Danske Slægtsforskere

 Er du ikke medlem af Danske Slægtsforskere?

Vi tilbyder lige nu medlemskab resten af året for 60 kroner.


I løbet af årets sidste tre måneder vil du kunne snuse til medlemsfordelene i landsforeningen, idet du vil modtage to numre af bladet Slægtsforskeren og får sendt link til tre online foredrag (om rytterskolerne, om kirkens sociale tilsyn og om bødlens historie).

Du modtager desuden som velkomstgave hæftet Ny i slægtsforskning, bogen Sogn Herred Amt 2021 samt en række info-foldere.

Er du blevet fristet? Du kan melde dig ind via Bliv medlem på slaegt.dk.

Vælg ”Danske Slægtsforskeres landsforening” øverst i listen over foreninger, og udfyld oplysninger om dig selv nederst på siden.

Vi håber, du bliver glad for dit medlemskab!

Referat: Medlemsmøde

Tirsdag d. 14.09. 2021 kl. 19.00

”Fattigsteder” 

– om Stagstedstenen og fattigdom i 1800-tallet

Sted: forsamlingshuset
v/Preben Brandt    

Deltagere: 29

Foredragsholderen var sandelig ikke en hr. Hvem-som-helst i sammenhæng med aftenens emne. Oldemor havde sagt nej tak til fattiggården, hvor man nok fik et værelse og rimelig kost, men man skulle arbejde. Hun foretrak de usle vilkår i fat-tighuset, hvor man dog havde sin frihed.  Også hans mormor og hans mor havde døjet dårlige tider, mens han selv var blevet samlet op af velfærdssamfundet og kiggede skarpt rundt på alle os forsamlede bedsteborgere, der også så ud til at havde klaret os godt i livet.