Referet: Udfludt til Det Danske Udvandrerarkiv, Aalborg

Bente Jensen og Jens-Peter Fage

Tirsdag d. 25.3.2025
Antal: 14 
Sted: Udvandrerarkivet i Aalborg
Ref. Gunvor Johnsen

Omkring århundredskiftet 1900 gik det op for flere i USA, heriblandt udvandrersønnen fra Spritfabrikken i Aalborg, Max Henius, at udvandrernes historie repræsenterede noget særligt, som var ved at forsvinde i det moderne USA. Disse iværksatte derfor en indsamling af breve, fotografier, tidsskrifter, foreningsmateriale, dagbøger og alt muligt andet, der hørte til historien om den store emigration til ”den amerikanske drøm”. I første omgang blev materialet sendt til Aalborg, hvor det fik til huse på Sohngaardsholm, siden blev det flyttet ind til byen og danner nu grundlaget for udvandrerarkivet i Arkivstræde. 

Man modtager stadig materiale fra USA og fra arvegods i Danmark. Der er ikke andre steder i Danmark, hvor det kan sendes til, heller ikke Landsarkivet eller Rigsarkivet. På et tidspunkt kunne arkivet ved kommunal beskæftigelse af 33 arbejdsløse i et par år få igangsat udskrift af politiets lister over udvandrede. Desværre må man finde andre opslagsmuligheder, hvis udvandringen er sket før 1868, hvor politiet endnu ikke var begyndt på listerne, eller hvis udvandringen er foregået over udenlandske havne.

Bente Jensen, arkivar på Aalborg Stadsarkiv, viste med illustrative overheads, hvor stor udvandringen var. Fra 1828-1931 udvandrede 333.021danskere til USA. Fra Resten af Europa 33.338.255 og fra resten af verden 5.520.896. I 1828 var der formentlig 4 millioner amerikanere (+ indianerne). De største indvandrerår var 1860erne til 80erne, men den store indvandring fra Danmark sluttede først omkring  1920. I 1862 kom homestead-loven, hvor selvstændige landmænd billigt kunne erhverve sig 60 hektar uopdyrket land. Det er derfor ikke mærkeligt, at 93% af de indvandrede danskere var landbrugsarbejdere. 26% var tyende eller arbejdere fra byerne, mens 19% var håndværkere og lærlinge. Og de 20-29-årige mænd var i stort overtal. Størstedelen af materialet på arkivet er fra USA, for langt den største udvandring foregik hertil. Push-pull-effekten dækker over, hvad der ”skubbede folk ud” af Danmark, og hvad der ”trak ind” i modtagerlandet. En af de store pull-effekter var, hvor man allerede kendte nogen. Det kunne være naboer, søskende eller arbejdskammerater, og det er derfor ikke mærkeligt, at der er ganske bestemte områder i USA, hvor man finder hovedparten af danskerne. Udvandringen til Argentina og Canada og New Zealand toppede senere, og udvandringen dertil var derfor ikke så stor. De, der ville rejse, var allerede taget afsted til USA.

Under 1. verdenskrig opstod der i USA en modvilje mod, hvad der kaldtes bindestregsamerikanere. Var man nu også en rigtig amerikaner, som ærligt ville gå ind i krigen som amerikaner, hvis man fastholdt, at man også var noget andet? Især gik denne mistro ud over tysk-amerikanere, hvor endog to blev lynchet. Også en stakkels finne, som mente, at hvis han skulle i krig, kunne han lige så godt tage hjem og kæmpe i den finske hær, måtte lade livet. Han var endda ærlig nok til at frabede sig det amerikanske statsborgerskab, men i tjære og fjer og op i galgen måtte han.  Og dansk-amerikanerne? Vile de ikke bare med for at få Sønderjylland tilbage til Danmark? Var det ikke bare ”snavset af danskerne”, der var udvandret osv. osv. Jens-Peter Fage fortalte om 270 kasser med alt muligt, der befinder sig på arkivet, og som han har kigget i. De er formentlig hjemsendt af Max Henius, som i øvrigt også var med bag Rebildkøbet. Det er materiale, der tilhørte en organisation, der kun bestod i eet år fra 1917 til 18: Jacob Riis Leage of Patriotic Service, opkaldt efter den i USA meget kendte, danske fotograf, der var ven med Roosevelt. Foreningens formål var at være bindeled mellem de danske foreninger og de amerikanske myndigheder, for at overbevise disse om amerikanske loyalitet.  Dette kunne jo bl.a. ske ved opkøb af krigsobligationer og krigs-sparemærker. Kun amerikanske statsborgere kunne være medlemmer!       

 Også var der fotografier af udvandrerliv og arkivkringle