Referat: Medlemsmøde

Samarbejdsmøde

Tirsdag d. 22.11.2022

Sted: Forsamlingsbygningen

Deltagere: 13

Referent: Lise Surland


Det er altid dejligt og inspirerende at være sammen med mennesker, man deler interesse med, og snakken gik da også livligt lige fra starten. I formandens fravær tog vi os den frihed, at sidde i caféen i stedet for den store sal. Det gav færre døre, der skulle låses op og i, og færre lamper, der skulle tændes og slukkes.

Selv om vi savnede vores formand, og hans substitut ikke var så perfekt til at huske navne, forløb mødet i god ro og orden. Mange emner kom på bordet:

Snak med de gamle, både familiemedlemmer og andre. De giver sikkert gerne tilladelse til, at man optager samtalen på sin telefon.

DNA blev berørt flere gange: Man kan bl. a. få vished for historien om oldefars sidespring -  DNA lyver ikke. Svensk TV1 har en udsendelse: DNA-jægerne.

Vendelboslægter.

Kurt og Gerda har slået deres slægtsdatabaser sammen og fjernet dubletter. Tilbage er 153.000 personer.

Den sociale arv, der ofte fortsætter gennem generationer, men også kan brydes.

Gårde i Sdr. Harritslev – fotos fundet på Kgl. Bibliotek og på Skråfoto.

Skilsmisse i 1841.

Der blev stillet spørgsmål, som vi ikke fandt svar på:

o Hvordan får man sin forskning viderebragt?

o Hvordan kommer man ind i retsprotokoller?

o Hvem har papirerne fra fallitbo? Rigsarkivet? Stadsarkiverne?

o Udvandring til Amerika.

Mange emner blev berørt, og alle var enige om, at slægtsforskning tager tid, men at den tid er godt brugt, for det er utroligt spændende.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.