SLFHJ: Tirsdagsmøde 12. november 2019

Tirsdag den 12. november på biblioteket 

Arkivar Adam Jon Kronegh: ”Forsvundne Arvinger”. 

Foredragsholderen er DR- programmets arkivar, der kører rundt på en elevator-truck mellem hylderne og finder dokumenter. Han fortæller om sit arbejde med TV-udsendelserne, og hvordan han finder ukendte arvinger samt andre spændende historier, han er stødt på gennem sit arbejde ved Rigsarkivet.

TV-serien viser bl.a., hvad der sker, når en advokat beder Rigsarkivet om hjælp til at finde arvingerne til en afdød person. Hvert program viser opklaringen af en konkret sag, og samtidig kan seerne få et indblik i interessante dele af Danmarks historie, historier om høj og lav, hverdagsliv m.m.

Foredraget arrangeres i samarbejde med Hjørringbibliotekerne.

Slægtshistorisk Forenings medlemmer har  gratis adgang og møder bare op ved indgangen til salen.

Andre betaler 75 kr. i entré.