Kriminalitet og straf – fra middelalder til retsplejereform i 1919
Anne Katrine Holm Pedersen, ph. d. studerende ved Stockholm Universitet
Antal deltagere:23
Sted: Forsamlingsbygningen
Referent: Lise Surland
I middelalderen blev der begået mange mindre og større forbrydelser. De fleste forbrydere blev idømt bødestraf, men for større forbrydelser blev man idømt meget strenge straffe som hængning, kagstrygning, hjul og stejle, samt brænding på bål. I løbet af 1200-tallet kom de danske landskabslove: Skånske Lov 1206-1212, Sjællandske Lov 1220-1240, Jyske Lov 1240. Det var en periode med forandringer på flere fronter. Klimaet blev varmere, der blev større velstand i samfundet og magten gik fra adelen over til kongen og kirken. I senmiddelalderen fik kirken dog mindre magt, mens kongen fik mere.
I 1507 blev Lars Graveløv på Læsø anklaget for kætteri: Han skulle angiveligt have haft et incestuøst forhold til et næstsøskendebarn. Sex var på den tid forbudt op til 4. slægtsled, hvilket var vanskeligt at undgå i så lille et samfund som Læsøs. ”Offeret" var allerede blevet brændt på bålet. Selv om hans familie forsvarede ham, blev Lars landsforvist.
Ved reformationen i 1536 afstod kirken al ret til jurisdiktion. Kongen er Guds stedfortræder på jorden. Der blev idømt strengere straffe, da man mente, at Gud ellers ville straffe hele samfundet. I en sag i Aalborg i 1537 blev Jens Vognførers hustru Anne Hansdatter og Blasius Isfelder idømt strenge straffe for hor: Anne Hansdatter blev druknet og Blasius Isfelder blev halshugget.
Efter reformationen skulle al hekseri og trolddom afskaffes. Den første hekseproces blev ført i Stege i 1540 og den sidste på Falster i 1693.
Tugt- og Børnehuset blev oprettet 1605.
For at få afskaffet hekseri og trolddom, udsendte Christian 4. i 1617 trolddomsforordningen, som straffede overdreven luksus ved bryllupper og begravelser, samt løsagtighed og løsgængeri.
Den engelske filantrop og fængselsreformator John Howard besøgte i 1781 Stokhuset i København. Dette besøg blev starten på en ændring af forholdene i de danske fængsler. Hygiejnen blev forbedret, og straffene gradueret efter forbrydelsens alvor. Retssystemet blev moderniseret: Vridsløselille blev et forbedringshus, mens mere hårdkogte fanger blev anbragt i Horsens Tugthus. Begge fængsler var opbygget efter engelsk mønster med 5 grene, og stod man i centrum, kunne man se alle celler. Alle celler havde eget vandkloset.
Et eksempel på en indsat: Arbejdsmand Christian Pedersen var ældst af 18 børn. Faderen var fordrukken. Christian blev gift, men boede ikke sammen med sin kone. Han forsøgte i 1878 selvmord, men det mislykkedes. Derefter stjal han et par sko – fængsel var nok bedre end fattiggård.
1. Liberalkonservativ forklaring – ikke stærk i ånden.
2. Kontekstuel forklaring – miljø og opdragelse.
3. Strukturel forklaring – den fødte kriminelle.
Det inkvisitoriske princip: Man er skyldig, til det modsatte er bevist.
Fejøsagen 1882-1885:
Der blev fundet et dræbt drengebarn, og Ane Christiansen blev straks mistænkt. Hun indrømmede overfor birkedommeren i 1883, at hun var flyttet til sin mor på Fejø, hvor hun fødte et barn og dræbte det. Ane blev dømt 5 år i tugthus. Moderen blev dømt tugthus på livstid for at have fået ideen. En fængselslæge undersøgte Ane og fandt, at hun aldrig kunne have født et barn. Birkedommer Freuchen, der fungerede som både anklager og dommer, havde, med hjælp fra sognefoged Jens Poulsen, presset Ane til at tilstå, at barnet var hendes. Efter lægens undersøgelse, kom sagen for Højesteret, og både Ane og hendes mor blev frikendt.
Fejøsagen var medvirkende til retsplejereformen i 1919, hvor det nuværende system blev indført. Ved enhver retssag skal der være en anklager, en forsvarer og en dommer, og den anklagede behøver ikke at udtale sig.
Sammenfatning af udviklingen i brug af straf:
Middelalderen: Genoprettelse af fred i samfundet
1500-1600: Styrket statslig regulering
1700-tallet: Reform: Der skal være rationalitet i straf
1800-tallet: Professionalisering og institutionalisering af strafferet
ca. 1900-1919: Reform af retsplejen
Danmark er det land i Skandinavien, der bruger isolationsfængsling mest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.