Aktivitetskalender 1. halvår 2026

Program for 1. halvår 2026

Tirsdag den 20. januar 
Generalforsamling

Dagsorden vedhæftet/vedlagt. 

Efter generalforsamlingen fortæller Saliha Maria Fetteh om bogen "Med vinden som vidne - slægten fra Uggerby" (udgivet på forlaget Historia, 2024) om sin egen slægt med hovedvægt på sine kvindelige aner.  

Tirsdag den 10. februar 
Ole Sietam, forfatter: Træskibenes epoke. – FU

Tag med på en maritim rejse til Marstal og ud på de 7 verdenshave, når Ole Sietam fortæller om sine oldeforældre. Ole Sietam er forfatter og medredaktør på bogen Ægteskab på sejlskibskår. Bogen er en fortælling om hans oldeforældre - ”Hydra” Christensen og hans kone Mikkeline. ”Hydra” Christensen var langtursskipper, mens hans hustru Mikkeline stod for økonomien, hjemmet og de 5 børn i Marstal. Foredraget bygger på et udsnit af de mere end tusind breve, skrevet i årene 1878 til 1903. Brevene giver et unikt og spændende indblik i en periode, der var sejlskibenes guldalder, og fortæller om livet om bord, og ikke mindst om hvordan livet var for dem derhjemme. Sømandslivet var i den tid forbundet med hyppige forlis, havarier og pirateri. I hjemmet var glæder blandet med bekymringer: Nåede skibet mon frem? Hvornår kom manden hjem? Kunne de få last i de fremmede lande?  

Tirsdag den 10. marts 
Anders Bloksgaard, historiker og museumsdirektør: Limfjordens historie. - FU

Få farvande i verden kan bryste sig af en så foranderlig historie som Limfjordens. Hvad enten man taler om historie, geografi, biologi, fiskeri, søfart eller kystkultur, så har Limfjorden og dens beboere med jævne mellemrum gennemgået heftige forandringer. Anders Bloksgaard er guide på denne 90 minutters rejse gennem Limfjordslandet, hvor fjordens forunderlige og til tider voldsomme historie foldes ud - i både ord og billeder.  

Mandag den 23. marts Bemærk ugedag! 
Ekskursion til Lokalhistorisk Forening for Tversted, Uggerby og Sørig. 
Adressen er Klitgården, Tversted, Østervej 10, 9881 Bindslev (indgang fra Skolevej) 

Ved besøget vil blandt andet arkivets formand Kirsten Christensen og Saliha Marie Fetteh give os en introduktion til arkivets omfattende samling. Man kan orientere sig om arkivets på dets hjemmeside, https://sites.google.com/view/tversted-uggerby-sriglokalarki/start. I pausen serveres kaffe og den traditionelle arkivkringle. Kørelejlighed kan aftales via bestyrelsens formand, Jan Rasmussen. 

Tirsdag den 14. april 
Jan Hammer, Museumsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum - afd. Bangsbo: Strandinger – skibsforlis og myter omkring Vendsyssels kyster. - FU

Vendsyssels kyst har gennem historien virket som et filter på søfartshistorien, hvori der ligger store mængder oplysninger gemt. Mange skibe er forlist på kysterne, og ligger som små tidskapsler, der fortæller hver deres unikke og drabelige historie, ofte med tragisk udgang med mange druknede søfolk som følge af forliset. Antallet af skibsforlis omkring Vendsyssel har vi ikke styr på – men vi kan gætte på et par tusinde de seneste 1000 år. Der ligger stadig spor på havbunden efter mange af disse forlis, som fortæller om et stykke dagligdag, som får sit endeligt på havbunden. Foredraget vil belyse nogle af de største forlis. Historien omkring og mange de myter, som er opstået gennem tiden. Lokkede man virkelig skibene ind på stranden for at plyndre dem? Var Børglumbispen virkelig så styg, som hans eftermæle er…     

Tid og sted; Alm. møder kl. 19 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring.
Ved arkivbesøget mødes vi samme tid ved Lokalhistorisk Forening for Tversted, Uggerby og Sørig.
Øl/vand og brød kan købes i pausen ved møderne i Forsamlingsbygningen for 25 kr.                                

Slægtsforskningscafé 

Slægtsforskningscafé afholdes den første torsdag i måneden på datoerne 8/1, 5/2, 5/3 og 9/4 kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen og lokalhistorien. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com.

Workshop for slægtsforskere 

Workshop for slægtsforskere afholdes anden og fjerde tirsdag i måneden på datoerne 13/1, 27/1, 10/2, 24/2, 10/3, 24/3, 14/4, 28/4, 12/5, 26/5, 9/6 og 23/6 kl. 9-12 på Historisk Arkiv, Hjørring. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk

Gotisk skriftlæsning

Gotisk skriftlæsning afholdes anden lørdag i måneden på datoerne 10/1, 14/2, 14/3 og 11/4 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. Alle er velkomne, kom på deltagerlisten ved at maile til skovgaardneel@gmail.com.

Samarbejde med Museumsforeningen: Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum til samme reducerede pris som Museumsforeningens medlemmer. Se henvisninger på vores hjemmeside.   

Kontingent: 175 kr. 
Hjemmeside: www.slfhj.dk
FU: i samarbejde med Folkeuniversitetet 

Bestyrelse:                                                                                                                                                     Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, Hjørring, tlf. 20296777. E: jebrasmussen@gmail.com
Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. Hjørring, tlf. 25361021. E: gunvor.johnsen@gmail.com  
Lise Surland, Westbanke 18, Skagen, tlf. 2175 3259. E: lisesurland@gmail.com 
Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, Hjørring, tlf. 24489079, E: kathe_larsen@yahoo.dk 
Jens-Peter Fage, Oslovej 18, Hjørring, tlf. 27649277. E: jens-peter@has.dk  
Webmaster: bestyrelsesmedlem Kathe Larsen                                                                                           

Referat: Den kristne jul

Foredragsholder:  Historiker og journalist Henning Frandsen

Tirsdag d. 9. november 2025

Antal deltagere:47

Sted: Forsamlingsbygningen

Referent: Lise Surland

”Gåsestegen er til bag’ren sendt”. Men hvordan kunne man være sikker på at få sin egen gås med hjem? Man kunne jo bare stikke klør konge op i gåsens rumpe. Så kunne man genkende den. I dag er det nok snarere slagteren, der steger gåsen eller anden, hvis ikke ”moder er i køkkenet” og klarer den sag. Ordet jul betød egentlig fest - solhvervsfest.

