Referat: Besøg hos Lokalhistorisk Forening for Tversted, Uggerby og Sørig

Mandag d. 23. marts  2026
Deltagere 13
Referent: Gunvor Johnsen

De mange lokalarkiver er meget forskellige og derfor spændende at besøge. Tversted Lokal Arkiv holder nu til i et dejligt stort, lyst lokale bag Klitgården. Oprindelig var det beregnet til ungdomsklub, men som der blev færre unge i byen, kunne arkivet overtage lokalerne. Det gamle arkiv var i forvejen forbilledligt organiseret: Tre forskellige farver på æskerne repræsenterede hhv. Tversted, Uggerby og Sørig. Grundlæggeren var fra Sørig, så udgangspunktet var familier fra Sørig og Sørigs historie, men var nu udvidet til de to andre sogne. I besøgslokalet var der hængt gårdmalerier og diplomer, og en lokal tømmermester havde doneret en samling gamle modeller til at lave paneler efter. Ud over hovedlokalet kunne arkivet benytte et stort lokale, som på dagen var optaget af bridgespillere, og et mindre rum til genstande. Dette så vi desværre ikke, men en af de skattede genstande er en dåbskjole fra 1848, som har været fra Sørig til USA og retur. Den er omhandlet i Vendsysselårbogen i 2012.

Der var lidt debat om, hvorfor genstandene, bl.a. dåbskjolen ikke var at se, men man fastholdt, at dette var et arkiv, ikke et museum, og man frygtede, at man ville blive overdynget af skovle, graveredskaber fra mosen og dåbskjoler. Personligt synes jeg godt, man kunne have indrammet dåbskjolen og hængt den smukt op, for den er så usædvanlig for den er smaragdgrøn! Arkivet har et godt samarbejde med lokalområdet. Der indleveres fotoalbums, og de lokale foreninger er flinke til at  aflevere deres protokoller. Udgangspunkt: Så ved man, hvor de er! 

Der var også et pænt besøg af gæster, især folk der søgte deres ungdoms historie eller deres bedsteforældre. Til kaffen og formandens uforlignelige kringle udspandt der sig en debat om, hvordan man får involveret de unge generationer, som ikke læser bøger, og som ikke synes at have så stor interesse i historie. 

Referat: Limfjordens historie

Historiker og direktør for Limfjordsmuseet Anders Bloksgaard
Tirsdag d. 10. november 2026
Antal deltagere: 40
Sted: Forsamlingsbygningen
Referent: Lise Surland

Hvor meget kan man nå at gå i dybden, når man på kun 90 minutter skal føre publikum gennem et område med 1000 km kyststrækning og 7 beboede og 84 ubeboede øer? Navnet Limfjorden er lidt misvisende. Lim betyder kridt, men definitionen på en fjord er ”en dyb, smal kystindskæring med skrænter på begge sider”, ofte med en by i bunden. Limfjorden er i dag et sund, men sådan har det ikke altid været. Da isen forsvandt, var området omkring Limfjorden et øhav, men med landhævningen efter istiden blev den vestlige ende til et øhav med brakvand, mens den østlige del fra Løgstør til Hals var et smalt sund med saltvand. I 1825 slog en kraftig storm hul i Agger Tange. Saltvand strømmede ind, og mens sild, helt og ål forsvandt, kom østers, muslinger og rødspætter til. I 1836 begyndte man at sejle gennem hullet i Agger Tange. Men det var svært at holde hullet åbent, og ud for Løgstør gjorde store sandbanker skibstrafikken vanskelig, indtil Frederik d. 7’s Kanal blev anlagt, så heste kunne trække skuderne forbi. Da en ny storm i 1862 slog et nyt, sydligere hul i tangen ved Thyborøn, valgte man at grave en kanal, som siden er blevet holdt åben ved bygning af høfder og bortgravning af sand. Den førende by i området, Aalborg, fik nu konkurrence fra fjordens øvrige købstæder, der havde naturlige havne, ligesom der opstod markeder i mindre byer med markeder 1 – 2 gange om året. At fjorden var blevet til et sund gavnede skibsfarten, der nu slap for at passere ”Verdens farligste sted”, Grenen. I dag er der kun få erhvervsfartøjer på Limfjorden, og området er blevet et rekreativt område med mange lystbåde. De mest brugte både var: Kågen, der var fladbundet, så den kunne gå ind på lavt vand. Sjægten, der kom fra Norge. Den var en kombination af sejlbåd og robåd, og den havde en dam til levende fisk. Den blev på Limfjorden primært brugt til fiskeri med snurrevod. Pennalhuset var en god fiskerbåd med motor. Med de ændrede vandforhold, da Limfjorden blev til et sund, ændredes som nævnt også fiskebestanden. Den større bestand af muslinger og skaldyr førte til oprettelsen af Østerskompagniet i Nykøbing Mors. Desværre er den europæiske østers nu stærkt truet af stillehavsøsters. Arbejdet med østers var et mandearbejde, mens arbejdet med muslinger var kvindearbejde. Der er nu opfundet maskiner, der kan sortere undermålere fra, og da muslinger kan overleve op til 5 dage, kan man nå at smide undermålerne ud igen. Faktisk er Limfjorden verdens bedste muslingefarvand. Der har været 6 færgesteder fra Salling – de fleste oprindelig besejlet med robåde, men i dag er de fleste færger erstattet med broer.