Grunden er manglende ressourcer til at holde en aktiv gruppe i gang.
Gruppen på Facebook bliver slettet helt snart.
Invitation til foreningens medlemmer
Danske Slægtsforskere Aalborg kommende arrangementer
Understøttelse til fattige og gamle
14. september 2022 kl. 19.00 - 21.00
Seminarrum 2.132, Kroghstræde 3, Seminarrum 2.132, 9220 Aalborg Øst (vis på kort)
åbent arrangement for medlemmer og gæster, handicapvenlig adgang
Erik Kann: Understøttelse til fattige og gamle
I samarbejde med Folkeuniversitetet arrangerer vi et foredrag med Erik Kann.
Gennemgang af fattig- og alderdomsunderstøttelse fra ca. 1600 til ca. 1900. Du skal arbejde og forsørge dig selv og din familie. Sådan har det herskende socialpolitiske dogme lydt igennem århundreder. Men sådan har virkeligheden ikke altid været, og du har sikkert fra tid til anden mødt udtryk som ”Lever af almisse”, ”Forsørges af sognet”, ”Fattiglem”.
Udtryk der fortæller, at samfundet ofte måtte træde til og sikre den mest basale overlevelse. Mange tror fejlagtigt, at der ikke findes noget om fattige og gamle. Tværtimod. Der er masser! Med fattigforordningen 1803 og forordningen om alderdomsforsorg 1891 som omdrejningspunkter kommer du på en spændende men bestemt ikke altid lige munter rejse ind i den del af arkiverne, hvor du kan finde oplysninger om fattighjælp og alderdomsforsorg. Du skal med på fattiggården i Rønne for at se, hvad de gamle fik at spise, du skal med, når sogne lukker kassen i for en ansøgning om midlertidig hjælp og meget mere.
Med venlig hilsen
JannaMary Thomsen
Tirsdagsmøder i efteråret 2022
Tirsdag den 13. september (FU)
Slægtsforsker Svend-Erik Christiansen: Faderskab, alimentation og skilsmisse
Første del af foredraget vil give idéer til sporing af udlagte barnefædre og kildemulighederne gennem tiden. Anden del handler om skilsmisse og de skiftende regler herfor. Stikord er bl.a. adoption, alimentation, forligskommissioner, hustrubidrag og uægte børns navne.
Tirsdag den 27. september
Ekskursion til lokalhistorisk arkiv i Gærum.
Arkivet ligger i kælderen på Gærum Skole, Brønderslevvej 99 i Gærums nordlige udkant. Arkivleder Ulla Svendsen fortæller om samlingerne og sørger for kaffe til den velkendte arkivkringle.
Tirsdag den 11. oktober (FU)
Formand for Danske Slægtsforskere, Kirsten Sanders: DNA og Slægtsforskning
Introduktion til brug af DNA i slægtsforskning. Foredraget vil vise de muligheder, man som slægtsforsker har for - gennem de nye teknologiske muligheder, der er åbnet op for via DNA-undersøgelser - at få bekræftet sin papirbaserede slægtsforskning eller finde nye, ukendte slægtninge.
De forskellige typer af DNA-tests og deres præsentation vil blive vist samt kort de værktøjer, som de forskellige testfirmaer stiller til rådighed.
Tirsdag den 8. november (FU)
Fhv. arkivar ved Kort- og Matrikelstyrelsen Peter Korsgaard: Husmænd og husmandsbrug
gennem tiderne.
Foredraget vil omhandle husmændenes vilkår fra ca. 1600 til 1970. Hvor mange var der, hvor boede de, hvordan boede de? Hvordan var deres mobilitet? Hvordan var deres retslige stilling? Nogle væsentlige kildegrupper vil blive omtalt.
Tirsdag den 22. november
Samarbejds- og fortælleaften
Slægtshistoriske oplevelser, spørgsmål og fortællinger fra de fremmødte medlemmer.
