Tirsdag d. 7.10.2025
Antal: 24 med FU
Ref. Gunvor Johnsen
Det er efterhånden relativt nemt at finde vore aners data, men vi vil også så gerne vide, hvordan de levede. Der kommer efterhånden en del litteratur om almindeligt dagligliv, især i byerne. Landbrugerne var der ingen, der specifikt skrev om, med mindre de kom i forbindelse med retsvæsnet. En grund til, at vi begynder at vide så meget, skyldes ”papirrevolutionen” omkring 1600, hvor papir erstattede pergament. Det nye materiale var både meget, meget billigere, let at anvende og let at opbevare. Derfor er der fra da af opbevaret tonsvis af materiale om administrationens, kirkens og retsvæsnets arbejde, og også private borgeres regnskaber og dagbøger kan findes. Foredragsholderen havde bidraget med sådan oplysninger om dagligdag og dagligt liv i bogen ”Danmarks byer fra Renæssance til Enevælde”, der udkom i 2023. Herfra havde han udvalgt 3 personer, som havde levet hver deres liv på forskellige niveauer i bysamfundet.
I begyndelsen af 1600-tallet begyndte de europæiske byer for alvor at vokse. Det skyldtes, at befolkningsvæksten steg efter pestepidemierne i de tidligere århundreder. Europa voksede fra 80 mio. til 110 mio. i løbet af 200 år. Det betød, at der blev en større efterspørgsel på f.eks. mad og byggematerialer, som igen betød større transport og handel og behov for håndværkere, også over landegrænser. Det betød også dyrere varer, så nogle klarede sig dårligere, mens andre skabte helt ny eliter i byerne, først og fremmest købmændene, som ofte også selv ejede transportmidlerne i form af skibe.
Rasmus Pedersen Thestrup var en af disse købmænd. Egentlig kom han fra små kår, men flid og dygtighed og muligheder gjorde ham til en særdeles velhavende mand i Århus. Rasmus har efterladt sig en familieoversigt/dagbog, hvor han bl.a. fortæller om fire af sine børns død. Heller ikke velhavere kunne beskytte sig mod børnepokker, hvid pest og lungebetændelse. Ikke uden grund at sundhedsvæsenet i disse år begyndte en udvidelse i form af flere læger og apoteker, om end det meste måske var slangeham og mumiestøv. Den meget tætte bebyggelse af stærkt brandbare materialer gav anledning til mange store bybrande, så der kom også nogle steder et begyndende brandkorps og forordninger om brandslukningsmateriel. Slutningen af 1600-talllet var hårde i Danmark. For først kom de svenske soldater og tog alt, hvad der kunne fjernes, og siden kom den danske konges polske og tyske lejesoldater og tog resten. Rasmus beretter, at han fik tvangsindkvarteret en adelsmand med 31 soldater og 16 heste! Som en rigtig købmand beretter han selvfølgelig i sine erindringer, hvor mange penge det kostede ham!
Professor Holger Jacobsen repræsenterede en højere stand. Hans far var biskop i Århus, og han selv endte både som professor i medicin, højesteretsdommer og rektor for universitetet i København. Han var et højt begavet menneske med stor viden om mange forskellige emner. Han rejste meget, og overalt målte han og talte op og søgte historiske oplysninger. Således ved vi fra hans jyllandsrejse meget om, hvad der var at se i de besøgte byer, om deres vejbelægning, byggestil, om deres kendteste handelsvarer (handsker i Randers; skydevåben og øl i Aalborg!) og larm. Han havde også øje for snavs. Ikke kun det personlige og snavs i gaderne, men også urent vand og brønde for tæt ved møddinger. På den tid var de danske byer nærmest landsbyer med grise og køer og høns og kålhaver og alt deres affald inden for bymuren.
På bunden af samfundet finder vi stakkels Maren Pedersdatter fra Stenum. Som 43-årig, ugift tjenestepige kommer hun i huset i Ålborg, og sjovt har det ikke været, for på et tidspunkt beslutter hun på meget dramatisk vis at slå den 15-årige barnepige ihjel, hvorefter hun går rundt i Ålborg og fortæller det til alle, hun møder, hvorefter hun går hjem igen og slår liget endnu engang med øksen og går rundt i byen igen. Helt uforståeligt for vore dage, men da hele hendes retssag findes med hendes udførlige beskrivelse af sagens kendsgerninger, ved vi, at hun er en ”selvmordsmorder”. Det var aldrig særligt kendt i Danmark men tankegangen bag var, at hvis man begik selvmord kom man i helvede. Begik man mord, var det nogle andre der slog en ihjel og hvis man angrede først, kom man i himmelen. Imens retssagen fandt sted, var man omgivet af præster, der elskede en angrende synder, så aldrig har hun været så elsket som da. For sin sjæls salighed blev hun halshugget.