Foredragsholder: Historiker og journalist Henning Frandsen
Tirsdag d. 9. november 2025
Antal deltagere:47
Sted: Forsamlingsbygningen
Referent: Lise Surland
”Gåsestegen er til bag’ren sendt”. Men hvordan kunne man være sikker på at få sin egen gås med hjem? Man kunne jo bare stikke klør konge op i gåsens rumpe. Så kunne man genkende den. I dag er det nok snarere slagteren, der steger gåsen eller anden, hvis ikke ”moder er i køkkenet” og klarer den sag. Ordet jul betød egentlig fest - solhvervsfest.
Oprindelig holdt man midvinterfest d. 13.-14. januar, hvor nordboerne drak til ære for Frej og Odin, men ca. år 950 blev den flyttet til en solhvervsfest d. 24. – 25. december, altså omkring Jesu fødsel. Så blev det lettere at få befolkningen med på at gå over til kristendommen. Men festerne ændredes ikke. De kristne vikinger skålede nu for Jomfru Maria og Kristus i stedet for Frej og Odin - man ”drak Jul”.
Selv om skiftende konger i 16-1700-tallet forsøgte at bremse de løsslupne julestuer, lykkedes det ikke. Juleaften blev en vågeaften, hvor man ventede på Jesu fødsel julenat, og så kunne man lige så godt feste. Man åd og drak, og man legede bl.a. sanglege, blindebuk, som i min barndom var almindelige børnelege, men i dag næsten er forsvundet. Efterhånden gled juleskikke fra vores nabolande ind i danskernes jul. Således kendte grevinden på Holsteinborg mellem Næstved og Skælskør skikken med et pyntet juletræ fra Tyskland, så i 1808 blev det første juletræ i Danmark tændt i hendes hjem. I 1811 tændtes Københavns første juletræ i Orla Lehmanns hjem. I starten stod juletræerne kun i de mere velhavende hjem, men skikken bredte sig efterhånden til hele befolkningen.
Gårdboen = gårdnissen har været kendt siden vikingetiden som en lille gammel mand, der i det skjulte hjalp til på gården, hvis han altså fik sin sødgrød (kogt på sødmælk). Fik han ikke den, kunne han blive en drillenisse. I 1898 smeltede julemanden (den kristne helgen Skt. Nikolaus) og nissen sammen til et væsen, der kommer med gaver til artige børn.
Fra slutningen af 1800-tallet, hvor skikken med at sende julekort kom hertil fra England, er julefejringen gradvis vokset til at vare det meste af december: Julemærker, hvis overskud oprindelig gik til tuberkulosehospitaler, men nu til julemærkehjemmene. Sprællemænd, kravlenisser, lågekalendere, kalenderlys, adventskranse, juleudstillinger, pakke-kalendere, TV-julekalendere, julefrokoster med julesnaps og egnsbestemte juleretter. I 1992 blev juleaftensgudstjenesten gjort officiel, og den har siden været den mest besøgte gudstjeneste. Nu til dags består julemiddagen i Danmark nok af gås, and eller flæskesteg, efterfulgt af ris a la mande med en hel mandel i. Trods sit franskklingende navn er desserten pæredansk.
Rigtig god jul og godt nytår til alle!!