Tirsdag den 13. december (FU)
Historiker, cand.mag. Erik Kann, København: Ej blot til lyst – seriøse og useriøse indfald fra
slægtsforskernes overdrev.
Slægtsforskere stortrives i selskab med velkendte, ofte traditionsbundne historiske kilder, der sikrer, at navne, vigtige årstal og stednavne kommer på plads i stilren harmoni.
Men hvad nu hvis vi lader fantasien og de sjove ideer befolke vores tankemylder?
Eksemplet kunne være den lille husmandsfamilie i landsbyen Stride, sådan vest for Vester Hjermitslev og nord for Saltum? Hvis vi nu et øjeblik glemmer skøder og panter og i stedet har fokus på den post, familien modtog og stiller spørgsmålet: Hvad hed det postbud, der en dag i november kom ud med breve til familien?
Arkiverne er fulde af muligheder for også at berige vores stilrene og harmoniske anefortælling med disse små og store historier. Kom glad og lyt – og lær lidt om, hvordan du kan lade fantasien løbe lidt løbsk! Jeg garanterer jer for, at det ikke bare bliver underholdende men også ”ej blot til lyst”.
Foreningens Facebookgruppe nedlægges
Al information vil herefter blive sendt på email til medlemmerne, som tidligere, og komme på vores hjemmeside - som du kigger på nu!
Facebook-gruppen vil være tilgængelig et stykke tid endnu, men den bliver ikke opdateret.
Museumsforeningen
 |
| Vendsyssel Historiske Museum's hjemmeside |
Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum.
Se indlæg i VHM-Nyt eller på https://vhm.dk/
Sommerudflugt
Historisk rundvisning ved Vennebjerg Kirke
Tirsdag den 31. maj kl. 19
 |
| Fra Hjemmesiden http://www.svmpastorat.dk/Historie-208879 |
Jan Rasmussen fortæller om kirke, kirkegård og Klangshøj.
Efter besøget kører vi til Lønstrup, hvor arkivkringle serveres til medbragt kaffe i madpakkehuset ved siden af redningshuset.
Kørelejlighed kan arrangeres via Per Maack Andersen
per.maack@andersen.mail.dk
tlf. 98927075
Referat fra Skagen Lokalarkiv
Medlemsmøde
Onsdag d. 29. marts 2022 kl. 19.00
Besøg på Skagen Lokalarkiv
Sted: Skagen
Deltagere og gæster: 13
Referent: Gunvor Johnsen
Mange lokalarkiver findes på skoler eller i forsamlingshuse, men Skagens er noget helt særligt! Det har fundet sin plads i den gamle retssal som var i brug som sådan helt til 1972 og oven i købet også som byrådssal til 1969. Så at sidde rundt om det helt originale byrådsbord og drikke kaffe og spise arkivkringle giver nu en særlig stemning. Og lige på gangen ligger den gamle arrest, som var i brug op til midt i 1950´erne. Her kunne så synderne, hvoraf en pæn del var gengangere, sidde i et lille rum med højtsiddende, lille vindue med tremmer og tænke over tilværelsen. Og skulle de på ”toilettet”, så var der fælles lokum for arrestanter, dommere, advokater, byrådsmedlemmer og borgmesteren lige midt på græsplænen, hvor alle kunne over-våges af fængselsbetjenten, som også var byens eneste politibetjent i mange år. Hans køkkenvindue var oven i købet udstyret med et skråt kikhul, så hele plænen kunne overskues.
Generalforsamling
Tirsdag d. 5. april 2022 kl. 19.00
Sted: Forsamlingsbygningen
Deltagere: 28 med stemmeret og 4 uden stemmeret
1. Valg af dirigent: Mogens Thøgersen, som konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt, og sikrede sig, at dagsordenen kunne godkendes.
Danske Slægtsforskere Aalborg inviterer til foredrag
Ejendomshistorie via Internet
27. april 2022 kl. 19.00 - 21.00
Aalborg Universitet, Badehusvej 21, Aud. 7, 9000 Aalborg
Ulrich Alster Klug: Internetbaseret forskning i ejendomshistorie.
