Referat: Medlemsmøde

Tirsdag d. 14.09. 2021 kl. 19.00

”Fattigsteder” 

– om Stagstedstenen og fattigdom i 1800-tallet

Sted: forsamlingshuset
v/Preben Brandt    

Deltagere: 29

Foredragsholderen var sandelig ikke en hr. Hvem-som-helst i sammenhæng med aftenens emne. Oldemor havde sagt nej tak til fattiggården, hvor man nok fik et værelse og rimelig kost, men man skulle arbejde. Hun foretrak de usle vilkår i fat-tighuset, hvor man dog havde sin frihed.  Også hans mormor og hans mor havde døjet dårlige tider, mens han selv var blevet samlet op af velfærdssamfundet og kiggede skarpt rundt på alle os forsamlede bedsteborgere, der også så ud til at havde klaret os godt i livet.

 Preben har brugt sin medfølelse og forståelse for sin familiebaggrund i sit arbejds-liv. Han er psykiater med fast kontor på Sundholm, Københavns opsamlingssted på Amager for de, som ingen andre vil tage sig af og ikke selv kan finde sig eller øn-sker sig en plads i det velregulerede Danmark. Med udgangspunkt i mordene i Stagsted i 1. november 1841, og den kendsgerning at mindestenen, der står i Stagsted skov, og som vil være mange vendelboer bekendt, har ofrene på bagsiden og morderne på forsiden, trak han linjer fra såvel morderne som de myrdede til per-soner blandt hans klientel og samfundets holdning til de udsatte dengang og nu. Vi kan stadig ikke lide ham på bænken.  Maren fra Stagsted hedder i dag Mette. 

Kongen, Chr.8., nedsatte dengang en kommission, som skulle undersøge mordene og al den anden lovløshed der florerede der norden for lands lov og ret, og Preben Brandt havde megen ros for arbejdet, som siden blev offentliggjort. Morderne blev dødsdømte, som de også burde efter den tids retspraksis, men efter et år blev dommene ændrede til livstid. Sikkert fordi de dømte var pæne borgere, mens de døde var bundfaldet. Som Preben bemærkede: hvis det var bundfaldet, som havde myrdet de pæne borgere, var de blevet halshugget med det samme efter dommene. 

Efter 5 år, formentlig fordi Chr. d. 8. døde i 1848, og det var sædvane at give am-nesti til nogle indsatte den anledning, blev Stagstedfolkene sendt hjem, og histori-en fortæller, at de blev modtaget som helte. Og som sådan beskrives mordene sta-dig: de krænkede i deres retsfølelse måtte forståeligt nok tage sagen i egen hånd! Derfor den omvendte opsætning i 1976 af Stagstedstenen. De myrdede hørte for-mentlig/måske til de tyvebander, der plagede egnen, og som ikke blev stoppet at en svag herredsfoged. Præsten ville ikke engang møde op til begravelsen af de myrde-de. Er selvtægt et ord der er forsvundet fra ordbogen siden da? 

Først med aldersrentens indførelse i 1891 fik fattigfolket en lille mulighed for at redde sig selv fra tiggeri og tyveri fra folk og fra sognet/ kommunen.

Preben Brandt har i sin bog Fattigsteder gennemgået, at både idag og dengang kunne en behjertet præst eller skolelærer eller bedstemor eller -far gøre en forskel, men det var hans erfaring, at alle dem, vi ikke vil lege med, har alvorlige sår på sjæ-len.


Referent: Gunvor Johnsen