele af JARL-arkivet være tilgængeligt for os. Udvandrerarkivet råder ikke over egen P-plads, men man kan parkere på Frederiks Torv (mod betaling) eller på Saurs Plads (gratis).  I pausen serveres kaffe og den traditionelle arkivkringle. Kørelejlighed kan aftales via bestyrelsesmedlem Jan Rasmussen. 


Tirsdag den 8. april 2025, Hjørring bibliotek 
Claus Bryld, historiker: ”Fædrene åd sure druer”
Året 2025, der markerer 85-året for besættelsen og 80-året for befrielsen, kommer ganske givet til at rumme mange besættelses-relaterede arrangementer. I Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn har vi sammen med Hjørring bibliotek valgt at invitere Claus Bryld til at fortælle sin historie. Claus Bryld er søn af den tidligere topnazist Børge Bryld, der havde tætte forbindelser til Frits Clausen. Claus Bryld er således vokset op i skyggen af familiens nazistiske fortid. Man kan læse mere om Claus Brylds nyeste bog ”Fædrene åd sure druer” i denne artikel:   https://pov.international/clausbrydlvarjegblevetnazisthvistysklandhavdevu/.  
Foredraget foregår i bibliotekets mødesalen i Metropol. Medlemmer har gratis adgang og møder blot op. Andre køber billet. 


Tid og sted: Alm. møder kl. 19 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring. 
Aprilmødet i bibliotekets mødesal i Metropol, Østergade 30 i Hjørring kl. 19, og samme tid ved Det Danske Udvandrerarkiv, Arkivstræde 1, 9000 Aalborg. 
Øl/vand og brød kan købes i pausen ved møderne i Forsamlingsbygningen for 25 kr.  


Slægtsforskningscafé

Den første torsdag på datoerne 2.1., 6.2., 6.3.og 3.4. kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen og lokalhistorien. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com .  


Workshop for slægtsforskere

To tirsdage i måneden på datoerne 14/1, 28/1, 11/2, 25/2, 11/3, 25/3, 15/4, 29/4, 13/5, 27/5, 10/6, 24/6  kl. 9-12 på Historisk Arkiv, Hjørring. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk   


Gotisk skriftlæsning

Lørdage på datoerne 11.1, 8.2, 8.3 og 12.4 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. Alle er velkomne, kom på deltagerlisten ved at maile til skovgaardneel@gmail.com .             


Samarbejde med Museumsforeningen Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum. Se henvisninger på vores hjemmeside.  

Kontingent 175 kr.
Hjemmeside: www.slfhj.dk    
(FU) i samarbejde med Folkeuniversitetet   

Bestyrelse:                                                                                                                                                    Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, Hjørring, tlf. 20296777. E: jebrasmussen@gmail.com
Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. Hjørring, tlf. 25361021. E: gunvor.johnsen@gmail.com  
Lise Surland, Westbanke 18, Skagen, tlf, 2175 3259. E: lisesurland@gmail.com    
Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, Hjørring, tlf.  24489079, E: kathe_larsen@yahoo.dk   
Jens-Peter Fage, Oslovej 18, Hjørring, tlf. 27649277. E: jens-peter@has.dk       
Webmaster bestyrelsesmedlem Kathe Larsen                                                                                        

Sommerudflugt 2024

Sommerudflugt 2024

Til Bunkermuseet i Hirtshals med rundvisning af Flemming Hammer, formand for Bunkergruppen 

Tirsdag den 28. maj kl. 19

10. batteri er Danmarks mest komplette og udgravede forsvarsanlæg fra 2. Verdenskrig. Det dækker et område på 450 x 750 meter. Området indeholder 3.5 km løbegrave, som forbinder 69 bunkere. I en mandskabs-bunker er der indrettet en informationsudstilling, der fortæller om anlægget og Hirtshals under besættelsen, og i andre bunkere har man genskabt den oprindelige indretning. 

Vi mødes ved Hirtshals fyr, hvor vi i frokosthuset efter rundturen kan drikke medbragt kaffe til formandens batterikringle. 

Turen kræver nogen mobilitet, passende overtøj efter vejret og solidt fodtøj. 

 Kørelejlighed kan arrangeres via Jan Rasmussen, jebrasmussen@gmail.com, tlf. 20296777. 

Bestyrelsen for Slægtshistorisk Forening

Gotisk Skriftlæsning 2024

Lørdage på datoerne 13.1, 10.2, 9.3 og 13.4 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. 

Alle er velkomne, kom på deltagerlisten ved at maile til per.maack@andersen.mail.dk .            


 
Opdateret december 2023
 
Rådhuskælderen:
Klik her for at se det på Google Maps - KLIK HER!           

        



Workshop for slægtsforskere 2024

Historisk Arkiv's hjemmeside

To tirsdage i måneden på datoerne 9.1., 23.1., 13.2., 27.2., 12.3., 26.3., 9.4., 23.4., 14.5., 28.5., 11.6. og 25.6. kl. 9-12 på Historisk Arkiv. 

Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. 

Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk

 

Opdateret december 2023

Se stedet på Google Maps - KLIK HER!

Slægtsforskningscafé 2024

Den første torsdag på datoerne 4.1., 1.2., 7.3.og 4.4. kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen  og lokalhistorien. 

Gratis adgang for alle. 

Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com


Opdateret december 2023

Find stedet på Google Maps - KLIK HER!