Kilder og metoder
Ulrich Alster Klug fortæller om kilder til ejendomshistorie.
Slægtsforbindelser, formueforhold, sociale forhold mm.
Vi vil glæde os til at se jer.
Historien om mit hus - Hvordan du skriver din egen historie
30. marts 2022 kl. 19:00
Historien om mit hus – og hvordan du skriver din egen v/Lene Høg
Lokal- og kulturhistorie fortalt gennem minder om et hus.
Har du nogensinde tænkt over, hvem der har boet i dit hus før dig? Hvilke liv er her blevet levet? Hvilke fester, samtaler, skænderier har væggene lagt øre til?
Lene Høg, kommunikationsmedarbejder hos Hjørring Bibliotekerne, har undersøgt historien bag sit eget 90 år gamle hus i Aalborg, som hun flyttede til i 2004. I foredraget fortæller hun om de tidligere beboere, hun har mødt, og den historiske udvikling, som deres fortællinger afspejler. Og så giver hun opskriften på, hvordan du selv kan udforske og skrive sin hushistorie – uanset, hvor du bor.
Det er gratis at deltage, men du skal bestille billet på forhånd
Læs mere her:
https://hjbib.dk/arrangementer/foredrag-debat/historien-om-mit-hus-og-hvordan-du-skriver-din-egen-v/lene-hoeg
Referat Medlemsmøde
Medlemsmøde
Onsdag d. 16. februar 2022 kl. 14.30
Historieprofessor Jørgen Elsøe Jensen.
SKAGEN FØR KUNSTNERNE.
Sted: forsamlingshuset
Deltagere og gæster: 51
Referent: Gunvor Johnsen
I 1100-tallet forandrede verden og dermed også det danske samfund sig totalt. Fra relativt isolerede, selvforsynende landsbyer og berigende sørøvertogter til udlandet, blev der fred og handel mellem voksende byer. Flere mennesker levede af service og måtte købe mad, de ikke selv havde tid til at producere.
En af de centrale varer var jern, som krævedes i større mængder til den nyopfundne hjul-plov. Nu var der ikke noget særligt landbrug på Skagen, men byen lå som et pitstop for trafikken fra Østersøområdet til Nederlandene. Al handel da og de næste 700 år foregik indtil dampmaskinens opfindelse med skibe. I Skagen kunne hentes fisk og frisk vand, og man kunne ligge i ly for storme. De sidste gav skagboerne en værdifuld ekstraindtægt ved skibbrud. Dels fik man bjærgeløn for materialer og mennesker og skibe, dels stjal de med hænder og fødder af de bjærgede laster.
Hvis ikke der var en kaptajn, der gjorde krav på lasterne, tilhørte alt ”ejerløst” Kronen, men kongen var langt væk og hans embedsmand på stedet kunne nok skræmmes til at holde sig væk, når fiskerne var mange nok på stedet. At det var store mængder gods fremgår af, at Skagen fik købstadsstatus og den forbløffende store, nu tilsandede kirke formentlig blev bygget af dronning Margrethe d.1 som lagerplads. Tårnet skulle tjene som sømærke og signalere HER ER EN STOR BY.
I løbet af 14-15tallet forværredes klimaet og sandflugten tog til. Husene blev bygget, så de kunne flyttes, og veje kunne slet ikke anlægges. Helt op til slutningen af 1700tallet var de alm. huse i Skagen bygget af vragtømmer og tørv, og især da handelen med varer fra kolonierne i 17-18tallet voksede, fik det en sjov effekt for skagboerne. De var totalt isolerede fra resten af Danmark og viste knap, hvad der foregik, men inde i deres usle rønner var der pyntet op med eksotiske, ostindiske vaser, porcelæn og fine natpotter. Også krydderier og kaffe fandt den vej. Verden uden om Danmark fandt vej til Skagen.
