Referat: Medlemsmøde

Tirsdag d. 08.09.2020 kl. 19.00

Landeværnet – soldaterliv i 1800-tallet

v/ Historiker Rasmus Wichmann

Sted: Forsamlingsbygningen

Deltagere: 25

Rasmus Wichmann er historiker, uddannet på Københavns Universitet. Han har været ansat på flere museer, senest Hjerl Hede. Er tilknyttet Skærum Mølle Folkeuniversitetscenter.

RW fortalte om Landeværnet og Kystmilitsen med særlig vægt på Hjørring amt, der var en del af Nørrejyske Landeværnsregiment. Her er stort set alle arkivalier bevaret. Nordjylland og København var hovedkamppladserne i Napoleonskrigene. Englænderne ville forhindre den eksport af korn til Norge, som nordmændene var afhængige af. Før værnepligtens tid, udpegede godsejerne soldater blandt bønderne – ofte dem, han bedst kunne undvære. Stavnsbåndet blev brugt til at beholde arbejdskraften. Træhesten var oprindelig strafferedskab for rytteriet, men brugtes også over for bønderne. Den blev afskaffet i slutningen af 1700-tallet, da den gav store skader og havde ringe virkning.

Danmark indgik væbnet neutralitet med Rusland og Sverige. Besatte i 1801 Hamburg, som England og Frankrig var ude efter.

I januar 1801 kommer forordningen om oprettelse af Landeværn, i hertugdømmerne fra 1802. Det bestod af: tidligere soldater med 8 års erfaring, gårdmænd, husmænd, inderster. De var indskrevet op til 45. år og fik røde uniformer, betalt af amtet. Uniform var vigtigt for at krigens love blev overholdt. Våbnene var primært det, man tilfældigt havde liggende. 

2. april 1801 Slaget på Reden. Grundtvig skriver digtet: Så kæmped de Helte fra anden april.

I 1801 var Kystmilitsen, et frivilligt vagtkorps af våbenføre mænd, blevet oprettet.

Efter1802 blev der lagt våbendepoter ud i Jylland, men da man forventede, at truslen kom sydfra, blev der ikke lagt depoter i Vestjylland, selv om faren kom over havet fra England. For at motivere folk til at melde sig, blev de lovet fast løn og dusør, dagpenge til kone og børn, gratis hjælp til markarbejde.

RW fortalte om landgangen i Vedbæk 16/8 1807 og Træskoslaget ved Køge 29/8 1807, hvor den utrænede, dårligt bevæbnede danske bondehær led store nederlag.

For at blive amtmand var det vigtigt at have en militær fortid. Således blev amtmand i Børglum Johan Ludvig Lybecker afskediget, da han ikke kom fra militæret, mens Emanuel Blom, der havde lang militær karriere, ved sin afsked fik forhøjet pension.

En lille historie om en krigsretssag i Hjørring 1808: Ved borgervæbningens eksercits var 30 mænd noteret fraværende, bl. a. to befalingsmænd. De to befalingsmænd blev dømt, mens de øvrige blev frikendt, da deres herrer kunne forklare deres fravær. Alle skulle dog betale 2 mark for at bruge grimt sprog. 

Arkivalieronline: Forsvarets arkiver, registre og hjælpemidler har mange nyttige arkivalier.

Nyttige bøger:

Jørgen Green: Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver

Frederik d. VI’s Hær 1784-1814

Florian Martensen-Larsen: Brød til Norge

Referent: Lise Surland