Oprindelig holdt man midvinterfest d. 13.-14. januar, hvor nordboerne drak til ære for Frej og Odin, men ca. år 950 blev den flyttet til en solhvervsfest d. 24. – 25. december, altså omkring Jesu fødsel. Så blev det lettere at få befolkningen med på at gå over til kristendommen. Men festerne ændredes ikke. De kristne vikinger skålede nu for Jomfru Maria og Kristus i stedet for Frej og Odin - man ”drak Jul”. 

Selv om skiftende konger i 16-1700-tallet forsøgte at bremse de løsslupne julestuer, lykkedes det ikke. Juleaften blev en vågeaften, hvor man ventede på Jesu fødsel julenat, og så kunne man lige så godt feste. Man åd og drak, og man legede bl.a. sanglege, blindebuk, som i min barndom var almindelige børnelege, men i dag næsten er forsvundet. Efterhånden gled juleskikke fra vores nabolande ind i danskernes jul. Således kendte grevinden på Holsteinborg mellem Næstved og Skælskør skikken med et pyntet juletræ fra Tyskland, så i 1808 blev det første juletræ i Danmark tændt i hendes hjem. I 1811 tændtes Københavns første juletræ i Orla Lehmanns hjem. I starten stod juletræerne kun i de mere velhavende hjem, men skikken bredte sig efterhånden til hele befolkningen. 

Gårdboen = gårdnissen har været kendt siden vikingetiden som en lille gammel mand, der i det skjulte hjalp til på gården, hvis han altså fik sin sødgrød (kogt på sødmælk). Fik han ikke den, kunne han blive en drillenisse. I 1898 smeltede julemanden (den kristne helgen Skt. Nikolaus) og nissen sammen til et væsen, der kommer med gaver til artige børn. 

Fra slutningen af 1800-tallet, hvor skikken med at sende julekort kom hertil fra England, er julefejringen gradvis vokset til at vare det meste af december: Julemærker, hvis overskud oprindelig gik til tuberkulosehospitaler, men nu til julemærkehjemmene. Sprællemænd, kravlenisser, lågekalendere, kalenderlys, adventskranse, juleudstillinger, pakke-kalendere, TV-julekalendere, julefrokoster med julesnaps og egnsbestemte juleretter. I 1992 blev juleaftensgudstjenesten gjort officiel, og den har siden været den mest besøgte gudstjeneste. Nu til dags består julemiddagen i Danmark nok af gås, and eller flæskesteg, efterfulgt af ris a la mande med en hel mandel i. Trods sit franskklingende navn er desserten pæredansk. 

Rigtig god jul og godt nytår til alle!!

Referat: Slægtens myter

Foredragsholder: Per Hundevad Andersen, leder af  Danskernes historie Online
Tirsdag d. 11.11.2025
Antal: 24
Ref. Gunvor Johnsen

Der er fakta, der er historier og der er myter i slægten.

Fakta er det, vi læser i kirkebøger, folketællinger og domsudskrifter. Historier eksisterer i de fleste familier. De udspringer oftest af rigtige hændelser om én bestemt person. De er helt sikkert nok blevet pyntet lidt op, 1 fjer kan let blive til 5 høns, i tidens løb, men de giver fælles sammenhold og identitet i slægten. De findes ikke i andre familier. Og så er det myter! Det er ufatteligt, så mange familier der mener, de har fået deres brune øjne efter de få spanske soldat, som kun var her i 5½ måned. Det er også ufatteligt, så mange børn danske konger har efterladt sig overalt. Og det er helt utroligt så mange grever, der har forgrebet sig på ikke bare stue- og høstpiger, men også på brude på brudenatten. Gentest har vist vrøvl.

Foredragsholderen var fuld af gode historier, og det blev en vældig sjov aften. 

De mørke slægtninge: Fra et stykke tyggegummi af birkebej, fundet på Lolland, og som er 5700 år gammelt, har vi fået bekræftet gennem dna, at de oprindelige jæger-samlere i Danmark havde mørk hud. De indvandrede landbrugere havde brune øjne, og den sidste indvandringsbølge havde lys hud. Da alle menneskets genomer nu er kortlagt, og de gener, der bestemmer øjen-, hud- og hårfarve fordeler sig over hele 6 gener, er det ikke spor mærkeligt, at de mørke farver kan dukke op igen ud af det blå. Det ligger derfor også nu fast, at Mendel ikke havde ret: 2 blåøjede kan godt få et brunøjet barn, selv om det er sjældent. Der var bevisligt kun 18 spansk-fædrede børn, og deraf overlevede kun de 13 konfirmationsalderen. En stor synder, set med slægtsforskerøjne, er St. St. Blicher. Han har skrevet mange noveller om de omrejsende tatere og andre spændende mørkemænd på heden, som skulle være rendt fra faderværdigheden. Novellen Kæltringeliv er blevet faktatjekket og er totalt fiktiv. Han har ikke skrevet om de omrejsende tyske navere eller de franske soldater, som var her i meget større tal og i  meget længere tid end de spanske! Da Napoleon tabte krigene, var der ikke noget glamourøst ved at  have franske, sortøjede og sorthårede aner. Også hollænderne, kartoffeltyskerne og huguenotterne bragte flere mørke gener, men hvad sjovt er der ved det, hvis ikke slægten er blevet i Dragør, i Fredericia eller ved Kongenshus? Der er ingen fakta, der beviser, at sigøjnere fik børn uden for deres egne, lukkede cirkler.

