Tirsdag d. 11.11.2025
Antal: 24
Ref. Gunvor Johnsen
Der er fakta, der er historier og der er myter i slægten.
Fakta er det, vi læser i kirkebøger, folketællinger og domsudskrifter. Historier eksisterer i de fleste familier. De udspringer oftest af rigtige hændelser om én bestemt person. De er helt sikkert nok blevet pyntet lidt op, 1 fjer kan let blive til 5 høns, i tidens løb, men de giver fælles sammenhold og identitet i slægten. De findes ikke i andre familier. Og så er det myter! Det er ufatteligt, så mange familier der mener, de har fået deres brune øjne efter de få spanske soldat, som kun var her i 5½ måned. Det er også ufatteligt, så mange børn danske konger har efterladt sig overalt. Og det er helt utroligt så mange grever, der har forgrebet sig på ikke bare stue- og høstpiger, men også på brude på brudenatten. Gentest har vist vrøvl.
Foredragsholderen var fuld af gode historier, og det blev en vældig sjov aften.
De mørke slægtninge: Fra et stykke tyggegummi af birkebej, fundet på Lolland, og som er 5700 år gammelt, har vi fået bekræftet gennem dna, at de oprindelige jæger-samlere i Danmark havde mørk hud. De indvandrede landbrugere havde brune øjne, og den sidste indvandringsbølge havde lys hud. Da alle menneskets genomer nu er kortlagt, og de gener, der bestemmer øjen-, hud- og hårfarve fordeler sig over hele 6 gener, er det ikke spor mærkeligt, at de mørke farver kan dukke op igen ud af det blå. Det ligger derfor også nu fast, at Mendel ikke havde ret: 2 blåøjede kan godt få et brunøjet barn, selv om det er sjældent. Der var bevisligt kun 18 spansk-fædrede børn, og deraf overlevede kun de 13 konfirmationsalderen. En stor synder, set med slægtsforskerøjne, er St. St. Blicher. Han har skrevet mange noveller om de omrejsende tatere og andre spændende mørkemænd på heden, som skulle være rendt fra faderværdigheden. Novellen Kæltringeliv er blevet faktatjekket og er totalt fiktiv. Han har ikke skrevet om de omrejsende tyske navere eller de franske soldater, som var her i meget større tal og i meget længere tid end de spanske! Da Napoleon tabte krigene, var der ikke noget glamourøst ved at have franske, sortøjede og sorthårede aner. Også hollænderne, kartoffeltyskerne og huguenotterne bragte flere mørke gener, men hvad sjovt er der ved det, hvis ikke slægten er blevet i Dragør, i Fredericia eller ved Kongenshus? Der er ingen fakta, der beviser, at sigøjnere fik børn uden for deres egne, lukkede cirkler.
Og så er der alle kongebørnene. Selv hvis det er helt tilbage til Gorm den gamle, bliver man næsten selv kongelig med tiara og guldstøv og det hele. Og myter er umulige at slå ihjel. Bare kig på Facebooks sider om slægtsforskning og i DS’s forum og se, hvor mange, der tror det. Der er endog de, som alene hægter deres slægtskab op på, at de præcis ligner dronning Margrethe. (Ikke noget opfundet eksempel!). Der er også folk der tror, at hvis en konge optræder blandt fadderne, er det nok, fordi han var faderen. Nej! Man kunne søge om økonomisk hjælp til familien ved at søge om fødselshjælp, og i taknemlighed opkaldt man ofte barnet efter kongen, og han kunne endda påtage sig rollen som fadder. Rygterne om Frederik d. 9’s tvillinger, gerne med en præstedatter fra Århus, er blevet faktatjekket. Vrøvl og sludder. De havde endda aldrig selv hørt rygtet. Et godt eksempel er myten om H. C. Andersens kongelige ophav. Med en navngiven grevinde. Hvis historien var sand, skulle hun dagen efter fødslen have stået som 16 årig og have sunget i kirkekoret, og ingen skulle nogensinde have opdaget, at hun var gravid som 15-årig.
Myter dukker op igen og igen. Det gælder også historiske myter: Chr. 2.s tommelfingerrille i bordet på Sønderborg slot. At det var Marsk Stig, der slog kong Erik Klippinge ihjel i Finderup Lade. Dannebrog faldt helt sikkert ned fra himmelen. Vi har næsten selv set det. Der er interessant, at mange af disse myter ofte har rod i malerier fra 1800-tallet, hvor nationalromantikken var i fuldt flor. Blicher er også en del af denne periode.
Der er kun én ting at gøre: Tjek dine fakta!