Medlemsmøde - referat

Tirsdag d. 25. 2018 kl. 19.00
v/ Kirsten Sanders

Om den nu gennemførte sammenslutning af SSF og DIS-Danmark i DS

Sted: forsamlingshuset
Deltagere: 24

Kirsten var formand i SSF, paraplyorganisationen for slægtshistoriske lokalforeninger og
næstformand i DIS-Danmark, en organisation som optog individuelle medlemmer og som arbejdede for at styrke digitalisering og brug af data ved slægtsforskning. Kirsten gjorde rede for, at det tidligere var svært at få f.eks. Rigsarkivet i tale, fordi vi var to meget forskellige organisationer med forskellige dagsordener. Nu står vi meget stærkere, hvad man allerede kan se resultater af i samarbejdet med div. arkiver. Vi er som interessenter langt den største brugergruppe, og den nye organisation, hvor vi alle står samlet, kaldet DS (Danske Slægtsforskere), har alene til formål at udvide gruppen af slægtsforskere og gøre arbejdet hjemme ved computeren nemmere i de allerede kendte kilder og at tilføje uanede nye på nettet.
Det årligt støttebeløb, som Slfhj modtager fra DS, vokser med antallet af personer, der melder sig ind i DS. Det alene kunne være en god grund til at gøre det, men den vigtigste er dog, at vi alle er flittige brugere og har stort udbytte af det arbejde, som den nye organisation påtager sig. For at se, hvad der faktisk arbejdes på for pengene, er Kirsten Sanders OH at finde her på hjemmesiden.

Vær opmærksom på, hvis du melder dig ind nu, at så får du medlemskab for resten af 2018 samt 3 numre af Slægten (som er en del af medlemskabet) samt div. andet materiale for kun 62.50 kr. NB Foreningen er en non-profit-forening.

Referent: Gunvor Johnsen.


Kirsten Sanders præsentation kan hentes her - klik her!

TILBUD!

Dette afsnit på hjemmesiden vil være stedet, hvor der kommer gode tilbud, spændende informationer og andet interessant fra andre foreninger, grupper eller organisationer.
Finder I noget interessant eller kommer der spændende nyt andre steder fra, som I synes vil være interessant for andre i foreningen, så send det til undertegnede, så sætter vi det op her på siden.
mvh
Cai-Erik Andersen
editor@slfhj.dk

Gratis plads i "skyen"

Gratis 10 GB plads i skyen
Jeg er ved at afprøve en lidt mere ukendt Cloud-(sky)-tjeneste: pCloud.
Den fungerer som de øvrige og man får umiddelbart 10 GB gratis plads.

Om det betyder noget for dig, ved jeg ikke, men det er fysisk placeret i Schweiz og derfor ikke i USA.

For øjeblikket er der kampagne så man for et engangsbeløb kan få op til 2 TB plads - livet ud!
Men her kan du afprøve det gratis i første omgang

https://my.pcloud.com/#page=register&invite=uBrAZpp868y

Hilsen Cai-Erik

Gode ideer om alt...

Tanken med siden "Teknik og ideer" er at dele gode ideer om teknik, it, bøger, informationer, links m.m.
Har du en god ide eller et tips eller noget spændende at dele med andre, så skriv til redaktøren, så sætter vi det ind på siden.


editor@slfhj.dk

Medlemsmøde - referat

Tirsdag d. 11.09.2018

Sådan skriver du en bog om din families liv

v/ Anne Holm Christensen
Historiker og forfatter
Sted: Forsamlingsbygningen
Slfhj og FU
Deltagere: 30