Og så er der alle kongebørnene. Selv hvis det er helt tilbage til Gorm den gamle, bliver man næsten selv kongelig med tiara og guldstøv og det hele. Og myter er umulige at slå ihjel. Bare kig på Facebooks sider om slægtsforskning og i DS’s forum og se, hvor mange, der tror det. Der er endog de, som alene hægter deres slægtskab op på, at de præcis ligner dronning Margrethe. (Ikke noget opfundet eksempel!). Der er også folk der tror, at hvis en konge optræder blandt fadderne, er det nok, fordi han var faderen. Nej! Man kunne søge om økonomisk hjælp til familien ved at søge om fødselshjælp, og i taknemlighed opkaldt man ofte barnet efter kongen, og han kunne endda påtage sig rollen som fadder. Rygterne om  Frederik d. 9’s tvillinger, gerne med en præstedatter fra Århus, er blevet faktatjekket. Vrøvl og sludder. De havde endda aldrig selv hørt rygtet. Et godt eksempel er myten om H. C. Andersens kongelige ophav. Med en navngiven grevinde. Hvis historien var sand, skulle hun dagen efter fødslen have stået som 16 årig og have sunget i kirkekoret, og ingen skulle nogensinde have opdaget, at hun var gravid som 15-årig.

Myter dukker op igen og igen. Det gælder også historiske myter: Chr. 2.s tommelfingerrille i bordet på Sønderborg slot. At det var Marsk Stig, der slog kong Erik Klippinge ihjel i Finderup Lade. Dannebrog faldt helt sikkert ned fra himmelen. Vi har næsten selv set det. Der er interessant, at mange af disse  myter ofte har rod i malerier fra 1800-tallet, hvor nationalromantikken var i fuldt flor. Blicher er også en del af denne periode.

Der er kun én ting at gøre: Tjek dine fakta!

Referat: Samarbejdsaften 2025

Tirsdag d. 21. oktober 2025
Antal deltagere: 13
Sted: Forsamlingsbygningen
Referent: Lise Surland

På den årlige samarbejdsaften er der ikke indkaldt en foredragsholder, men deltagerne får mulighed for at fortælle om, hvad der for tiden optager dem, eller hvor langt de er nået med deres forskning siden sidste år. Emnerne er meget forskellige:
- Der arbejdes stadig på ”Bedstefar fortæl”, som nu kan få undertitlen ”Oldefar fortæl”. Er det tid at udlevere 1. del nu? 
- Portrætbilledets udvikling fra silhuetter i papirklip > sølvplader > glasplader > fotos på papir.
- En indviklet historie affødt af et postkort fra Minnesota handlende om Niels Christian Larsen Frost. Han havde ingen børn med sin kone, men via alimentationsprotokoller er der fundet 8 børn med andre kvinder, bl. a. en polsk pige.
- Præsentation af et fint slægtstræ.
- Hvem har boet på egnens forskellige gårde? En god træning i at læse gotisk håndskrift.
- Minder om hvordan høsten var i gamle dage. Tankerne blev sat i gang, da de unge i familien begyndte at spørge.
- Finpudsning af mormors slægt. I bogen ”Øster Snede Sogn” er der fundet mange slægtninge.
- Under finpudsning, også af mormors slægt, dukkede tipoldemors storebror op – i en protokol fra Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, hvorfra han flygtede gennem kaminen og skorstenen. Han meldte sig dog selv næste dag, uden at have lavet nogen forbrydelser.
- Fortsættelse af arbejdet med metaldetektor og Skadeslægten.
- Arbejdet med at finde ud af løgn og sandhed i familiefortællingerne.
- Om bogen ”Udvandrere i krig”, samt om ”Norges” forlis i 1904, hvor 635 ud af 1795 personer omkom.

Referat: Professoren, købmanden og tjenestepigen. Om livet i 1600-tallet

Historiker Jakob Ørnbjerg, Museum Silkeborg
Tirsdag d. 7.10.2025
Antal: 24 med FU
Ref. Gunvor Johnsen

Det er efterhånden relativt nemt at finde vore aners data, men vi vil også så gerne vide, hvordan de levede. Der kommer efterhånden en del litteratur om almindeligt dagligliv, især i byerne. Landbrugerne var der ingen, der specifikt skrev om, med mindre de kom i forbindelse med retsvæsnet. En grund til, at vi begynder at vide så meget, skyldes ”papirrevolutionen” omkring 1600, hvor papir erstattede pergament. Det nye materiale var både meget, meget billigere, let at anvende og let at opbevare. Derfor er der fra da af opbevaret tonsvis af materiale om administrationens, kirkens og retsvæsnets arbejde, og også private borgeres regnskaber og dagbøger kan findes. Foredragsholderen havde bidraget med sådan oplysninger om dagligdag og dagligt liv i bogen ”Danmarks byer fra Renæssance til Enevælde”, der udkom i 2023. Herfra havde han udvalgt 3 personer, som havde levet hver deres liv på forskellige niveauer i bysamfundet. 

I begyndelsen af 1600-tallet begyndte de europæiske byer for alvor at vokse. Det skyldtes, at befolkningsvæksten steg efter pestepidemierne i de tidligere århundreder. Europa voksede fra 80 mio. til 110 mio. i løbet af 200 år. Det betød, at der blev en større efterspørgsel på f.eks. mad og byggematerialer, som igen betød større transport og handel og behov for håndværkere, også over landegrænser. Det betød også dyrere varer, så nogle klarede sig dårligere, mens andre skabte helt ny eliter i byerne, først og fremmest købmændene, som ofte også selv ejede transportmidlerne i form af skibe.

