Kampagnetilbud fra Danske Slægtsforskere

I dag starter vi en 14 dages kampagne, hvor man kan blive medlem af Danske Slægtsforskere for resten af 2019 for kun 60 kr !!!!!


Skynd jer at sprede det glade budskab til venner og bekendte og i jeres lokalforening.

Sidste dag for at købe medlemskab til denne favorable pris er søndag den 6. oktober kl. 23.59.


Hilsen
Hans Mølgaard
Lokalforeningsrådet

Referat: Tirsdagsmøde

Tirsdag d. 3. 9. 2019 kl. 19.00

SALLDATA.dk

v/Lars Jørgen Helbo

Sted: forsamlingshuset
Deltagere: 30

Lars Jørgen ejer hjemmesiden Salldata, som har navn efter den by, han bor i. Han ejer den, fordi han selv har lavet den og derfor også alene bestemmer, hvordan den skal være, og hvad der skal med, for den vokser hele tiden.

Det kan alle vi andre være særdeles glade for.

NYBEGYNDERE: BEGYND HER!

For Lars Jørgen har samlet og udvidet og organiseret og rettet alt det, slægtsforskere kunne tænkes at få brug for, på en nem og overskuelig måde og som ofte skal findes mange forskellige steder og ad besværlige veje.

Siden startede ”ikke med vilje men for min egen fornøjelse -og pludselig så var der noget”. 

Utilfredshed med SAs lægdsruller førte f. eks. til nogle nemt anvendelige opslagssider om dette ellers frygtede emne. Manglende sider samme sted, i kirkebøger, er kommet med. Forskellige kirkesamfund i et sogn findes her samlet under sognet og ikke i alle mulige forskellige opslag gennem Daisy. Lydudtale kan computeren i nogle programmer bruge.
Nogle mennesker har en helt særlig evne til at totalorganisere og huske, både det, de har på deres computer og det, de har i hovedet. Det er umuligt at referere alt det, vi blev præsenteret for. Læseren må selv ind på siden Salldata.dk. Men var det så kedeligt at høre på? Ikke spor! Krydret med små private bemærkninger var det spændende at høre om tilblivelsen og væksten af siden, og om hvilke overvejelser og rettelser og tilføjelser der var lavet i forhold til de officielle sider på nettet. Og både nybegyndere, lidt mere erfarne og meget erfarne fik blod på tanden til at tage nye tråde op.

En udbytterig og fornøjelig aften.

Det er meget forståeligt, at Lars Jørgen Helbo i 2018 fik Slægtsforskerprisen for sin hjemmeside.

Referent Gunvor Johnsen

BUSTUR til Clausholm Slot

Museumsforeningen arrangerer tur til Clausholm Slot fredag d. 20.september

Måske kender du Clausholm Slot fra bagedysten.

Clausholm Slot er meget andet end et sted der optages tv. Herregården ligger lige syd for Randers og har ligget der siden 1100 tallet. De bygninger, der står der nu, er opført i 1690erne af Storkansler Reventlow og senere tilbygget af Kong Frederik d. 4. Slottet ejes af hofjægermester Kim Berner, der bor her med sin familie. Og slottet har været i slægtens eje i 200 år. Der er 900ha jord til.
Slottet fremstår særdeles smukt og efter store restaureringer nærmest som på Frederik d. 4s tid. I 1994 overrakte prins Henrik Europa Nostra prisen pga det flotte restaureringsarbejde og haven er et af Danmarks bedst bevarede barokanlæg. Her har Realdania støttet og ydet tilskud.
Det er virkelig et sted der er værd at gæste.
Når vi ankommer til Clausholm Slot starter vi med en rundvisning. Det er slotssekretæren Birgitte Buchsti der står for den. Hun har rigtig meget at fortælle, bl.a historien om Reventlows datter Sophie, som Frederik d. 4 forelskede sig i ­ og bortførte.
Rundvisningen varer 1 time ­ 1½ alt efter hvor mange spørgsmål vi stiller. Så trænger vi til frokost. Og man skal selv tage en frokostkurv med. Planen er at spise ude i parken. Hvis det regner kan vi komme ind. Efter spisning kan man gå tur i parken, se barokanlægget og de mange gamle alleer (1000 lindetræer) og evt. følge stien hele vejen rundt om slottet.

Programmet ser således ud:
09.15 : Afgang med bus fra Hjørring Sognegård (Torvet 4). Mødetid 10 min før. Efter 1 times kørsel er der kaffe og rundstykker udenfor i det frie.
11.30 Ankomst til Clausholm slot
11.35 er der rundvisning og fortælling om slottet og parken.
13.00 spiser vi frokost udenfor i parken. Der kan ikke købes mad på slottet så det er din egen lækre frokostkurv, du skal nyde.
14.30 kører vi hjem.
16.30 Forventet hjemkomst

Pris for busturen, rundvisning og kaffe/rundstykker er 175 kr.
TILMELDING : på mail til karinmaegaard@mail.dk
Betaling på mobile­Pay 20 48 72 42 eller ring til museet 30 38 86 01 mellem kl. 11 og 16 og meld dig til.
Betaling kontant på museet senest 15. september
KONTAKT : Karin Maegaard mobil 20 48 72 42

Vel mødt til en god fælles oplevelse.


SLFHJ: Tirsdagsmøde 3. december 2019

Tirsdag d. 3. december i det gamle rådhus på Torvet i Hjørring (FU)

Historiker Agnete Birger Madsen, Århus:

"Denne Quinde har ladet sig bruge til Utugt i hendes Hus."

Om ulovlig udskænkning, bordelvirksomhed, ludere og lommetyve i Hjørring i midten af 1800-tallet.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Museumsforeningen.