Referat: Medlemsmøde

Tirsdag d.06.10.2020 kl. 19.00

Vandring fra land til by.

v. Otto Bendixen, slægtsforsker.

Sted: forsamlingshuset 

Deltagere: 20

Inden for de sidste 200 år har beboelsesmønstret i Danmark undergået en kolossal forandring fra 90% landboere til 90 % byboere. Et sådant boligskift kunne ikke ske uden en masse flytten rundt. Ikke bare fra land til by, men også inden for byen, efterhånden som den tilflyttede skaffede sig bedre arbejde og dermed fik råd til en bedre bolig. Vi må ikke glemme, at ejendelene indtil for 50 år siden ofte kunne være på en trækvogn eller måske bare i en kommode, så flytning var ikke, hvad det er i dag. Det kan derfor være en udfordring for en slægtsforsker at få styr på sine forfædre, som kan ”forsvinde” i perioder eller måske helt ud af historien. Problemerne er ikke bare fremadrettet: hvor blev de af, det kan også være at finde familiens tilhørsforhold baglæns.

Foredragsholderen gennemgik alle de kendte kilder, kirkebøger, folketællinger etc. og påpegede under sin gennemgang vinkler på brugen, som tit blev overset, f.eks. kirkebøgernes angivelse af faddere, hvor bøgerne ofte angiver hjemsted. Hvis en farbror var angivet, kunne han jo være den ældste søn, som havde arvet gården, eller andre søskende, også de kvindelige faddere, som havde giftet sig lokalt. Her kunne måske findes et fingerpeg om, hvor man kunne lede. Kirkebøgernes afgangs- og tilgangslister burde bruges mere, men deres kvalitet afhænger af præstens omhyggelighed, og kan mest bruges om ugifte landarbejdere af begge køn. Men husk, hvis man flytter ud af sognet, skal man også stå i et andet sogns liste som tilgået, og måske skal det ligefrem læses baglæns: er man tilgået, må man også være afgået et sted, og de oplysninger bør stå i de gode lister.

Og der er ingen vej udenom: Vi skal lære at bruge lægdsruller, for de fortæller os, hvor en hvilken som helst ung mand var på et hvilket som helst tidspunkt. I de ældste ruller endda fra fødselstidspunktet.

Hvor blev de så af, alle de nye byboere?

Som utraditionelle kilder angav foredragsholderen Politimestrenes tilsynsprotokoller for tyende og håndværkssvende, borgerskabsprotokoller, laugsprotokoller, skifteprotokoller, skattemandtaller, markedspas, brandforsikringer og brandtaxationsbeskrivelserne. De nævnte er ikke fortløbene, varierer meget i kvalitet og periode og en hel del er gået tabt. Men hvad der er, kan næsten alt sammen findes på Daisy. Prøv bare at skrive ”markedspas” i Daisy og se hvad der ekser.

De bedste kilder i København, bortset fra folketællingerne er politiets mandtaller og politiets registerblade. Ingen af dem har med forbrydere at gøre! Ubetaleligt gode kilder for Københavnertilflyttere, som ligger på nettet. (fra mig selv: Mandtaller findes på Københavns Stadsarkivs hjemmeside. NB der er to indgange efter hinanden, bestemt af årstal. Man overser let den sidste og nyeste,1880erne til 1923. På samme Stadsarkiv, Københavns Rådhus, er Kraks Vejviser fysisk tilstede og også en meget anvendelig kilde.) Og så er der jo Mediestream, som lige nu har ekstraordinært mange aviser åbne på nettet.

Referent: Gunvor Johnsen