Rasmus Pedersen Thestrup var en af disse købmænd. Egentlig kom han fra små kår, men flid og dygtighed og muligheder gjorde ham til en særdeles velhavende mand i Århus. Rasmus har efterladt sig en familieoversigt/dagbog, hvor han bl.a. fortæller om fire af sine børns død.  Heller ikke velhavere kunne beskytte sig mod børnepokker, hvid pest og lungebetændelse. Ikke uden grund at sundhedsvæsenet i disse år begyndte en udvidelse i form af flere læger og apoteker, om end det meste måske var slangeham og mumiestøv. Den meget tætte bebyggelse af stærkt brandbare materialer gav anledning til mange store bybrande, så der kom også nogle steder et begyndende brandkorps og forordninger om brandslukningsmateriel. Slutningen af 1600-talllet var hårde i Danmark. For først kom de svenske soldater og tog alt, hvad der kunne fjernes, og siden kom den danske konges polske og tyske lejesoldater og tog resten. Rasmus beretter, at han fik tvangsindkvarteret en adelsmand med 31 soldater og 16 heste! Som en rigtig købmand beretter han selvfølgelig i sine erindringer, hvor mange penge det kostede ham!

Professor Holger Jacobsen repræsenterede en højere stand. Hans far var biskop i Århus, og han selv  endte både som professor i medicin, højesteretsdommer og rektor for universitetet i København. Han var et højt begavet menneske med stor viden om mange forskellige emner. Han rejste meget, og overalt målte han og talte op og søgte historiske oplysninger. Således ved vi fra hans jyllandsrejse meget om, hvad der var at se i de besøgte byer, om deres vejbelægning, byggestil, om deres kendteste handelsvarer (handsker i Randers; skydevåben og øl i Aalborg!) og larm. Han havde også øje for snavs. Ikke kun det personlige og snavs i gaderne, men også urent vand og brønde for tæt ved møddinger. På den tid var de danske byer nærmest landsbyer med grise og køer og høns og kålhaver og alt deres affald inden for bymuren.

På bunden af samfundet finder vi stakkels Maren Pedersdatter fra Stenum. Som 43-årig, ugift tjenestepige kommer hun i huset i Ålborg, og sjovt har det ikke været, for på et tidspunkt beslutter hun på meget dramatisk vis at slå den 15-årige barnepige ihjel, hvorefter hun går rundt i Ålborg og fortæller det til alle, hun møder, hvorefter hun går hjem igen og slår liget endnu engang med øksen og går rundt i byen igen. Helt uforståeligt for vore dage, men da hele hendes retssag findes med hendes udførlige beskrivelse af sagens kendsgerninger, ved vi, at hun er en ”selvmordsmorder”. Det var aldrig særligt kendt i Danmark men tankegangen bag var, at hvis man begik selvmord kom man i helvede. Begik man mord, var det nogle andre der slog en ihjel og hvis man angrede først, kom man i himmelen. Imens retssagen fandt sted, var man omgivet af præster, der elskede en angrende synder, så aldrig har hun været så elsket som da. For sin sjæls salighed blev hun halshugget. 

Referat: Sygehusjournaler som kilde

• Historiker Erik Kann
  Tirsdag d. 9.9.2025
  Antal: 32 incl. nogle seminarielelever og Aalborgmedlemmer
  Referant: Gunvor Johnsen 
• 
  
• Det var foredragsholderens overbevisning, at hvis vi først havde lært at tænke som en rigsarkiver, så var det meget nemt at finde alt, hvad vi måtte drømme om, også sygejournaler. Alt ville være på rette plads. Problemet for os er så at vide, hvordan en arkivar tænker!
• Før 1806 blev syge, med enkelte undtagelser, passet i hjemmet. Hvis man er heldig kan præsten have indført noget om sygdom ved dødsfald. Ellers må man tjekke, om der i området evt. var klostre eller et af de få sygehuse i området, som har bevarede arkiver. Her blev man kun indlagt, hvis man regnede med, at patienten kunne overleve. 
• Det første lokale sygehus var i Esbønderup 1755 (med fint bevarede arkiver). Frederiks Hospital i København kom i 1757. Med bondereformerne og herremændenes mistede rettigheder og dermed  også godsarkivernes berettigelse ændres samfundsstrukturen totalt, og staten påbegyndte et offentligt sygehusvæsen. Efter 1806 fik alle amter påbudt ved lov, at der skulle bygges amtssygehuse med 24-30 senge. Op til 1840 blev der kun bygget 30 sygehuse, men derefter tog det fart, også med et større sengetal. Ikke bare amterne, men også kommunerne byggede hospitaler og enkelte specialiserede sygehuse kom også til. Her må man søge i amtsarkiverne for de første, i kommunearkiverne for de kommunalt betalte og for staten for de sidste (Blinde, åndssvageforsorgen, epidemisygehuse og lign.). Man kan måske også finde noget i fattigvæsnets lokale arkiver. Som oftest må vi selv gætte, om vores aner har været på hospitalet. Lidt hjælp kan findes fleres steder, efter 1891 skriver præsterne, i de nye skemaer, hvor en person er afgået ved døden, og der kan så stå På amtssygehuset/På Kommunehospitalet eller andet brugbart. Er de ikke døde på sygehuset, må man finde, hvilke sygehuse, der ligger i lokalområdet, og tjekke dem alle. Om vores aner overhovedet har været syge uden at dø af det, kan være rent gætværk. Også folketællingerne kan være en hjælp. Før 1860 optælles folk de jure, dvs. der hvor de hører hjemme, uanset hvor de befinder sig pt. Efter 1860 opskrives man de facto, og hvis man så er på hospitalet, opskrives man i det fraværende sogn på tillægslisterne, som vi tit overser! Man må så finde det pågældende hospitals’ plads i folketællingen (efter 1870) og kan der se de indlagte. 
• For de nørdede, for her opgav sekretæren at finde rundt i, hvordan man fandt hvad: Lægdsrullernes bogstavkoder og militærets Rapportbøger informerer om medfødte skavanker og sygdomme. Hospitalernes Medicinalberetninger kan findes frem. Her er skrevet dagbogsrapport fra dag til dag og om hver enkelt patient. Endelig har AO fået en rubrik, der hedder Arkivalier og datasæt, hvor meget kan findes frem. Denne rubrik vil formentlig erstatte Daisy en dag.
• 
  
• Slides fra foredraget kan fås ved henvendelse til webmaster Kathe Larsen.

