Referat Sommerudflugt 2025

Guide: Per Nielsen

Tirsdag d. 13.5.2025
Sommerudflugt til Lønstrup: Naturkatastrofen i 1877
Antal: 16
Ref. Gunvor Johnsen

Når man står i den bageste ende af parkeringspladsen ved Den Blå Cafe og kigger ud mod klitterne, kan man godt se, at både til højre og til venstre ligger husene i samme niveau, og det er en del højere end vejen mod stranden. Og vi ved alle, at på den anden side af vejen ligger der en stor slugt med en lille bitte å i, men hvor pokker kommer den å fra? Hvis man så går rundt om krattet, ”bagvæggen”, på P-pladsen, opdager man endnu en kæmpe slugt. Så åen må løbe i rør ind under P-pladsen, og den ene slugt er en forlængelse af den anden. Det fortælles, at ejeren af gården, der ligger her, og naboen mod vest, købmand Segelke, der ejede det store hus ud mod Lønstupvej, kunne gå ned i deres baghaver og give hinanden hånden tværs over den lille å, så hvad er der lige sket her? Det får man en bedre forståelse af, hvis man i stedet begynder sin tur ved at gå ad stien bag om Glashuset. Der krydser man først en lille bitte bæk, der løber østen om byen, på vej mod havet. På højre hånd har man det meste af tiden en stejl skråning, hvor der midtvejs er en meget stejl trappe op til kirken, og her starter forklaringen på hændelsen, der førte til slugt og P-plads.

Sommeren 1877 havde været usædvanligt våd, så grundvandet stod højt og sandet var vanddrukkent. Det hører med, at der under sandet i Lønstrup ligger et lag meget tæt ler, som gør, at der er grænser for, hvor langt ned vandet kan synke. Lige denne dag, den 11. august, var der en isoleret, sort sky, der bestemte sig for at gøre holdt over kirkebakken og der tømme sig for vand. (Sommervarmt vand indeholder meget mere vand end en kold vintersky pr. m3 luft.) Alt det vand, der var i dette skybrud, løb selvfølgelig mod det laveste sted, og det er ned ad bakke og ud i åen, for på vej ned kunne det ikke opsuges i nævneværdig grad af den allerede vandfyldte, omgivende jord. Man skal huske, at kysten lå noget længere ude end i dag, i gennemsnit 2 m pr. år siden da, og derfor var der ikke noget særligt fald på åen før meget længere ude end i dag. Den lille å blev derfor meget hurtigt fyldt op af vand med fart på, og når der gik hul i å-kanternes vegetation, var der ikke andet end sand i skrænten, og det blev ved med at glide ned og blive skyllet med. Vi taler om store mængder vand, dels p.gr. af skybruddets størrelse, dels på grund af, at alle (vand-)veje alene førte ned i åen. Resultat: den store kløft, der ses før og efter P-pladsen. Heldigvis var det om formiddagen på en sommerdag, så alle dyr var ude, fiskerne var på havet og kvinder og børn var i arbejde. Derfor døde hverken dyr eller mennesker. Men 16 huse, der lå langs å-bredden, blev totalt skyllet væk. Det fortælles, at den 14-årige Laurits stod på broen over åren og interesseret fulgte alt det vand, der kom. På sydsiden af åen lå en af Segelkes stalde, så fru Segelke kaldte på Laurits og sagde, at de skulle se at få de 8 stude ud, der stadig stod på stald der. Knapt var Laurits kommet op til stalden, før broen var væk! Så også Laurits og studene blev reddet. Den halve stald forsvandt. Billeder af slugten gik med aviserne rundt i landet, og der blev organiseret en landsindsindsamling. Det indsamlede beløb var på størrelse med alene Segelkes tab, men han afstod fra at modtage penge og betalte endog en ny brønd, for grundvandsspejlet var jo sænket ved den dræning,  som afvandingen havde medført, så brøndene i den nu højere liggende by løb tørre for vand. Alle pengene gik derfor til de fattige, som havde mistet alt. Segelke opførte ikke sine lader og gårde igen. Jernbanen var kommet til Hjørring (1871), og han havde set, at skudehandelen fra Lønstrup sang på allersidste vers. Og P-pladsen? Ja, i næsten 100 år måtte man i Lønstrup godt ned ad bakke, over åen og op igen for at komme fra sydbyen til landingspladsen, indtil Hjørring kommune og Lønstrup by i 1970 syntes, der manglede en P-plads inde i byen. En husejer længere oppe ad å-løbet havde en stor skrænt bag sit hus, men ikke nogen have, så han ville godt af med noget skrænt. Som sagt som gjort: kommunen hældte hans skrænt i slugten, og så kom P-pladsen til verden.