Anne startede med at fortælle om Else Marie, der opbevarede al sin forskning i mapper – en hel trailer fuld. Da hun pludselig blev kørt ihjel, var hendes mand nær ved at køre det hele på lossepladsen, men en kusine reddede alle mapperne og afleverede den på arkivet Albertslund.
Ud fra sine 3 bøger beskrev Anne forskellige måder at skrive en slægtsfortælling på. Fælles for dem alle er, at man skal holde sig målet for øje.
Caroline Jönsson foregår år 1800 – 1965. Det er en fremadskridende fortælling om både nogle konkrete personer og om, hvad der skete på egnen.
St. Thomas Mysteriet foregår 1872 – 1900. Her er brugt berettermodellen: Anslag – præsentation – uddybning – point of no return – konfliktoptrapning – klimaks – udtoning. En roman med grundlag i virkeligheden,
Vores liv foregår 1920 – vores tid. Den indeholder interview af 13 gamle mennesker.
Uanset hvilken metode, man anvender, må der indsamles stikord. Man må beslutte, hvor meget , der må digtes, for at binde historien sammen. Fortælling i nutid virker mere dramatisk end i datid. Er der din familie eller en familie. Skriv løs fra 1. til sidste kapitel. Det giver bedre flow i fortællingen. Gennemskriv flere gange og få læst grundig korrektur.
Og så kommer alt det praktiske: Husk litteraturliste. - Indsættes billeder, skal man være opmærksom på ophavsret. - Opsætning kan laves i Publisher. - Eget forlag/professionelt forlag. - ISBN? - Bogformat. - Omslag. - Forord. - Bagsidetekst. - beregning af pris. - Pligtaflevering til Det Kongelige Bibliotek eller Statsbiblioteket i Aarhus.
Man kan jo også bare vælge at skrive til sig selv og sine nærmeste og samle historierne i ringbind.

Referent: Lise Surland

Slægtsforskningscaféen 2018

Den første torsdag på datoerne 4.10., 1.11. og 6.12. kl. 14.30-16.30 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen, spørgsmål, diskussion og kaffe. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til knudma1@gmail.com

4 oktober. 
Løkkens bygningshistorie, ved fhv. trafikchef Hans Fink, Løkken. Efter dette indlæg, besøg hos naboen til Det Gamle Rådhus, nemlig Historisk Arkiv, hvor der serveres kaffe og Arkivar Helle Thrane vil vise rundt.

1 november. 
Besøg på Læsesalen på Rigsarkivet (tidligere Landsarkivet) i Viborg.

6 december.
Skolearkivalier ved Arkivar Lone Venderby, Kommunearkivet i Hjørring.

Medlemsmøde - referat

Tirsdag d. 28. 08. 2018 kl. 19.00

Fra fattiggård til plejecenter

v/ Lone Venderby
Arkivar ved Hjørring Kommunearkiv

Sted: Rådhuskælderen
Slfhj og FU.
Deltagere: 37
Referent: Gunvor Johnsen

Med syvtommersøm blev det slået fast, at der ikke er noget, der hedder ”de gode, gamle dage”. Som optakt til det efterfølgende besøg i Vendsyssel Historiske Museums aktuelle udstilling fortalte Lone levende og engageret om udviklingen indenfor omsorg for de nødlidende. Indtil ca. 1850 blev de elendige, de gamle, de forladte børn og de psykisk syge sendt på rundtur i sognene. Der skulle bare af ”lejerne” gøres rede for, én gang om året, at de modtagne personer stadig var i live. Først med indførelsen i 1849 af den grundlovssikrede ret til fattighjælp, hvis forsørgelsen ikke påhvilede andre, begyndte udviklingen frem mod nutidens plejecentre. Betingelsen for at få hjælp var, at man uforskyldt skulle være kommet i nød, og så skulle det i øvrigt være så uattraktivt som muligt at være på kommunekassens bekostning, så man inspireredes til at komme ud igen i en fart. En ting var de slette boligforhold, op til 6 på hvert værelse, og at der skulle arbejdes, f.eks. ved at slå skærver, man fortabte også sine borgerrettigheder 10 år ud i fremtiden, også selv om det var ens fraskilte eller døde ægtefælle, der havde modtaget hjælp. Langsomt, med nye love, 1891 bortfald af økonomisk hjælp til læge, jordemoder og begravelse som udløser af fortab, 1907 indførelse af begrebet ”værdigt trængende,” der kunne få hjælp uden tab af rettigheder, og 1933 hvor fattiggårdene bliver til arbejdsanstalter og forsorgshjem,  forbedredes situationen, selv om vurderingen af behovet oftest mere var et skøn end en ret. 1957 kom loven om Folkepension og i 1961 bortfaldt loven om tab af rettigheder helt.


Fattiggårde Alderdomshjem       
Ikke-værdigt trængende Værdigt trængende
Skam Ære, også for byen
Pligt Ret
Straf Belønning
Arbejde Lommepenge
Udgangsforbud Personlig frihed til kl. 21.30
45 -90 gr kød Over 100 gr kød om dagen
 


Møder efteråret 2018

Revideret 25.-9.
Tirsdag d. 25. september
Kirsten Sanders, formand for Danske Slægtsforskere:

Den ny landsforening og lokalforeningerne.