Program 2. halvår 2025

Program for 2. halvår 2025

Tirsdag den 9. september
Erik Kann, historiker, cand. mag. : Syge journaler som kilde. (FU). 

Kan jeg finde den kirurgiske journal fra dengang min oldemor var indlagt på Kommunehospitalet? Er der spor efter min oldefars indlæggelse på Sct. Hans? Hvad må jeg overhovedet se? Er der noget bevaret, og hvor er det i givet fald? Foredraget giver dig et overblik over kildematerialet fra dette kæmpe område. Gennem en række praktiske eksempler får du indblik i en række menneskeskæbner, ligesom foredraget forklarer, hvordan du finder frem til kilderne.   

Tirsdag den 7. oktober
Jakob Ørnbjerg, historiker, cand. mag. Museum Silkeborg: Professoren og tjenestepigen. (FU). 

Med udenrigshandel, velstand og nybyggeri spillede 1600-tallets byer en afgørende rolle i skabelsen af det moderne Danmark, men hvordan var det egentligt at bo i en sådan by for 400 år siden? Med udgangspunkt i professor Holger Jacobsens og tjenestepigen Maren Pedersdatters rejser og oplevelser skal vi i dette foredrag på besøg i 1600-tallets byer. Hvem boede i byerne og hvordan levede og færdes man her i det daglige? Og hvad skete der, når mere ekstraordinære begivenheder som krige, ildebrande og epidemiske sygdomme ramte bybefolkningen? Foredraget vil tage udgangspunkt i foredragsholderens kapitler om handel, håndværk, fødevarer, forbrug og dagligliv i bogen ”Danmarks Byer Fra Renæssance Til Enevælde”, der udkom på Aarhus Universitetsforlag i 2023.   

Tirsdag den 21. oktober
Samarbejdsaften.

Vi udveksler erfaringer fra det sidste års arbejde med slægtshistorie.   

Tirsdag den 11. november
Per Hundevad Andersen, leder af Danskernes Historie Online: Slægtens myter. (FU)  

Mange er stødt på spændende fortællinger om slægten, som f.eks involverer spanske soldater, tatere, omrejsende folk, rige gårdmænd, uægte adels- eller kongebørn og meget andet. Men hvad er fakta, og hvad er fiktion.  Per  Hundevad  ser  på,  hvordan sådanne  myter opstår,  og  hvordan  man  undersøger virkeligheden bag myterne og forklarer, hvordan de er opstået. Foredraget indeholder eksempler, som f.eks. historien om den rige jomfru i Stockholm og hendes uægte barn med en skibskaptajn!                       

                                                                                       

Tirsdag den 9. december
Henning Frandsen, historiker: Den Kristne Jul. (FU) 

De gamle nordboer drak jul til Frej og Odins ære – og det gjorde de i januar ved midvintertid.  Senere fik julen karakter af karneval præget af druk og vold, og det fik kongemagten til at reagere. Skiftende konger – bakket op af fromme kristne – greb i 16-1700-tallet flere gange ind over for de populære julestuer, som havde det med at udarte til sviregilder med erotiske eskapader og fråseri.  I begyndelsen af 1800-tallet blev grunden lagt til den kristne danske familiejul med god mad, dans om juletræet og gavegiveri som det centrale. Kunstnerne tog julen til sig og begyndte at tegne julenisser, skrive juleeventyr, julesange og julesalmer.  Industrivirksomheder så julen som en chance til at masseproducere julegaver, julekalendere, julepynt, juleøl og julesnaps.  Og vi tog juleskikke fra Sverige, USA, Tyskland og England til os og glemte helt, at det er importvarer. 

Tid og sted: Alm. møder kl. 19 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring. 
Øl/vand og brød kan købes i pausen ved møderne for 25 kr.    

Slægtsforskningscafé 

Den første torsdag i måneden på datoerne 4/9, 2/10, 6/11 og 4/12 kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle Rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen og lokalhistorien. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com .  

Workshop for slægtsforskere  

To tirsdage i måneden på datoerne 26/8, 9/9, 23/9, 14/10, 28/10, 11/11, 25/11 og 9/12 kl. 9-12 på Historisk Arkiv, Hjørring. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk   

Gotisk skriftlæsning 

Lørdage på datoerne 13/9, 11/10, 8/11 og 13/12 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. Alle er velkomne. Kom på deltagerlisten ved at maile til skovgaardneel@gmail.com .              

Samarbejde med Museumsforeningen:
Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum til samme reducerede pris som Museumsforeningens medlemmer.  Se henvisninger på vores hjemmeside.   

