Referat: Sygehusjournaler som kilde

• Historiker Erik Kann
  Tirsdag d. 9.9.2025
  Antal: 32 incl. nogle seminarielelever og Aalborgmedlemmer
  Referant: Gunvor Johnsen 
• 
  
• Det var foredragsholderens overbevisning, at hvis vi først havde lært at tænke som en rigsarkiver, så var det meget nemt at finde alt, hvad vi måtte drømme om, også sygejournaler. Alt ville være på rette plads. Problemet for os er så at vide, hvordan en arkivar tænker!
• Før 1806 blev syge, med enkelte undtagelser, passet i hjemmet. Hvis man er heldig kan præsten have indført noget om sygdom ved dødsfald. Ellers må man tjekke, om der i området evt. var klostre eller et af de få sygehuse i området, som har bevarede arkiver. Her blev man kun indlagt, hvis man regnede med, at patienten kunne overleve. 
• Det første lokale sygehus var i Esbønderup 1755 (med fint bevarede arkiver). Frederiks Hospital i København kom i 1757. Med bondereformerne og herremændenes mistede rettigheder og dermed  også godsarkivernes berettigelse ændres samfundsstrukturen totalt, og staten påbegyndte et offentligt sygehusvæsen. Efter 1806 fik alle amter påbudt ved lov, at der skulle bygges amtssygehuse med 24-30 senge. Op til 1840 blev der kun bygget 30 sygehuse, men derefter tog det fart, også med et større sengetal. Ikke bare amterne, men også kommunerne byggede hospitaler og enkelte specialiserede sygehuse kom også til. Her må man søge i amtsarkiverne for de første, i kommunearkiverne for de kommunalt betalte og for staten for de sidste (Blinde, åndssvageforsorgen, epidemisygehuse og lign.). Man kan måske også finde noget i fattigvæsnets lokale arkiver. Som oftest må vi selv gætte, om vores aner har været på hospitalet. Lidt hjælp kan findes fleres steder, efter 1891 skriver præsterne, i de nye skemaer, hvor en person er afgået ved døden, og der kan så stå På amtssygehuset/På Kommunehospitalet eller andet brugbart. Er de ikke døde på sygehuset, må man finde, hvilke sygehuse, der ligger i lokalområdet, og tjekke dem alle. Om vores aner overhovedet har været syge uden at dø af det, kan være rent gætværk. Også folketællingerne kan være en hjælp. Før 1860 optælles folk de jure, dvs. der hvor de hører hjemme, uanset hvor de befinder sig pt. Efter 1860 opskrives man de facto, og hvis man så er på hospitalet, opskrives man i det fraværende sogn på tillægslisterne, som vi tit overser! Man må så finde det pågældende hospitals’ plads i folketællingen (efter 1870) og kan der se de indlagte. 
• For de nørdede, for her opgav sekretæren at finde rundt i, hvordan man fandt hvad: Lægdsrullernes bogstavkoder og militærets Rapportbøger informerer om medfødte skavanker og sygdomme. Hospitalernes Medicinalberetninger kan findes frem. Her er skrevet dagbogsrapport fra dag til dag og om hver enkelt patient. Endelig har AO fået en rubrik, der hedder Arkivalier og datasæt, hvor meget kan findes frem. Denne rubrik vil formentlig erstatte Daisy en dag.