Desværre medførte det ændrede klima en forringelse af den eneste anden indtægtskilde, fiskeriet. Folk flyttede væk og fiskeriet blev næsten kun til selvforsyning morgen, middag og aften. Der fiskedes fra stranden, som vi kender det fra malernes billeder, eller med krog, kaldet ”bakkefiskeri”. Livet var hårdt, fejlernæringen markant og dødeligheden stor. Der skulle fødes mange børn, 12-14 stykker for at to overlevede til voksenalder og den alm. levetid for over 5-årige var 35 år.
Fra et samfund med flere tusinde i 1200tallet, faldt indbyggertallet til færre end 650 i 1600tallet. Og på disse usle vilkår fortsatte livet til dampmaskinen ændrede livsvilkårene på Skagen i slutningen af 1800tallet. I det gamle liv havde man været nødt til at samarbejde i små grupper, både til at trække nettene på land, til at rense dem, tjære dem og til at lave de håndlavede net. Nu kunne en lille motor trække nettene op, og snart kom fiskerne i voldsom konkurrence med de svenske fiskere, som meget tidligere end skagboerne fik større både med motor. Trafikken rundt om Skagen formindskedes med jernbanenettets udbygning og måske allerværst set med skagboøjne: skibe med dampkraft kan styres uanset vejret, så forlisene stoppede.
Denne hendøende levevis blev ”opdaget ” af malerne i protest mod guldalderens skønmalerier, og her var ægte helte som landet trængte til efter 1864. Og med dampmaskinen, togdriften, den første bølge af malere og den anden af turister, som opførte sig og klædte sig helt anderledes end de lokale, døde den gamle levevis.
Medlemsmøde: Danmarks store sundhedsapostel J. P. Müller
Onsdag d. 10.11.2021 kl. 19
Professor Hans Bonde: Danmarks store sundhedsapostel J. P. Müller.
Sted: Hjørring bibliotek
Antal deltagere: ca. 25
Hans Bonde er historiker, dr. phil. på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han forsker især i maskulinitet og sport. Har 3 gange været danmarksmester i judo. Hans Bonde tog i foredraget udgangspunkt i sin bog ”Sundhedsapostlen J. P. Müller, bd. 1: Det kropslige gennembrud.” Han viste et klip fra filmen ”Kroppen er mit tempel” (filmen kam downloades på dr.dk). J. P. M., der er født i 1864, begyndte at læse teologi, men stoppede hurtigt. I sin ungdom skifter han mellem forskellige studier, arbejde og arbejdsløshed. Han gør op med victorianismens sexualangst, den tilknappede beklædning og angst for berøring af kroppen. Onani var både skadeligt og strengt forbudt. Han er inspireret af den nye sundhedsbølge og foragter bondegymnastikken på rad og række. Han hylder den fleksible, afspændte krop. I 1904 udgav han bogen ”Mit System”, hvor han forklarer, hvordan man, ved at bruge 15 minutter om dagen kan forbedre sin sundhedstilstand. I bogen giver han anvisning på gode øvelser, ligesom han er fortaler for god renlighed, frisk luft, også i boligen, fornuftig påklædning, sund kost og mener, at Niels Bukhs lukkede gymnastiksale er sundhedsskadelige. Følger man disse forskrifter, skulle man kunne blive 150 år (han blev selv 72 år). Bogen er udkommet i 1,5 mill. eksemplarer på 26 sprog.
Hans Bonde beskriver forskellige forfatteres holdning til Müllers tanker.
Jeg tror ikke, der er mange, der i dag kender Jørgen Peter Müller, men mon ikke mange af os kan huske hans elev Kaptajn Jespersen, der i 25 år styrede ”Morgen-gymnastikken”.
J. P. M. havde nok ikke forestillet sig, at hans sunde kropsfrigørelse skulle ende i dels en ekstrem nøgenkultur, der deles på nettet, og dels en utrolig angst for den nøgne krop, der gør, at man i dag ikke tør gå i fælles brusebad efter gymnastik.
Referent: Lise Surland
Abonner på:
Opslag (Atom)