I maj blev SSF og DIS-Danmark sammenlagt til Danske Slægtsforskere. Den samler slægtsforskerne i én slagkraftig landsorganisation, men betyder også forandringer for lokalforeningerne med nye muligheder økonomisk og administrativt og for deres enkeltmedlemmer i relation til hovedforeningen. Herom orienterer Kirsten Sanders og lægger op til diskussion af de nye vilkår.

.
Tirsdag d. 30. oktober 

Samarbejdsaften 

med slægtshistoriske oplevelser, spørgsmål og fortællinger fra de fremmødte medlemmer.


Tirsdag d. 13. november (FU)
Asbjørn Romvig Thomsen, arkivar:

Bidrag til jævne folks levnedsbeskrivelse i første halvdel af 1800-tallet.

Hvor findes de arkivalske kilder til historierne om vore aner?


Tirsdag d. 4. december (FU)
Historiker Agnete Birger Madsen, Århus:

- et meget ilde berygtet Fruentimmer.

I sin bog med denne titel bruger forfatteren sine egne aner til at beskrive fattigfolk og kvindfolk på landet i midten af 1800-tallet. Det er en fortælling om fattigfolk og udstødelse, om forbudt kærlighed, om myndighedernes magtudfoldelse, om fattige lurendrejere og ikke mindst om kampen for at overleve.

Workshop 2018

To tirsdage i måneden på datoerne 11.9, 25.9., 9.10., 23.10., 13.11., 27.11., 11.12.  kl. 9-12 på Historisk Arkiv. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen. Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk

Privatlivspolitik for Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn

1. udgave af privatlivspolitikken den 20. maj 2018.

Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegns dataansvar

Vi behandler personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling.
Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede (legitime) interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige til opfyldelse af de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige.

Fusion: "Danske Slægtsforskere"

For et par uger siden var Per til møde i Middelfart, hvor 4 generalforsamlinger resulterede i opløsning af SSF og stiftelse af Danske Slægtsforskere.

I den nye landsforening er medlemskab personligt, hvilket indebærer modtagelse af bladet Slægtsforskeren 4 gange årligt og fuld adgang til hele foreningens hjemmside.

Vedtægterne indeholder desuden mulighed for at lokalforeningerne kan lave en partnerskabsaftale med hovedforeningen, herunder deltagelse i et lokalforeningsråd med valg af to repræsentanter til hovedforeningens bestyrelse og som kontaktled mellem lokalforeningerne. De nærmere betingelser for partnerskabsaftalen beslutter den ny bestyrelse midt i juni. Formand for Danske Slægtsforskere blev den tidligere SSF-formand Kirsten Sanders.

Ny slægtsforskerfusion

Den 5. maj 2018 besluttede de to store, danske foreninger med slægtsforskere at fusionere under det nye navn ”Dansk Slægtsforskere”. Foreningen, der således kommer til at omfatte næsten 10.000 slægtsforskere, er en sammenlægning af DIS-Danmark Slægt og Data og Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger.

Invitation til: Slægtshistorisk Weekend 2018

Fredag den 14. til søndag den 16. september 2018


Nørgaards Højskole
Vestre Ringvej 9, 8850 Bjerringbro


Weekenden byder på følgende foredrag:

  • Michael Dupont: Arkivalier før kirkebøgerne, herunder skattemandtal og regnskaber
  • Helle Sigh: Strandinger
  • Ulrich Alster Klug: Skolevæsen og skoleholdere
  • Jacob Helmdahl Gren: DNA og Slægtsforskning (samt workshop)
  • Per Andersen: Persondataloven og slægtsforskeren
  • Michael Dupont: Sygdomme og epidemier


Efter sit foredrag holder Jacob Helmdahl Gren en workshop, hvor du har mulighed for at få
hjælp til at tolke DNA-resultater, så man måske lettere kan forstå, hvordan man kommer videre
med disse.
Derudover vil der være workshops, hvor du vil have mulighed for at få hjælp og inspiration til
brug af følgende:

  • Legacy
  • FamilySearch
  • Brothers Keeper
  • Billedbehandling
  • Slægtsforskernes Bibliotek


Endelig vil der naturligvis som sædvanlig være mulighed for socialt samvær med ligesindede,
krydret med god mad, lokkende bøger, en slægtsforskerpris og andet spændende ….

Vi glæder os til at se jer alle sammen.

Venlig hilsen

Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger og DIS-Danmark


PS: Husk computeren
- i år bliver der brug for den !