Kontingent: 175 kr.
Hjemmeside:  www.slfhj.dk  
(FU): i samarbejde med Folkeuniversitetet

Bestyrelse:                                                                                                                                                     Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, Hjørring, tlf. 20296777. E: jebrasmussen@gmail.com
Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. Hjørring, tlf. 25361021. E: gunvor.johnsen@gmail.com
Lise Surland, Westbanke 18, Skagen, tlf. 2175 3259. E: lisesurland@gmail.com 
Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, Hjørring, tlf. 24489079. E: kathe_larsen@yahoo.dk 
Jens-Peter Fage, Oslovej 18, Hjørring, tlf. 27649277. E: jens-peter@has.dk  
Webmaster bestyrelsesmedlem Kathe Larsen                                                                                        

Referat Sommerudflugt 2025

Guide: Per Nielsen

Tirsdag d. 13.5.2025
Sommerudflugt til Lønstrup: Naturkatastrofen i 1877
Antal: 16
Ref. Gunvor Johnsen

Når man står i den bageste ende af parkeringspladsen ved Den Blå Cafe og kigger ud mod klitterne, kan man godt se, at både til højre og til venstre ligger husene i samme niveau, og det er en del højere end vejen mod stranden. Og vi ved alle, at på den anden side af vejen ligger der en stor slugt med en lille bitte å i, men hvor pokker kommer den å fra? Hvis man så går rundt om krattet, ”bagvæggen”, på P-pladsen, opdager man endnu en kæmpe slugt. Så åen må løbe i rør ind under P-pladsen, og den ene slugt er en forlængelse af den anden. Det fortælles, at ejeren af gården, der ligger her, og naboen mod vest, købmand Segelke, der ejede det store hus ud mod Lønstupvej, kunne gå ned i deres baghaver og give hinanden hånden tværs over den lille å, så hvad er der lige sket her? Det får man en bedre forståelse af, hvis man i stedet begynder sin tur ved at gå ad stien bag om Glashuset. Der krydser man først en lille bitte bæk, der løber østen om byen, på vej mod havet. På højre hånd har man det meste af tiden en stejl skråning, hvor der midtvejs er en meget stejl trappe op til kirken, og her starter forklaringen på hændelsen, der førte til slugt og P-plads.

Sommeren 1877 havde været usædvanligt våd, så grundvandet stod højt og sandet var vanddrukkent. Det hører med, at der under sandet i Lønstrup ligger et lag meget tæt ler, som gør, at der er grænser for, hvor langt ned vandet kan synke. Lige denne dag, den 11. august, var der en isoleret, sort sky, der bestemte sig for at gøre holdt over kirkebakken og der tømme sig for vand. (Sommervarmt vand indeholder meget mere vand end en kold vintersky pr. m3 luft.) Alt det vand, der var i dette skybrud, løb selvfølgelig mod det laveste sted, og det er ned ad bakke og ud i åen, for på vej ned kunne det ikke opsuges i nævneværdig grad af den allerede vandfyldte, omgivende jord. Man skal huske, at kysten lå noget længere ude end i dag, i gennemsnit 2 m pr. år siden da, og derfor var der ikke noget særligt fald på åen før meget længere ude end i dag. Den lille å blev derfor meget hurtigt fyldt op af vand med fart på, og når der gik hul i å-kanternes vegetation, var der ikke andet end sand i skrænten, og det blev ved med at glide ned og blive skyllet med. Vi taler om store mængder vand, dels p.gr. af skybruddets størrelse, dels på grund af, at alle (vand-)veje alene førte ned i åen. Resultat: den store kløft, der ses før og efter P-pladsen. Heldigvis var det om formiddagen på en sommerdag, så alle dyr var ude, fiskerne var på havet og kvinder og børn var i arbejde. Derfor døde hverken dyr eller mennesker. Men 16 huse, der lå langs å-bredden, blev totalt skyllet væk. Det fortælles, at den 14-årige Laurits stod på broen over åren og interesseret fulgte alt det vand, der kom. På sydsiden af åen lå en af Segelkes stalde, så fru Segelke kaldte på Laurits og sagde, at de skulle se at få de 8 stude ud, der stadig stod på stald der. Knapt var Laurits kommet op til stalden, før broen var væk! Så også Laurits og studene blev reddet. Den halve stald forsvandt. Billeder af slugten gik med aviserne rundt i landet, og der blev organiseret en landsindsindsamling. Det indsamlede beløb var på størrelse med alene Segelkes tab, men han afstod fra at modtage penge og betalte endog en ny brønd, for grundvandsspejlet var jo sænket ved den dræning,  som afvandingen havde medført, så brøndene i den nu højere liggende by løb tørre for vand. Alle pengene gik derfor til de fattige, som havde mistet alt. Segelke opførte ikke sine lader og gårde igen. Jernbanen var kommet til Hjørring (1871), og han havde set, at skudehandelen fra Lønstrup sang på allersidste vers. Og P-pladsen? Ja, i næsten 100 år måtte man i Lønstrup godt ned ad bakke, over åen og op igen for at komme fra sydbyen til landingspladsen, indtil Hjørring kommune og Lønstrup by i 1970 syntes, der manglede en P-plads inde i byen. En husejer længere oppe ad å-løbet havde en stor skrænt bag sit hus, men ikke nogen have, så han ville godt af med noget skrænt. Som sagt som gjort: kommunen hældte hans skrænt i slugten, og så kom P-pladsen til verden.

Sommerudflugt 2025

Katastrofen i Lønstrup 1877

Tirsdag d. 13. maj kl. 19  

En kulsort sky drev i august 1877 ind over Lønstrup. Datoen er gået over i historien, fordi skyen bragte et voldsom uvejr med skybrud med sig. Et skybrud, som varede i halvanden time, og som delte den lille fiskerby i to. Per V. Nielsen, Lønstrup, vil vise os de steder i Lønstrup hvor flodbølgen hærgede.

Vi mødes ved Glashuset i Lønstrup. Der er mulighed for parkering ved Den gamle Skole, Aktivitetshuset, Bugten 4, Lønstrup. Efter turen mod havet samles vi i Madpakkehuset ved stranden til medbragt kaffe og formandens katastrofekringle.

Turen kræver nogen mobilitet, passende overtøj efter vejret og solidt fodtøj. Kørelejlighed kan arrangeres via Jan Rasmussen, jebrasmussen@gmail.com, tlf. 20296777.

