Referat: Tirsdagsmøde

Tirsdag d. 08.10. 2019 kl. 19

Marianne Hesselholt: Et lille stykke Danmark. Slægts- og lokalhistorie fra Hulsig og omegn.

Sted: Forsamlingsbygningen
Deltagere: ca. 30

Marianne er opvokset i Strandby nord for Frederikshavn, men hendes slægt har i flere generationer boet på gården Hesselholt i Hulsig i Skagen Landsogn.

Ud fra sin bog ”Hændelser ved Hulsig”, der i første del er faktion (fiktion +fakta) og i anden del er ren fakta, fortalte hun om familierne i Hulsig og om den lille by, hvis navn betyder en fugtig lavning.

Da Tronder i 1100-tallet kom til Skagen for at passe bonden Thorkel Skarpæs heste, var området frugtbart, og da Skagen i 1413 blev købstad, var den på størrelse med København, ca. 3.000 indbyggere.

I den lille istid i 1600-tallet blev skovene  fældet dels til husbyggeri og dels til brænde, og sandflugten fik folk til at flytte sydpå, bl. a. til Skagen Landsogn, et isoleret område omgivet af hav mod øst og vest og klitter mod nord og syd. Der boede i området 15 familier som helt op i 1900-tallet ikke kunne tænke sig at gifte sig med nogen udefra.

Krumtappen i historien er de fire gårde Hesselholt, Krøg, Klarup og Houkjær .
Marianne fortalte levende om sin oldefar, Lars Jensen ”Vesterla’s”, der startede som arbejdsdreng på gården Hesselholt og endte med at overtage den. Om ægteskabet med Kirsten Madsdatter fra Klarup og de to sønner, Janus og Mads. Om naturkatastrofen i 1872, hvor et pludseligt forår oversvømmede Hulsig. Det lykkedes Lars på 3 dage at fjerne isen i grøfterne, men han fik selv lungebetændelse og døde. Om bedstefar  Janus, der drømte om at blive dyrlæge, men i stedet for kom på landbrugsskole og overtog gården. Farfar Janus,der  blev gift med Lise fra Houkjær og fik fire drenge: Lars, hvis drøm om at blive dyrlæge brast, da den yngre, psykisk syge bror Karls eksperiment med en bombe ramte Lars i ansigtet, så han mistede synet på det ene øje. Lars blev lærer på Kapelborgskolen i Skagen. Otto arvede gården. Karl tilbragte en stor del af sit liv på Risskov. Magnus, Mariannes far var ordblind. Han havde forskellige jobs, inden han blev købmand i Strandby og gift med brugsuddelerens Vera.

Men tiderne ændredes. Chresten Kokholm, murer fra Harboøre, tog på valsen og mens han deltog i bygningen af redningsstationen i Kandestederne, boede han på Houkjær og forelskede sig i gårdens datter Lise. Ægteskab kunne ikke komme på tale for ”han er ikke en af vor egne”. Ved et forlis i Harboøre lovede han sig selv, at hvis han overlevede, ville han tage til Kandestederne og gifte sig med Lise. – Og det gjorde han. Ved Eratos forlis blev 10 overlevne indkvarteret på Houkjær, det senere Kokholms Hotel.

Mere end 600 sider havde Marianne skrevet, da hun en sen nattetime efter at være faldet i søvn ved tastaturet blev opsøgt af farfar Janus, der bød hende ”slette alt det slette”. Næste dag slettede hun løs og skrev et nyt slutkapitel, der bl. a. fortæller om sindets sårbarhed, der er en del af familiehistorien, især hos mændene.

De barske livsvilkår i den barske natur har givet et tæt sammenhold i den lille landsby, så hulsigboerne stadig om eftermiddagen d. 24. december samles om juletræet udenfor Den Gamle Brugs.

Referent: Lise Surland