Tirsdag d. 13. september 2022 kl. 19.00
Slægtsforsker Svend-Erik Christiansen
Sted: Forsamlingsbygningen
Deltagere og FU: 40
Referent: Gunvor Johnsen
Det er umuligt at referere en manual, som man får gengivet mundtligt i foredragstempo. Men heldigvis har dagens foredragsholder lagt sit power point på nettet under
Så det er bare om at komme i gang med selvstudiet, når det gælder om at finde oplysninger om dagens emner, faderskabssager, børnebidrag og skilsmisser. I øvrigt syntes foredragsholderen at indgangen til mange af opslagene var nemmere at finde gennem Danske Slægtsforskere /arkivalielister / genveje end gennem Daisy.
Undervejs i arbejdsgennemgangen faldt der mange guldkorn af:
Faderskabssager ligger under ”Amtmanden”, også via AO. Ikke at forstå ham personligt, men hans kontor.
Selv om der ikke er registreret en udlagt fader hos fødselsstiftelsen eller i kirkebogen, så kan han tit findes i Amtmandens papirer, for her handler det jo om, hvem der skal betale hvor meget.
En faderskabssag kunne anlægges fra 6 uger før fødslen til 5 år efter. (Fra 1908 er de 6 uger ændret til 6 måneder.)
Hvis faderen ikke kunne findes, måtte moderen indtil 1842 selv stå for alle udgifter. Siden da har kommunen skullet bidrage økonomisk. Kommunen var da den kommune, hvor moderen befandt sig 10 måneder før fødslen! Det kan der være en del skriverier om, for det gælder om at undgå at hænge på udgiften.
Indtil 1937 havde barnet har ingen arveret overfor en udlagt barnefader. Kun hvis han havde ”lyst barnet i kuld og køn” (godkendt faderskabet) var barnet berettiget til ½ arvelod lige som pigerne. Fra 1937 er der fuld arveret, men da dømmes den udlagte også til at være faderen. Derfor blev der taget blodprøver, men det er et MEGET usikkert bevis, så det blev tit ord mod ord hos dommeren. Hvis pigen havde udpeget 2 eller flere mulige fædre, blev de, der blev tildømt faderskab alle pålagt at betale fuld understøttelse til moderen. Hun fik nu kun én del udbetalt, resten tilfaldt Staten. I dag bruges DNA, som er bombesikkert.
Skilsmisser findes i AO under lokaladministration/amtsarkiver.
I Året 1800 var der100 skilsmisser. I 1922 1300 og i 2014 18.435 mod 28.337 indgåede ægteskaber!
Før 1536 (katolsk tid) kunne man slet ikke blive skilt. Man kunne leve adskilt om nødvendigt.
Mellem 1536 og 1797 lå skilsmisser i tamperretten. Det har ikke noget med at tampe nogen at gøre, men var den kirkelige ægteskabsret. I 1797 overgik dette dog til en civil ret, men præsterne beholdt deres påvirkning længe for indtil 1922 skulle der en præstemægling til, før der kunne tages stilling til en skilsmisse. Og det mærkes stadig nu 100 år senere, hvor det ofte an-befales at tale med præsten først.
I dag er parternes enighed om at afslutte ægteskabet nok, men hvad skulle der til i ”gamle dage”? Druk og utroskab var de hyppigste årsager. En oplagt skilsmissegrund var at nægte at have sex med ægte-partneren. Langvarigt forsvundne, som ofte var sømænd, var også almindeligt. Foredragsholderen havde fundet flere morsomme frem. Mest morede vi os over ham, der ville skilles for ”ikke at få et helvede i huset” og ham, der ville skilles, fordi konen” ikke ville lave mad til mig og børnene”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.