Referat: Fædrene åd sure druer

Historiker Claus Bryld

Tirsdag d. 8. april 2025

Antal deltagere:52, heraf 16 fra SLFHJ

Sted: Hjørring Bibliotek

Referent: Lise Surland

Claus Bryld blev født i 1940. Hans fornavn viser hen til faderens venskab med den danske leder af DNSAP Frits Clausen. Claus Bryld er historiker og arbejdede 1969-73 ved Københavns Universitet og 1973-2007 ved Roskilde Universitet, hvor han var lektor, docent og senere professor i moderne historie. Han er søn af den danske nazist Børge Bryld, hvis 3 brødre også var aktive i det danske nazistparti under besættelsen. Bogen er en erindringsbog, der blev udgivet første gang i 1995, men er udkommet i en ny udgave i 2024. Denne udgave er en blanding af personlig erindring fra tiden 1944 til 1971 og historie, der bygger på de nu frigivne dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret. Claus Bryld er opvokset i et hjem med en meget autoritær fader. Når han var kommet i seng om aftenen, var der mange ting, han gerne ville have spurgt faderen om, bl.a.: Hvorfor blev faderen nazist? Hvordan var det at sidde i fængsel? Hvorfor rejste han sammen med familien til Tanger? Og han ville gerne naturligt kunne sige ”far” til ham, forklare ham, hvad han gjorde forkert, når han ikke kunne vinde sine børns kærlighed. Claus Bryld ville ikke dømme faderen, men gerne forstå ham. Men han fik aldrig stillet spørgsmålene, inden faderen døde, da Claus Bryld var 18 år. Claus Bryld brugte som barn og ung mange kræfter på at skjule, hvad hans far lavede, så i skolen sagde han, at faderen var landsretssagfører. Claus Bryld har brugt en stor del af sit liv til at bearbejde sin barndom og ungdom med konstant frygt for, at faderens historie skulle blive brugt imod ham. Når han som voksen beskriver den tid og sit opgør med forældregenerationen, er det ikke for at fordømme, men for at forstå, og for at forklare, hvorfor hans egen udvikling gik i en helt anden retning, både menneskeligt og politisk.

Referet: Udfludt til Det Danske Udvandrerarkiv, Aalborg

Bente Jensen og Jens-Peter Fage

Tirsdag d. 25.3.2025
Antal: 14 
Sted: Udvandrerarkivet i Aalborg
Ref. Gunvor Johnsen

Omkring århundredskiftet 1900 gik det op for flere i USA, heriblandt udvandrersønnen fra Spritfabrikken i Aalborg, Max Henius, at udvandrernes historie repræsenterede noget særligt, som var ved at forsvinde i det moderne USA. Disse iværksatte derfor en indsamling af breve, fotografier, tidsskrifter, foreningsmateriale, dagbøger og alt muligt andet, der hørte til historien om den store emigration til ”den amerikanske drøm”. I første omgang blev materialet sendt til Aalborg, hvor det fik til huse på Sohngaardsholm, siden blev det flyttet ind til byen og danner nu grundlaget for udvandrerarkivet i Arkivstræde. 

Man modtager stadig materiale fra USA og fra arvegods i Danmark. Der er ikke andre steder i Danmark, hvor det kan sendes til, heller ikke Landsarkivet eller Rigsarkivet. På et tidspunkt kunne arkivet ved kommunal beskæftigelse af 33 arbejdsløse i et par år få igangsat udskrift af politiets lister over udvandrede. Desværre må man finde andre opslagsmuligheder, hvis udvandringen er sket før 1868, hvor politiet endnu ikke var begyndt på listerne, eller hvis udvandringen er foregået over udenlandske havne.

Bente Jensen, arkivar på Aalborg Stadsarkiv, viste med illustrative overheads, hvor stor udvandringen var. Fra 1828-1931 udvandrede 333.021danskere til USA. Fra Resten af Europa 33.338.255 og fra resten af verden 5.520.896. I 1828 var der formentlig 4 millioner amerikanere (+ indianerne). De største indvandrerår var 1860erne til 80erne, men den store indvandring fra Danmark sluttede først omkring  1920. I 1862 kom homestead-loven, hvor selvstændige landmænd billigt kunne erhverve sig 60 hektar uopdyrket land. Det er derfor ikke mærkeligt, at 93% af de indvandrede danskere var landbrugsarbejdere. 26% var tyende eller arbejdere fra byerne, mens 19% var håndværkere og lærlinge. Og de 20-29-årige mænd var i stort overtal. Størstedelen af materialet på arkivet er fra USA, for langt den største udvandring foregik hertil. Push-pull-effekten dækker over, hvad der ”skubbede folk ud” af Danmark, og hvad der ”trak ind” i modtagerlandet. En af de store pull-effekter var, hvor man allerede kendte nogen. Det kunne være naboer, søskende eller arbejdskammerater, og det er derfor ikke mærkeligt, at der er ganske bestemte områder i USA, hvor man finder hovedparten af danskerne. Udvandringen til Argentina og Canada og New Zealand toppede senere, og udvandringen dertil var derfor ikke så stor. De, der ville rejse, var allerede taget afsted til USA.

Under 1. verdenskrig opstod der i USA en modvilje mod, hvad der kaldtes bindestregsamerikanere. Var man nu også en rigtig amerikaner, som ærligt ville gå ind i krigen som amerikaner, hvis man fastholdt, at man også var noget andet? Især gik denne mistro ud over tysk-amerikanere, hvor endog to blev lynchet. Også en stakkels finne, som mente, at hvis han skulle i krig, kunne han lige så godt tage hjem og kæmpe i den finske hær, måtte lade livet. Han var endda ærlig nok til at frabede sig det amerikanske statsborgerskab, men i tjære og fjer og op i galgen måtte han.  Og dansk-amerikanerne? Vile de ikke bare med for at få Sønderjylland tilbage til Danmark? Var det ikke bare ”snavset af danskerne”, der var udvandret osv. osv. Jens-Peter Fage fortalte om 270 kasser med alt muligt, der befinder sig på arkivet, og som han har kigget i. De er formentlig hjemsendt af Max Henius, som i øvrigt også var med bag Rebildkøbet. Det er materiale, der tilhørte en organisation, der kun bestod i eet år fra 1917 til 18: Jacob Riis Leage of Patriotic Service, opkaldt efter den i USA meget kendte, danske fotograf, der var ven med Roosevelt. Foreningens formål var at være bindeled mellem de danske foreninger og de amerikanske myndigheder, for at overbevise disse om amerikanske loyalitet.  Dette kunne jo bl.a. ske ved opkøb af krigsobligationer og krigs-sparemærker. Kun amerikanske statsborgere kunne være medlemmer!       

 Også var der fotografier af udvandrerliv og arkivkringle

Referat: Præsterne uden for kirkerne

Torben Albret Kristensen

Tirsdag d. 13.3. 2025
Antal: 27
Sted: Forsamlingsbygningen
Ref. Gunvor Johnsen

I mange århundreder var sognepræsterne den yderste, akademiske forpost ud i havet af ”menigmand”. Alle under ham kunne mest sandsynligt ikke læse eller skrive. Det var derfor logisk, at beskeder nedad i systemet kom til alles kundskab fra prædikestolen. Folketællingerne i 1787 og 1801  blev således også foretaget af præsten. Først kom gårdmændene til præstegården en bestemt dag, og de blev bare skrevet op, efter hånden som de mødte op, og derefter husmændene på samme måde. Der er derfor ikke nogen  geografisk systematik i disse to tællinger andet end, at alle bor indenfor samme sogn. Efterhånden som administrationen ville have mere kontrol med befolkningen, hvem, hvor og hvad de lavede, og da der kom flere og flere forordninger, der blev uddelegeret til sognene, var det derfor heller ikke mærkeligt, at sognepræsten sad i alle sognets kommissioner, hvor han som den skrivekyndigste ofte var både formand og sekretær. Havde han flere sogne, måtte han sidde som formand og sekretær i hvert sogn, for hvert sogn skulle have deres egen kommission. Så ud over kirkebøger, kirkehandlinger og prædikener havde præsten rigeligt at lave. For udover kommissionsarbejdet skulle han besøge syge og mægle, hvis nogen ville skilles; han skulle føre til- og afgangslister og udlevere skudsmålsbøger; han skulle kontakte lægdsrullerne, når mandfolkene flyttede eller der var nogen, der var gammelmandssøn. (Dvs. hvis ens far var så ringe, at han ikke længere kunne passe bedriften, og man var eneste søn. Så kunne man nemlig blive fritaget for  militærtjeneste. Det skulle præsten attestere). Også politiets kontakt var han. Først med sognerådenes indførelse i 1840erne blev der lidt aflastning, men også her var der i mange år adskillige medlemmer, som ikke var for gode til det boglige. 

Foredragsholderen gennemgik følgende emner, og ved hvert angav han, hvor man kunne lede efter sagsakter om det pågældende emne:

• Præsten og skolevæsenet. Præsten havde tilsyn med både lærere og elever helt til 1933. Ved elevfravær skulle der betales mulkt, som præsten også stod for at indkræve, og fravær var der meget af, når landbrugsarbejdet krævede det.
• Præsten og fattigvæsenet. Præsten havde opsyn med fattighuse og fattiggårde. Penge til værdigt trængende opkrævedes hos bønderne, og han kunne søge legater til arbejdet. Nogle havde også anvisningsret over stiftelser.
• Præsten og skattevæsenet. Præsten var pligtig at holde mandtalslister. Sammen med udvalgte lokale blev de enkelte i sognet sat i skat efter hartkorn og evt. andre forhold, og det blev bestemt, hvad hver især skulle bidrag med til fattigkassen. Der kunne være en ære i at være den største betaler! Mandtalslisterne var især vigtige, når der skulle udskrives ekstra skatter. 
• Præsten og sundhedsvæsenet. I løbet af 1700- & 1800-tallet blev landet inddelt i lægedistrikter. Én læge pr. købstad med stort landareal. Præsterne havde pligt til straks at indberette udbrud af smitsomme sygdomme. Da koppevaccine blev godkendt, kunne personer uden attest eller uden kokoppe-ar ikke blive konfirmerede, dvs ikke få en skudsmålsbog (=ikke få et arbejde hos andre) eller blive gift. Dette skulle præsten derfor have styr på, og det kender vi jo fra bemærkningerne i kirkebøgerne. I 1810 var der opstået en pukkel af uvaccinerede. Præsterne fik derfor et lynkursus i selv at vaccinere. Samme år blev der indført jordemoderdistrikter, som der også skulle føres kontrol med. Præsterne kunne evt. indstille lokale kvinder til uddannelsen, som kun foregik på Den Kgl. Fødselsstiftelse i Kbh., så det var jo en stor ære. Der skulle  også indberettes årligt til stiftsfysikus, hvor mange apotekere og kvaksalvere, der var i området!

Undervejs fik referenten styr på to private ting. Hvorfor giftede studenten på teologistudiet sig som 21-årig med en rædselsfuld kvinde, som han havde gjort gravid? JO, en uddannet præst måtte ikke have gjort sig skyldig i usædelige forhold. I så fald kunne han ikke få arbejde de første to år og aldrig ikke i det sogn, hvor lejermålet var foregået. Han blev senere, uden eksamen, skuespiller. Og: Tårnby sogn på Amager, med de fede bønder, var et endog meget rigt sogn, som betalte præsterne godt. Ovennævnte students barnebarns ægtemand fik sit allerførste arbejde i Tårnby. Havde han gode forbindelser? Næh, han havde bare flotte eksamenskarakterer. Han blev senere først domprovst i Holmens Kirke og så biskop i Ribe. 1 1787 fik førstekaraktererne de job, der gav mere end 900 rdl. i årlig løn, 2. karakterer kunne søge 700-900 rdl.-jobbene og 3. karakter kunne så søge de job, der gav under 700 rdl. –og de lå praktisk talt alle sammen i Vest- og Nordjylland.